Der har på det seneste været en del presseomtale af en sag om toldfri indførsel af fisk fra Norge.

Sagen er opstået, fordi det har vist sig, at de omhandlede fisk ikke var norske, men russiske. Den danske importør har derfor fået et krav om efterbetaling af told. Dette er en konsekvens af EU’s regler om efteropkrævning. Der er således også tale om et beløb, som ToldSkat opkræver  for EU.

Der kan forventes yderligere sager om efteropkrævning, fordi Europa-Kommissionens kontor for svigsbekæmpelse (OLAF) er gået i gang med en undersøgelse af den norske eksport af fisk.

EU’s regler om efteropkrævning er baseret på den forudsætning, at det er importøren, der har det bedste grundlag for at vurdere om de indførte varer opfylder kravene til at få toldpræference. Det er importøren, der bedst kender sine leverandører, og som har muligheden for komme med sine betingelser for en handel. Det er derfor også importøren, der må bære risikoen, hvis noget går galt.  Importøren må i givet fald gå til domstolene for at få leverandøren dømt til at betale det omhandlede efteropkrævningskrav.

Efter et ihærdigt dansk forarbejde er EU’s efteropkrævningsregler blev ændret.  De nye regler medfører, at importøren ikke skal efterbetale told, hvis der er tale om “god tro”, og det vil sige, at importøren har gjort, hvad der var muligt for at sikre sig, at EU’s regler er opfyldt, og at der er tale om fejl begået af myndighederne i eksportlandet. De nye regler, der trådte i kraft den 19. december 2000, gælder dog kun for nye sager.

Det er EU’s toldpræference regler, der fastsætter betingelserne for toldfri indførsel fisk. Det følger af reglerne, at fiskene skal have oprindelse i Norge. Det følger også af reglerne, at det er de norske toldmyndigheder, der skal kontrollere, at de eksporterede fisk opfylder betingelserne for oprindelse. Derfor har de norske toldmyndigheder - på dansk foranledning - også undersøgt de oprindelsesbeviser, der blev udstedt ved eksporten til Danmark. Der er tale om fakturaerklæringer, som de norske eksportvirksomheder har tilladelse til selv at udstede. De norske toldmyndigheders undersøgelse viste, at fiskenes oprindelse ikke kunne fastslås som norske.

Det har været fremme i pressen, at de norske toldmyndigheder har et betydeligt medansvar for sagen, fordi deres kontrol med de norske fiskeeksportører har svigtet. Skatteministeriet har ikke ønsket at komme med en  vurdering af, om  de norske myndigheder har begået fejl. Det ligger uden for Skatteministeriets kompetence. Men skatteministeren har bedt den norske finansminister om at få sat en undersøgelse i gang om spørgsmålet. Og Skatteministeriets departementschef har også bedt EU’s generaldirektør for beskatning og indirekte afgifter om en EU- undersøgelse af spørgsmålet.