Parter:
H1 A/S
(advokat Poul Bostrup)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke).

Afsagt af landsdommerne:
Hanne Kildal, Thrane og Henriette Frölich (kst.).

Den 16. maj 1997 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse om sagsøgeren, H1 A/S', skattepligtige indkomst for skatteårene 1993/94 og 1994/95:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Skatteåret 1993/94

 

Skattepligtig indkomst

                  

Udbytte modtaget fra H2 Industrial Co. Ltd., Taiwan, anset for skattepligtig

754.342 kr.

Skatteåret 1994/95

 

Skattepligtig indkomst

 

Udbytte modtaget fra H2 Industrial Co. Ltd., Taiwan, anset for skattepligtig

450.024 kr.

Sagen har været forhandlet på Landsskatterettens kontor med selskabets repræsentanter, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig i et retsmøde.

Det fremgår af sagens oplysninger, at H1 A/S ejer 25% af kapitalen i H2 Industrial Co. Ltd., Taiwan, mens 75% af kapitalen ejes af industriinteresser i Taiwan. Selskabet har i regnskabsårene 1991/92 og 1992/93 modtaget udbytte fra H2 Industrial Co. Ltd. med henholdsvis 754.342 kr. og 450.024 kr. Selskabet har ikke medtaget udbyttet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Følgende fremgår af en engelsk oversættelse af indkomstopgørelsen af skatteberegningen for 1992 for H2 Industrial Co. Ltd., Taiwan:

"CALCULATION FOR TAX:

Tax Imposed Income x Tax Ratio - Progressive Difference = Tax Amount Payable this Year

3,467,937.66 x 25% - 10,000.- =

NT$

856,894.00

Tax Deductible according to Article 10, Article 20-2 of the Regulations for Encouraging Investment .

 

NT$

 

428,492.00

Tax Paid Temporarily or Corrected Estimated Tax
Paid this year .

NT$

xx

The Withheld Tax has not been Paid this Yea .

NT$

42,948.00"

Ifølge indkomstopgørelsen og skatteberegningen for H2 Industrial Co. Ltd. er skatten for 1992 herefter beregnet til 385.544 NT$.

Følgende fremgår af Skattedepartementets brev af 17. august 1993 til A/S REV i Y1-by:

"Ved skrivelse af 16. oktober 1991 har revisionskontoret forespurgt om, hvorvidt Taiwans selskabsskattesystem opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, således at udbytte fra et datterselskab i Taiwan til et dansk moderselskab kan anses for skattefri.

I den anledning skal man meddele, at selskabsskattesystemet i Taiwan ikke opfylder betingelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, da selskabsskattesatsen i Taiwan er på 25 pct."

Told- og Skatteregionen har som begrundelse for den påklagede afgørelse anført, at selskabsskattesystemet i Taiwan ifølge Skattedepartementets afgørelse af 17. august 1993, jf. Skattedepartementets uddybende svar offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1994.555, ikke opfylder betingelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, hvorfor udbyttet fra Taiwan er skattepligtigt.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at udbyttet modtaget fra det udenlandske datterselskab, H2 Industrial Co. Ltd., Taiwan, er skattefrit efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at Told- og Skatteregionens afgørelse anses for ugyldig på grund af manglende sagsbehandling og manglende begrundelse.

Repræsentanten har til støtte for den principale påstand bl.a. gjort gældende, at formålet med bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, er at undgå dobbeltbeskatning af en given indkomst, og at H1 A/S opfylder de objektive betingelser for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, idet selskabet ejer 25% af kapitalen i det associerede selskab i Taiwan. Selskabet har ejet den pågældende kapitalandel, siden datterselskabet blev etableret og ejerandelen er fortsat uændret. H2 Industrial Co. Ltd. er et almindeligt produktionsselskab, der fremstiller symaskiner til hele verden. H1 A/S indgår i en dansk industrikoncern, der bl.a. beskæftiger sig med import og salg af symaskiner. Importen af symaskiner sker fra H2 Industrial Co. Ltd., og samhandlen sker på sædvanlige markedsmæssige vilkår uden nogen form for "koncernbidrag" til og fra Taiwan.

Repræsentanten har endvidere bl.a. anført, at det er en betingelse for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, at den udenlandske selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Det bemærkes herved, at det er de generelle beskatningsregler i udlandet, der er afgørende for vurderingen af det udenlandske skattesystem, og at H1 A/S opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 903 af 12. november 1992 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven punkt 48 for at modtage skattefrit udbytte. Det fremgår af indkomstopgørelsen og skatteberegningen for selskabet i Taiwan for 1992, at der er tale om en egentlig indkomstbeskatning, at indkomsten opgøres på basis af et regelsæt, der kan sammenlignes med det danske, at beskatningen ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, og at beskatning sker med 25% af hele indkomsten, dog med fradrag af et bundfradrag på 10.000 NT$. Selskabet er underlagt de almindelige beskatningsregler i Taiwan for derværende selskaber, og selskabets indkomst opgøres efter driftsøkonomiske principper uden fradrag for udloddede udbytter, koncernbidrag og lignende. Oplysningerne om skatteforholdene i Taiwan, som dog vedrører 1995, viser i øvrigt, at selskabsskattesatsen i Taiwan reelt er 25%. Dette underbygges yderligere af oplysninger om principperne for opgørelse af den skattepligtige indkomst, der er indhentet fra selskabets revisor i Taiwan. Det skattefri bundfradrag på 10.000 NT$ er - afhængig af kursen på NT$ - i størrelsesordenen 2.100 kr. på årsbasis, hvorfor det ikke kan have nogen indflydelse på en samlet vurdering af landets skattesystem. Skatteministeriets udtalelse af 17. august 1993 om, at selskabsskattesystemet i Taiwan ikke opfylder betingelserne efter selskabsskattelovens 13, stk. 3, da selskabsskattesatsen på Taiwan er 25%, er derfor i strid med de retningslinier for vurdering af udenlandske skattesystemer, der fremgår af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, punkt 48. Det fremgår klart af cirkulæret, at der ikke udelukkende kan lægges vægt på skattesatsens nominelle størrelse. Fradrag for udbytte, skattens karakter m.v. skal også tages i betragtning. Dette synspunkt bygges på, at det af cirkulæret fremgår, at den tidligere gældende regel om udlandslempelse kunne medføre en faktisk beskatning på helt ned til 25% af beregningsgrundlaget, og at en tilsvarende lempelig beskatning af udenlandske indtægter således ikke vil være til hinder for, at §13, stk. 3, kan finde anvendelse. Dette var situationen i 1988, hvor selskabsskattesatsen var 50%. I 1992 blev selskabsskattesatsen imidlertid nedsat til 34%, hvilket i almindelighed medførte en mere lempelig vurdering af de udenlandske skattesystemer. På dette tidspunkt fremkom Skatteministeriet med nogle klare tilkendegivelser om, at beskatningen i Finland, Østrig, Norge og Sverige opfylder betingelserne for skattefrihed, uanset at man i disse lande har en skattesats på ned til 25%. Dette står i modsætning til Skatteministeriets vurdering af Taiwan, hvor selskabsskattesatsen på 25% medfører, at selskabsskattesystemet ikke anerkendes. Der er ingen begrundelse for denne forskellige vurdering vedrørende Taiwan, jf. Skatteministeriets udtalelse offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1993.560. En fastholdelse af satsen på 25% som nedre grænse strider således mod selve cirkulæreteksten, og der er ingen tvivl om, at man havde været berettiget til udlandslempelse efter den dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, som ville resultere i en beskatning på 17%, hvis indkomsten var opgjort efter danske regler, da selskabet i Taiwan har en overordentlig stor eksport, nemlig 98% af omsætningen. Ved vurderingen af skattesystemet i Taiwan bør det endeligt tages i betragtning, at der opkræves en eksportafgift på 1,5% af eksportomsætningen, hvilket i den konkrete situation vil sige af stort set hele selskabets omsætning, samt 0,5% i bankgebyrer, eller i alt 2% af eksportomsætningen. Dette medfører, at der reelt er tale om en større beskatning i Taiwan end i Danmark, selv om selskabet har fået fradrag i den beregnede skat efter regler om erhvervsfremmende investeringer.

Repræsentanten har endvidere bl.a. anført, at selskabet i Taiwan har fået nedsat den beregnede skat på 856.984 NT$ til 428.492 NT$ i 1992 med henvisning til specifikke regler, der skal fremme investeringer. Der er tale om erhvervsstøtte til produktivitetsfremmende foranstaltninger, der skal søges, og som myndighederne fører kontrol med. Erhvervsstøtten udgør 15% af købsprisen for maskiner og er maksimeret til 50% af den beregnede skat. Selskabet skal opfylde visse objektive betingelser for at gøre sig berettiget til erhvervsstøtten, og der sker efterbeskatning, såfremt maskinerne tages ud af produktionen inden 3 år efter anskaffelsen. Erhvervsstøtten og dermed fradraget i den beregnede skat falder bort, når investeringen bliver mere almindelig. Selskabet i Taiwan kan således ikke længere opnå skattefradrag for investeringer i computere, og selskabets skattefradrag i forbindelse med de omhandlede investeringer faldt bort i 1994. Særordningen medfører således ikke, at der alene er tale om en formel selskabsskattesats på 25%, men at der er tale om en reel selskabsskattesats på 25%. Støtten kan fuldt ud sammenlignes med de tilskud, som danske virksomheder kan få, når der på forskellige områder indføres regler, der skal fremme en bestemt type investeringer. I Danmark kan erhvervslivet på forskellige måder opnå tilskud til energibesparende foranstaltninger, ligesom der i EU-regi gives tilskud til forbedret infrastruktur, egnsudvikling m.v. Om erhvervsfremme gennemføres via tilskud eller via fradrag i skatten er i princippet kun et spørgsmål om politisk holdning. Den måde, erhvervsfremme gennemføres på, er derfor uegnet til at danne basis for vurdering af det enkelte lands generelle skattesystem. Også det danske skattesystem har gjort brug af fradrag som erhvervsfremme, jf. de tidligere regler om investeringsfradrag, de nuværende regler om straksafskrivning på bygninger, der reelt kan medføre en meget stor skattebesparelse i de enkelte år, som ikke kommer til genbeskatning senere, samt det særlige ekstrafradrag på 25% for forskningsudgifter, jf. ligningslovens § 8F. Synspunktet støttes endvidere af formuleringen i cirkulæret til selskabsskatteloven, punkt 48, hvor det anføres, at der i vurderingen af et lands skattesystem kan tages hensyn til, om der bevillingsmæssigt kan ske lempelse for bestemte virksomhedstyper eller visse brancher. Med denne formulering er det klart tilkendegivet, at der sigtes til en særlig lempelig beskatning på udvalgte geografiske områder eller i udvalgte brancher, således som det f.eks. kendes på det finansielle område inden for EU, jf. den særlige 10% beskatning i Irland, og at der sigtes til generelle lempelser i modsætning til specifikke erhvervsfremmende regler. Selskabet i Taiwan har foretaget investeringer, som man i Taiwan gerne ser fremmet. Der er tale om fremme af investering i ny teknologi på produktionsområdet, automatiseringsprocesser m.v., jf. herved "Doing business in Taiwan" udarbejdet af Price Waterhouse. Det må således konkluderes, at en specifik detailregel ikke kan indgå i en samlet vurdering af et udenlandsk selskabsskattesystem, at selskabsindkomsten i H2 Industrial Co. Ltd. beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne har i landet, og at der ikke foreligger særordninger, som bevirker, at beskatningen af selskabet er væsentligt mindre end beskatningen af et tilsvarende selskab efter danske regler, hvorfor udbyttet er omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Repræsentanten har til støtte for den subsidiære påstand bl.a. gjort gældende, at Told- og Skatteregionens afgørelse er ugyldig, da regionen reelt ikke har begrundet afgørelsen, og da regionen reelt ikke har foretaget en egentlig sagsbehandling. Ved forhøjelsen har regionen alene henvist til en "afgørelse" fra Skattedepartementet, hvori det anføres, at selskabsskattesystemet på Taiwan ikke opfylder betingelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, samt at dette medfører, at udbytte fra Taiwan er skattepligtigt. Selskabets revisor gjorde over for regionen indsigelser herimod med henvisning til, at Skattedepartementet som begrundelse for sin udtalelse alene henviste til, at selskabsskattesatsen var 25%, hvilket strider imod de retningslinier, der er anført i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, punkt 48. Det fremgår klart af cirkulæret, at et lands skatteniveau ikke kan afvises alene med henvisning til satsens størrelse. Endvidere henviste revisoren til, at vurderingen af et lands skattesystem er et ligningsmæssigt spørgsmål, således at Skatteministeriets udtalelse alene er vejledende. Selskabet har i henhold til bekendtgørelse nr. 903 af 12. november 1992 overfor Told- og Skatteregionen godtgjort, at selskabet i Taiwan beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Told- og Skatteregionen har således været forpligtet til konkret at vurdere disse forhold, når selskabet har godtgjort, at betingelserne er opfyldt. Forpligtelsen ligger i, at der er tale om et ligningsmæssigt spørgsmål, hvor der ikke alene kan henvises til en udtalelse fra Skatteministeriet, der alene er vejledende. Regionen har på trods heraf ikke foretaget en ligningsmæssig vurdering af skattesystemet i Taiwan, således som man er forpligtet til, jf. Ligningsvejledningen 1993, punkt S.C.1.2.4.4. samt artikel af Peter Bak i Skattepolitisk Oversigt 1994 nr. 8. Regionen har derfor reelt ikke foretaget en egentlig sagsbehandling, men har alene henholdt sig til Skatteministeriets udtalelse. Hermed foreligger en grov sagsbehandlingsfejl. Afgørelsen er endvidere reelt ikke begrundet, da man ikke har taget stilling til de berettigede indsigelser, der er fremsat over for regionen. Der foreligger således væsentlige fejl og mangler i sagsbehandlingen og i begrundelsen for afgørelsen, hvilket bør medføre, at forhøjelsen er ugyldig.

Told- og Skattestyrelsen har over for Landsskatteretten indstillet de påklagede afgørelser for skatteårene 1993/94 og 1994/95 stadfæstet. Told- og Skattestyrelsen har til støtte herfor anført, at Skattedepartementet ved afgørelse af 17. august 1993 har taget stilling til selskabsskattesystemet i Taiwan, og at Skattedepartementet har uddybet afgørelsen i henholdsvis Ministersvar af 4. oktober 1996, offentliggjort i Skat Udland 1996.367, og udtalelse af 29. april 1997. Det fremgår af Skattedepartementets udtalelse af 29. april 1997, at Skattedepartementet ved vurderingen af Taiwans selskabsskattesystem havde oplysninger om, at der var fritagelse for skat ved en skattepligtig indkomst, som dengang svarede til ca. 12.000 kr., at selskabsskattesatsen var 15% ved en skattepligtig indkomst, som dengang svarede til mellem ca. 12.000 kr. og ca. 24.000 kr., og 25% for indkomst over et beløb, som dengang svarede til ca. 24.000 kr., og at Skattedepartementet var i besiddelse af oplysninger om det taiwanesiske skattesystem, hvoraf fremgik, at der bl.a. fandtes begunstigende skattemæssige særregler for finansielle virksomheder, store handelsvirksomheder og visse kapital- og teknologi-intensive produktionsvirksomheder. Det fremgår endvidere af Ministersvar af 4. oktober 1996, at selskabsskattesystemet i Storbritannien er godkendt med en progressiv selskabsskat, hvor minimumssatsen er 25% og maksimumssatsen 33%, at selskabsskattesystemet i Finland er godkendt med en enhedssats på 25%, og at selskabsskattesystemet i Taiwan ikke er godkendt på grundlag af en progressiv selskabsskat med en skattefri bundgrænse og en maksimumssats på 25%, da den nominelle maksimumssats på 25% på grund af erhvervsfremmeregler ikke illustrerer den reelle afvigelse fra den danske sats på 34%. Selskabsskattesystemet i Taiwan er således et marginalt tilfælde, hvilket må lægges til grund ved afgørelsen. Hertil kommer, at selskabet i Taiwan i 1992 har fået et skattefradrag på 50% af de beregnede skatter på grund af regler om erhvervsfremmende investeringer, og at der ved vurdering af et udenlandsk selskabsskattesystem efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skal tages hensyn til konkrete skattelettelser, jf. punkt 48 i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Det forhold, at selskabet kan opnå andre tilskud i Danmark, eller at der i Taiwan opkræves en eksportafgift på 1,5% af eksportomsætningen og 0,5% i bankgebyrer, er i øvrigt uden betydning for sagens afgørelse. Hertil kommer, at der vedrørende den engelske oversættelse af indkomstopgørelsen for 1992 ikke er tale om en officiel oversættelse, at svaret fra selskabets revisor i Taiwan på spørgsmål 11 vedrørende en skattefri bundgrænse ikke svarer til den fremlagte indkomstopgørelse, og at de af klagerens repræsentant fremlagte oplysninger vedrørende selskabsskattesystemet i Taiwan vedrørende indkomståret 1995. Det kan således på grundlag af en konkret vurdering konkluderes, at selskabet i Taiwan på grund af det særlige skattefradrag beskattes efter regler, der i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.

Told- og Skattestyrelsen har endvidere anført, at Told- og Skatteregionens afgørelse ikke kan anses for ugyldig, idet Told- og Skatteregionen ved afgørelsen har henvist til Skattedepartementets afgørelse af 17. august 1993, og at Told- og Skatteregionen herved har taget stilling til indsigelserne fra selskabets revisor, ligesom Told- og Skatteregionen herved har givet en tilstrækkelig begrundelse for afgørelsen.

Landsskatterettens bemærkninger:

Efter den dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, er udbytte, som aktieselskaber m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, skattefrit, såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.

Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.

De nærmere regler om betingelserne for at et udenlandsk selskabsskattesystem kan anses for at opfylde lovens krav om skattefrihed for udbytte efter § 13, stk. 3, var for de omhandlede skatteår fastsat i bekendtgørelse nr. 704 af 16. oktober 1991 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., gældende fra 1. november 1991, bekendtgørelse nr. 903 af 12. november 1992 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., gældende fra 21. november 1992, og cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., punkt 48.

Det bemærkes, at H1 A/S opfylder de objektive betingelser for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, da selskabet ejer 25% af kapitalen i datterselskabet H2 Industrial Co. Ltd., Taiwan, og da selskabet ifølge det oplyste har ejet denne kapitalandel siden datterselskabets etablering i 1987.

Det bemærkes endvidere, at selskaber i Taiwan ifølge det oplyste beskattes med en progressiv selskabsskattesats med en skattefri bundgrænse og en maksimumssats på 25%, at det udenlandske datterselskabs skattepligtige indkomst efter fradrag af et bundfradrag på 10.000 NT$ i 1992 er beskattet i Taiwan med en nominel skattesats på 25%, og at der med henvisning til regler om investeringsfremmende initiativer ved skatteberegningen i Taiwan er indrømmet datterselskabet et fradrag, svarende til halvdelen af den oprindeligt beregnede skat, således at beskatningen af datterselskabets indkomst i de omhandlede år har udgjort ca. 12 %.

Efter det således foreliggende findes den selskabsskat, der konkret er pålignet datterselskabet efter reglerne i Taiwan i 1992 og 1993, at have være væsentlig mindre, end den tilsvarende danske skat ville have været, hvis datterselskabet havde været fuldt skattepligtigt her til landet, jf. de i bekendtgørelsen fastsatte retningslinier for bestemmelsens praktisering. Retten finder det herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at det udbytte, som H1 A/S har modtaget i skatteårene 1993/94 og 1994/95, hidrører fra et udenlandsk datterselskab, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Det bemærkes, at der ikke herved er taget generel stilling til selskabsskattesystemet i Taiwan.

Retten finder endvidere ud fra en konkret væsentlighedsvurdering, at Told- og Skatteregionens afgørelse ikke kan anses for ugyldig på grund af manglende begrundelse og manglende sagsbehandling.

Retten har herved henset til, at Told- og Skatteregionen som begrundelse for afgørelsen har henvist til Skatteministeriets afgørelse af 17. august 1993, og at begrundelsen giver udtryk for det centrale, nemlig at selskabsskattesystemet i Taiwan ikke opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, hvorfor udbyttet fra Taiwan er skattepligtigt. Told- og Skatteregionen må således ved afgørelsen antages at have taget egentlig ligningsmæssig stilling til, om betingelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, kunne anses for opfyldt.

De påklagede ansættelser for skatteårene 1993/94 og 1994/95 stadfæstes derfor. Det af repræsentanten anførte findes ikke at kunne føre til et andet resultat.

..."
Under denne sag, der er anlagt den 13. august 1997, har sagsøgeren principalt påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at udbytte modtaget fra det udenlandske datterselskab, H2 Industrial Co. Ltd, Taiwan, i skatteårene 1993/94 og 1994/95 er skattefrit efter den dagældende selskabsskattelovs § 13, stk. 3.

Sagsøgeren har subsidiært påstået sagsøgte tilpligtet at anerkende, at den af Told- og Skatteregion .... trufne afgørelse af 24. januar 1995 vedrørende sagsøgerens indkomstansættelse for skatteårene 1993/1994 og 1994/95 er ugyldig.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for skatteårene 1993/94 og 1994/95 hjemvises til fornyet behandling ved Told- og Skatteregion .....

Afgørelsen af 24. januar 1995 lyder således:

"Told og Skatteregion .... har ændret selskabets indkomstansættelse for skatteårene 1993/94 og 1994/95 således:

Skatteåret 1993/94

                  

Selvangivet skattepligtig indkomst

kr.

-240.390

Skattepligtig udbytte fra H2 Industrial Co. Ltd. Taiwan

kr.

   754.342

Ny ansættelse

kr.

   513.952

Skatteåret 1994/95

   

Selvangivet skattepligtig indkomst

kr.

-429.388

Skattepligtig udbytte fra H2 Industrial Co. Ltd. Taiwan

kr.

   450.024

Ny ansættelse

kr.

     20.636

Selskabet har modtaget kr. 450.024 i regnskabsåret 1992/93 og kr. 754.342 i regnskabsåret 1991/92 i udbytte fra et 25% ejet selskab på Taiwan. Udbyttet er ikke medtaget i den skattepligtige indkomst.

Ifølge en afgørelse fra Skattedepartementet opfylder selskabsskattesystemet på Taiwan ikke betingelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Dette medfører, at udbytte fra Taiwan er skattepligtig.

Der henvises i øvrigt til vedlagte sagsfremstilling af 24. januar 1995...."

Sagsøgeren har til brug for sagen indhentet en udtalelse af 26. februar 1999 fra Finansministeriet, Skattedepartementet i Taiwan, hvoraf blandt andet fremgår (gengivet i dansk oversættelse):

"...

For det første, med hensyn til selskabsbeskatningen for 1991, 1992 og 1993, så gælder det, at en erhvervsdrivende virksomhed i ROC, hvis årlige skattepligtige indkomst er under NTDollars 50.000 er fritaget fra selskabsskat. En skattesats på 15% pålignes selskaber, hvis årlige skattepligtige indkomst er under NTDollars 100.000, dog således at skattebetalingen ikke må overstige halvdelen af den skattepligtige indkomst, der ligger ud over NTDollars 50.000. For selskaber, hvis årlige skattepligtige indkomst overstiger NTDollars 100.000 pålignes en enhedssats på 25% på ethvert beløb herover. Skattepligtig indkomst defineres som de samlede indtægter i det indeværende år, minus relevante omkostninger, udgifter, tab og andre pålignede skatter, som anført i ROC's Lov om Indkomstbeskatning.

...

For så vidt angår Deres tredje spørgsmål, så findes der i ROC en Lov om Opgraderingsindustrier, som var i kraft i årene 1991, 1992 og 1993. I henhold til denne lov kan et selskab, der er stiftet i en form, hvor ansvaret er begrænset ved udstedelse af aktier, foretage et skattemæssigt fradrag (modregning) på 5%-20% af de midler, der er investeret udstyr til automation af produktion eller udstyr til forureningsbekæmpelse fra det beløb, der skal betales i selskabsskat for det løbende år. I tilfælde, hvor det beløb, der skal betales i indkomstskat er mindre end det beløb, der kan fradrages skattemæssigt, kan saldoen overføres i indtil fire år.

...

Med hensyn til Deres fjerde spørgsmål vedrørende afskrivning på formuegoder kan man i henhold til Lov om Indkomstbeskatning anvende enten lineær afskrivning eller afskrivning med en fast procentsats på en faldende regnskabsmæssig værdi (saldometoden) eller man kan anvende afskrivning på basis af produktionsintensitet. Hvis man ikke har ansøgt om andet, går skattemyndighederne ud fra at den lineære metode er anvendt.

..."

Kursen på NTDollars var i januar 1992 25.

Det fremgår af udtalelsen, at ROC er en forkortelse for Republic of China.

Parterne er enige om, at udtalelsen bekræfter de oplysninger, som Skattedepartementet var i besiddelse af ved vurderingen af Taiwans selskabsskattesystem, og som fremgår af Skattedepartementets skrivelse af 29. april 1997, der er omtalt i Landsskatterettens kendelse.

Som bilag til udtalelsen var vedlagt den i Taiwan gældende lov om opgraderingsindustrier, hvoraf blandt andet fremgår (gengivet i dansk oversættelse):

"...

KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Paragraf 1

Denne lov er givet med det formål at fremme industriel opgradering og en forbedring af den økonomiske udvikling.

Paragraf 2

Denne lov skal gælde for alle anliggender, der vedrører fremme af industriel opgradering. Anliggender, der ikke måtte være dækket af bestemmelserne i nærværende Lov skal være underkastet bestemmelserne i andre relevante love, dog således at hvis bestemmelserne i sådanne andre love er mere fordelagtige end bestemmelserne i nærværende Lov, så skal de mest fordelagtige bestemmelser finde anvendelse.

...

KAPITEL II
SKATTEBEGUNSTIGELSE

...

Paragraf 6

For at opfylde kravene til industriel opgradering kan et selskab foretage et skattemæssigt fradrag på mellem fem procent og tyve procent af de midler, der er anvendt til et af de følgende formål i indkomstskatten for erhvervsdrivende virksomheder, der skal betales i det løbende år. I det tilfælde, at indkomstskatten for erhvervsvirksomheder, der skal betales i det løbende år er mindre end det fradragsberettigede beløb, kan saldoen af det fradragsberettigede beløb anvendes som fradrag i indkomstskatten for erhvervsvirksomheder i de følgende fire år:

1. Midler investeret i udstyr til automation af produktion eller produktionsteknologi
2. Midler anvendt til indkøb af udstyr eller teknologi til forureningsbekæmpelse inden for fem år efter nærværende Lovs ikrafttræden
3. Midler anvendt til udvikling og forskning, professionel uddannelse af personale samt skabelse af internationalt acceptable mærkevarer/produkter.

Det samlede investeringsbeløb, af hvilket, der kan foretages et skattemæssigt fradrag i skatten i hvert af de følgende år, som beskrevet i det foregående, skal være begrænset til et niveau, der ikke må overstige halvtreds procent af det beløb, der skal betales i selskabsskat af den erhvervsdrivende virksomhed, og som forfalder i det indeværende år, dog således at denne begrænsning ikke skal gælde for skattemæssige fradrag foretaget på grundlag af investeringer foretaget i det sidste år.

..."

Administrerende direktør, MA har forklaret, at sagsøgeren beskæftiger sig med produktion og salg af symaskiner, strikkemaskiner, solarier mv. Symaskinerne købtes af sagsøgerens daværende datterselskab i Taiwan og solgtes fortrinsvis på det europæiske marked. Sagsøgeren ejede indtil november 2000 25% af aktiekapitalen i det taiwanesiske selskab. Andre 25% ejedes af virksomhedens ansatte og de resterende 50% ejedes af taiwanesiske investorer. Sagsøgeren blev i 1987/88 opfordret til at investere i den taiwanesiske virksomhed, der hidtil havde været leverandør, men var nødlidende. Sagsøgeren havde på det tidspunkt udsigt til at ifalde en konventionalbod på grund af forsinkelse med en stor leverance af symaskiner til Tyskland. Ved at investere i det taiwanesiske selskab, kunne sagsøgeren overholde leveringsfristen i forhold til den tyske køber, og de sparede udgifter til en konventionalbod blev i stedet anvendt til sikring af en stabil fremtidig leverandør af symaskiner. Virksomheden i Taiwan har 200 - 270 ansatte og producerer ca. 220.000 symaskiner om året. Heraf sælges 30.000 symaskiner til sagsøgeren på sædvanlige handelsvilkår. Virksomheden ligger i et industrikvarter, som den taiwanesiske regering etablerede for at højne standarden på industrivirksomheder. Der var ikke knyttet særlige skattebegunstigelser til virksomheder, der placerede sig i industrikvarteret. Oplysningerne om det taiwanesiske skattesystem, som er indhentet til brug for retssagen, svarer til de oplysninger han allerede var i besiddelse af. Udbyttet fra det taiwanesiske selskab er blevet beskattet i Taiwan. I Taiwan er der et reserveret forhold mellem aktionærer, der ofte er konkurrenter, og de undersøgelser, som sagsøgeren - gennem en dansk handelsorganisation - har været nødt til at iværksætte til brug for retssagen, blev af de øvrige aktionærer opfattet som et tillidsbrud. Dette er baggrunden for, at sagsøgeren i november 2000 har måttet sælge sine aktier i selskabet.

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at datterselskabet blev beskattet i Taiwan efter regler, der ikke i det væsentlige afviger fra selskabsskattereglerne i Danmark. Bedømmelsen skal foretages efter de regler, der generelt var gældende i Taiwan. Af redegørelsen fra de taiwanesiske skattemyndigheder fremgår, at den taiwanesiske beskatningsmodel bygger på et nettoindkomstprincip, svarende til det danske. Det fremgår videre, at støtteordningerne, hvorved der opnås skattefradrag på 5 - 20% af anskaffelsessummen for udstyr til automatisering af produktion eller forureningsbekæmpelse, gjaldt for alle virksomhedskategorier i Taiwan. Støtteordningerne, der har karakter af erhvervsstøtte, har en høj grad af lighed med afskrivninger og andre sædvanlige fradragsberettigede beløb. Støtteordningerne ændrer imidlertid ikke karakteren af det taiwanesiske skattesystem, og ordningerne skal derfor ikke inddrages i vurderingen efter den dagældende selskabsskattelovs § 13, stk. 3, medmindre tilsvarende støtte- og tilskudsordninger i Danmark inddrages i sammenligningen af de to skattesystemer. For datterselskabets vedkommende var der såvel formelt som reelt tale om en selskabsskattesats på 25%. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den tilsigter at sikre, at udbytte til et moderselskab kun overføres skattefrit, såfremt udbyttet er blevet beskattet i datterselskabets hjemland. Også når henses til vanskelighederne ved at sammenligne forskellige landes beskatningssystemer, må det være klart, at hensigten med bestemmelsen alene har været at sortere de klare tilfælde, "skattelylandene", fra. Der er hverken efter bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne hjemmel til at foretage andet end en samlet vurdering af det pågældende lands selskabsskattesystem. Endelig har skattemyndighederne anerkendt lande med skattesystemer svarende til det taiwanesiske, og i intet tilfælde er der foretaget en vurdering af den konkrete beskatning. Det er derfor i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, hvis det taiwanesiske selskabsskattesystem ikke anerkendes.

Sagsøgeren har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at skatteregionens afgørelse er truffet på grundlag af Skattedepartementets generelle udtalelse. Det var derfor reelt Skattedepartementet, der traf afgørelsen, og denne kompetencemangel, sammenholdt med, at det obligatoriske skøn er blevet tilsidesat, må medføre at regionens afgørelse er ugyldig, og må annulleres.

Sagsøgte har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at det taiwanesiske datterselskab blev beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra de danske regler. Der er ikke i forarbejderne til selskabsskatteloven taget stilling til efter hvilke nærmere retningslinier skattemyndighederne skal vurdere, hvornår et lands selskabsskattesystem "i væsentlig grad" afviger fra det danske, og der bør udvises tilbageholdenhed med at kritisere et skøn, som Skatteministeriet har udøvet til brug for ligningsmyndighederne i deres konkrete ligningsarbejde. Det fremgår af Skatteministeriets uddybende udtalelse i TfS 1994.555, at skattesystemet i Taiwan generelt ikke opfylder betingelserne efter den dagældende selskabsskattelovs § 13, stk. 3, idet den taiwanesiske selskabsskattesats på 25% er en maksimumsats. Der må tillige lægges vægt på, at fradragene for investeringer i automatiseringsudstyr og forureningsbekæmpelse, i henhold til den i Taiwan gældende lov om opgraderingsindustrier, sker i skatten og ikke i indkomsten. Sagsøgeren har endvidere ikke godtgjort, at datterselskabet ikke tillige har foretaget sædvanlige, skattemæssige afskrivninger, uanset samme lovs § 2. Selv en reel beskatning på 25% er en væsentlig afvigelse fra den danske selskabsskat på 34%, og det må i hvert fald være klart, at den dagældende selskabsskattelovs § 13, stk. 3, ikke kan finde anvendelse på udbytte fra et datterselskab, som i de pågældende år reelt kun betalte en selskabsskat på lidt over 11%. Endelig har sagsøgeren ikke godtgjort at være blevet behandlet i strid med en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning.

Over for sagsøgerens ugyldighedspåstand har sagsøgte gjort gældende, at skatteregionen har foretaget en selvstændig ligningsmæssig behandling af sagen, og at afgørelsen er truffet ud fra en helhedsvurdering. Måtte landsretten finde, at der er begået fejl ved sagsbehandlingen, må en konkret væsentlighedsvurdering føre til, at der ikke statueres ugyldighed.

Sagsøgte har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at følgen af ugyldighed er hjemvisning.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter den dagældende selskabsskattelovs § 13, stk. 3, skulle udbytte fra et udenlandsk datterselskab ikke medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, såfremt moderselskabet godtgjorde, at datterselskabet blev beskattet efter regler, der "ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet". Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at det var overladt til skatteministeren at fastsætte de nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kunne anses for opfyldt. Af bekendtgørelse nr. 704 af 16. oktober 1991 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. fremgår, at der ved vurderingen skulle "foretages en samlet vurdering af det pågældende udenlandske selskabsskattesystem", jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og at en væsentlig afvigelse blandt andet forelå, såfremt den "selskabsskat, der kan pålignes efter reglerne i det pågældende udland, er væsentligt mindre, end den tilsvarende danske skat ville have været, såfremt datterselskabet havde været fuldt skattepligtigt her til landet", jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 3. Det fremgår således af ordlyden af såvel lovbestemmelsen som den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse, at det afgørende ved sammenligningen af det udenlandske og det danske skattesystem var de generelle beskatningsregler og ikke den konkret foretagne ligning. Der er således hverken i lovbestemmelsen eller i bekendtgørelsen hjemmel til at inddrage en særregel om nedslag for visse investeringer ved vurderingen af, om et lands selskabsbeskatningsregler i væsentlig grad afveg fra de danske. Heller ikke forarbejderne til bestemmelsen giver grundlag herfor. Herefter, og efter en samlet vurdering af det oplyste om det taiwanesiske selskabsskattesystem, finder landsretten, at beskatningssystemet har sådanne lighedspunkter med det danske, at betingelsen om skattefrihed i den dagældende selskabsskattelovs § 13, stk. 3, var opfyldt. Herefter tager landsretten sagsøgerens principale påstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at udbytte modtaget af sagsøgeren, H1 A/S, fra det udenlandske datterselskab H2 Industrial Co. Ltd, Taiwan i skatteårene 1993/94 og 1994/95 er skattefrit efter den dagældende selskabsskattelovs § 13, stk. 3.

I sagsomkostninger skal sagsøgte inden 14, dage betale 40.000 kr. til sagsøgeren.