Tidligere instans: Østre Landsrets dom af 16. juni 2000, 7. afdeling, B-2090-98

Østre Landsrets dom
af 16. juni 2000,
7. afdeling, B-2090-98

Parter:
A
(Advokat Michael Willumsen (prøve))
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Jacob Krogsøe).

Afsagt af landsdommerne:
Vagn Rasmussen, Rosenløv og Niels Boesen).

Den 28. april 1998 afsagde Landskatteretten sålydende kendelse:

"....

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren driver selvstændig virksomhed som edb-konsulent, og klagerens revisor har oplyst, at der med F1 A/S blev oprettet serviceaftaler omfattende levering af teknisk edb-assistance for en periode af 1/2 år af gangen.

Klageren har månedligt fremsendt honorarafregninger til F1 A/S.

Det fremgår endvidere, at klageren havde indrettet et arbejdsværelse på den tidligere bopæl med sædvanlige kontorfaciliteter, hvorfra han udførte planlægnings-, dokumentations- og opfølgningsopgaver vedrørende den konsulentbistand, der udførtes i F1 A/S's lokaler.

Klagerens revisor har over for den lokale skatteforvaltning opgjort klagerens fradragsberettigede udgifter til transport således:

Personlig indkomst
Ej godkendt fradrag for erhvervsmæssig andel af udgifter til husleje, lys og varme	6.171 kr.
Ej godkendt fradrag for biludgifter	142.922 kr.
Ligningsmæssige fradrag
Befordringsfradrag opgjort til	22.063 kr.

Forsikring og vægtafgift	6.760 kr.
Brændstof	26.108 kr.
Reparationer	18.544 kr.
Andre omkostninger inkl. rejse udgifter England	4.536 kr.
Afskrivninger	99.411 kr.

Klageren har endvidere ved indkomstopgørelsen fradraget i alt 6.171 kr., der er opgjort som den erhvervsmæssige andel af husleje, lys og varme. Beløbet er ikke nærmere specificeret.

Revisoren har over for Landsskatteretten oplyst, at klageren i perioden 1988 -1992 har udført arbejde for G1, og at han i perioden 1992-1995 har udført arbejde for F1 A/S i Y2-by. Han har siden udført arbejde for G2 i henholdsvis Danmark og Kina.

Klageren boede indtil 16. september 1994 i Y1-by, hvorefter han flyttede til en campingplads ved ..... i Y2-by. Skatteforvaltningen har på baggrund af klagerens kørebøger opgjort klagerens kørsel mellem hjemmet og F1 A/S således:

	155.359 kr.
Privat andel 14,8 %	-22.993 kr.
I alt	132.366 kr.

Kørsel mellem hjem (Y1-by) og F1 A/S i perioden 01.01.94 - 15.09.94	38.412 km
Kørsel mellem hjem (campingplads) og F1 A/S i perioden 16.09.94 - 31.12.94	5.554 km
Kørsel til bilvask og kørsel i England m.v.	2.323 km
Øvrig privat kørsel	8.035 km
Kørsel ifølge kørebog	54.324 km

Skatteankenævnet har fundet, at F1 A/S må anses for klagerens faste arbejdssted, hvorfor kørsel mellem hjem og arbejdssted er privat. Herefter har nævnet fundet, at klagerens fradrag for befordring skal opgøres efter reglerne i ligningslovens § 9 C, der af skatteforvaltningen er opgjort til 22.063 kr. på baggrund af klagerens kørebøger.

Nævnet har endvidere fundet, at klageren ikke er berettiget til at fradrage nogen andel af udgifter til husleje, lys og varme, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Nævnet har herved henset til det oplyste om, at kontorets indretning ikke har gjort dette uanvendeligt som opholdsrum, samt at klageren på stort set alle hverdage har kørt mellem hjem og arbejde, hvorfor kontoret ikke kan antages at have været benyttet i noget væsentligt omfang.

Klagerens revisor har anført, at de af klageren afholdte udgifter til bildrift, herunder afskrivninger, er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Revisoren har videre anført, at klagerens kunde - F1 A/S - ikke kan betegnes som hans faste arbejdsplads, uanset at klageren har kørt dertil i en længere periode. Klageren har således ikke haft mødepligt, ligesom han har været berettiget til at betjene andre virksomheder samtidigt.

Revisoren har endvidere for så vidt angår fradrag for udgifter til husleje, lys og varme anført, at klageren havde indrettet et rum på den tidligere bopæl med særlig henblik på at udnytte dette i forbindelse med erhvervsudøvelsen. Arbejdsværelset var ikke uanvendeligt som opholdsrum, men anvendtes til brug for klagerens virksomhed, og var indrettet med sædvanlige kontorfaciliteter.

For så vidt angår de af klageren fradragne udgifter til befordring bemærker Landsskatteretten, at F1 A/S må anses for at have udgjort klagerens faste arbejdsplads i det påklagede indkomstår, og at klageren i det påklagede indkomstår derfor ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 9 B, litra a. Der er herved henset til, at befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads har fundet sted i mere end 60 dage, hvorved tillige de sidste 3 måneder af indkomståret 1993 er taget i betragtning, jf. § 3, stk. 1 og 2 i lov nr. 482 af 30. juni 1993.

Landsskatteretten er herefter enig med skatteankenævnet i, at klageren alene er berettiget til ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst at foretage fradrag for befordring efter reglen i ligningslovens § 9 C således som dette er opgjort af de stedlige skattemyndigheder, hvilket ikke er anfægtet af klageren.

For så vidt angår de af klageren fratrukne udgifter til arbejdsværelse bemærker Landsskatteretten, at der i almindelighed ikke er fradrag for udgifter til et sådant i den private bolig, selvom værelset benyttes i forbindelse med arbejdet, medmindre værelsets indretning og placering udelukker en privat anvendelse.

Efter det oplyste om muligheden for en privat anvendelse af arbejdsværelset samt det begrænsede omfang af benyttelsen til erhvervsmæssige formål finder retten, at der ikke kan indrømmes fradrag herfor.

Den påklagede skatteansættelse vil herefter være at stadfæste.

....."

Under denne sag, der er anlagt den 13. juli 1998, har sagsøgeren, A, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, principalt tilpligtes at anerkende, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1994 nedsættes med 138.538 kr., subsidiært at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1994 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagsøgte har påstået principalt frifindelse og subsidiært, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1994 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

I juni 1992 indgik sagsøgeren aftale om konsulentassistance med F1 (Danmark) A/S, raffinaderiet. Aftalen var underskrevet af BS på vegne virksomheden og indeholdt blandt andet følgende bestemmelser:

".......

- Arbejdsstedet er F1 A/S Y2-by.

- Arbejdstiden er fra 08.00 til 16.00 inklusive 1/2 times frokost pause. Overarbejde i forlængelse af den normale arbejdstid kan forekomme. Eventuelle afvigelser aftales med afdelingslederen.

- F1 A/S stiller lokale og nødvendige tekniske hjælpemidler til rådighed.

..........

- Kontrakten starter den 17 august 1992 og er delt op i følgende faser med tilhørende konditioner:

FASE	PERIODE	OPSIGELSEVARSEL		HONORAR
I	17/8<-->1/10	1	uge	350 kr/time
II	1/10<-->31/12	1	måned	380 kr/time
III	1/1/93<-->31/12/93	2	måned	320 kr/time

Der ydes ikke ekstratillæg for overarbejde eller transport.

Frokostpausen er uden betaling.

............"

Kontrakten blev inden udløbet den 31. december 1993 forlænget til den 30. juni 1995 ved 2 efterfølgende kontrakter underskrevet af HA på vegne F1 (Danmark) A/S. Disse kontrakter var på engelsk og benævnt SERVICE CONTRACT. På grund af indtrufne omstændigheder hos selskabet blev den seneste kontrakt bragt til ophør pr. 31. maj 1995.

Sagsøgeren har den 15. december 1998 udarbejdet følgende redegørelse om sin virksomhed:

"....

Indledning:

Siden 1978 har jeg drevet et selvstændigt konsulent firma, med kontrakter i mange lande fra Europa, Mellemøsten og Kina, i disse år har jeg opbygget en bred kontaktflade til mange firmaer, alle disse kontakter skal vedligeholdes, med henblik på nye kontrakter i fremtiden. "Så jeg kan beholde mit konsulentfirma."
Fra 1989 til 1992 havde jeg ved siden af mit firma arbejde hos G1 samt G3, disse arbejder var nødvendige for at opretholde firmaet, da der på dette tidspunkt ikke var den store efterspørgsel efter konsulenter, i denne periode brugte jeg mange timer på at kontakte folk, for at få nye kontrakter i hus.
I 1992 lykkedes mine bestræbelser jeg fik en god kontrakt hos F1 A/S, hvor det lykkedes mig at få fornyet kontrakten op til flere gange, men i 1995 ville F1 A/S ikke forny min kontrakt igen, da det var muligt at de ville lukke raffinaderiet, desværre havde jeg ikke været opmærksom nok på dette, og blev derfor arbejdsløs i 10 mdr.

Kontor samt arbejdsfordeling:

Fra 1990 til 1994 havde jeg lejet et 6 værelses hus i Y1-by, hvor det ene værelse blev indrettet til kontor, naturligvis var der ikke andre ting end hvad der hører til i et kontor.
Jeg blev boende i Y1-by selv om det var en meget lang tur hver dag, men som selvstændig kan man ikke føle sig sikker på noget, og jeg vidste ikke noget om hvor lang tid F1 A/S ønskede at benytte mit konsulent firma, jeg har arbejdet mange gange til sent på aftenen.

I September 1994 fik jeg besked fra udlejeren, at han ønskede at sælge huset, og dermed ikke kunne forny min lejekontrakt, da jeg havde investeret i en campingvogn, kunne jeg lige så godt anvende den mens vi kiggede efter en passende bolig, men jeg var meget usikker på F1 A/S's kontrakt fornyelse, og dermed i tvivl om hvor vi skulle købe hus. Selvfølgelig var det yderst besværligt at arrangere mit kontor i campingvognen, der skulle jo være plads til computer, printer, dokumenter osv., det var en besværlig dagligdag da jeg skulle pakke ned og ud hver dag, men da jeg på dette tidspunkt ikke anede at der skulle gå et helt år, men kun troede at det var en kortere periode, var det holdbart at gøre disse ting hver dag.

Vedr. Regnskaber - dokumenter osv. blev opbevaret på loftet i huset, og i campingvognen var de opmagasineret i en lejet container, hvor jeg måtte hen hver gang der skulle bruges noget.

HAVDE JEG VÆRET FASTANSAT SOM DER BLIVER ANTYDET, VILLE VI IKKE UDSÆTTE OS SELV FOR DETTE PRES, FOR SÅ VILLE JEG IKKE SKULLE HAVDE FORNYET NOGEN KONTRAKTER.

Fra 1993 til midt 1994 har min steddatter været registreret på vor adresse, men boede for det meste hos hendes ven, og fra Sep. 94 har der IKKE været nogen børn hjem. "bekræftelse kan ske hos Y1-by kommune - SSP." Ydermere var der foruden kontoret, 3 andre små værelser som var fordelt på følgende måde,

Til min steddatter når hun kom på besøg og ønskede at overnatte.
Til min kone og mig selv.
Til min kones familie fra Polen når de engang imellem kom på besøg.

Kontoret indeholdt følgende specificerede møbler:

Skrivebord
Computer/printer bord
2 stk. reoler med underskabe
1 stk. computer bord
1 fast underskab

Kontorets specificerede enheder:

2 stk. PCére (desktop model) en for firma dokumentation - regnskab o.s.v. den anden for kundearbejde programmering udviklings arbejde, endvidere skulle der være plads til at tilslutte en transportabel PC til netværk.
3 stk. printere en A4 til breve, en A3 matrixprinter til data udskrifter programmer o.s.v. en A2 flat bed printer til tegninger, denne er normalt pakket ned da der ikke var nok plads.
Et stk A3 scanner ældre model også normalt pakket ned grundet pladsmangel.
Flere net switch bokse til at forbinde de forskellige enheder med hinanden.

Enheder på hylder:

Igangværende regnskaber
Igangværende firma dokumentation korrespondance o.s.v.
Nødvendige opslagsbøger for igangværende projekt.
Kunde dokumentation og information om igangværende projekt.

Enheder placeret i underskabe:

Elektronik specialist værktøj
Normalt værktøj også for mit arbejde
Diverse kabler og elektronik komponenter til testning i mit arbejde
Kontorartikler - papir, blæk o.s.v.

Med hensyn til leverandør - kundemøder blev de afholdt i vores dagligstue eller hvis mulig på kontoret, men af naturlige årsager kunne disse møder ikke afholdes i campingvognen, og det kostede mig flere kontrakter, samt som førnævnt arbejdsløshed i 10 mdr.

For at kunne forny min kontrakt må jeg være up to date med den nye teknologi hele tiden, og til modsætning af en fastansat kollega som får betalt deres videreuddannelse af firmaet, må jeg selv afholde disse udgifter. Alle disse timer som jeg anvender til det, bliver taget både dag og aften, og for at overholde min kontrakt må jeg derfor arbejde aften og weekend.

Det beløb der er fratrukket hvert år i regnskaberne har været et mere eller mindre "symbolsk beløb" da de faktiske udgifter har været betydeligt større, men svære at bevise da kontoret er i min bopæl, havde jeg haft et kontor ude i byen ville prisen havde været betydeligt større, men ikke kun for mig men også for skattevæsenet, det er jo underligt at tænke på at det offentlige tilskynder folk at arbejde hjemme fra, men når det kommer til et firma ja ! så er det bare forkert, jeg har kontor hjemme fordi jeg ønsker at beholde mit firma og IKKE vil sætte mig i meget store faste omkostninger.

Eksempelsvis har jeg haft en PCér kørende 24 timer i døgnet, som fax maskine "som er en nødvendighed" jeg kunne altid få de sidste nyheder eller fax som var blevet sendt til mig, uanset hvor jeg var i verden.

For at kunne opretholde mit konsulentfirma og vedligeholde mine kontakter gamle som nye, har det kostet en masse penge til post - telefon - fax o.s.v. og ikke mindst en masse TID. I skriftlige kontakter er der årligt blevet sendt mellem 500 - 700 stk., kun for at prøve at opretholde mit firma. Ud af disse breve fik vi ca. 20 % respons.

Gennemgang af arbejde kontrakt notater, annoncer, kontrollere adresser - navne af potentielle kundeemner på det lokal bibliotek, vedligeholde min kontakt database, alt dette blev normalt lavet i mit lille kontor.
Af andre aktiviteter kan jeg nævne udskrivning af regninger, føre regnskab, dokument arkivering, "derfor har vi alle de dokumenter De spørger om i denne sag.
Min kone brugte omkring 15 timer om ugen på det tidspunkt og jeg anvendte ca. 5 timer, men arbejde bestod også i at forberede tingene til min kone.

Som konsulentfirma må jeg altid have kendskab til den nyeste teknologi, havde jeg været "FASTANSAT" ville jeg havde fået mine kurser betalt, diverse fagmagasiner kunne jeg læse i min arbejdstid, men som konsulentfirma må jeg finde tid udenfor min betalte arbejdstid, kunderne forventer at jeg kender til den teknologi som de betaler for. Som de fleste mennesker ved også "statsansatte" at computer industrien skifter så utroligt hurtigt i dag at det næsten er umuligt at følge med, specielt som konsulent der skifter arbejdsplads hele tiden er det svært, for kunderne har jo ikke det samme udstyr samt programmer. At følge med denne udvikling koster rigtig megen tid og penge, jeg vil skønne at jeg bruger ca. 25 timer om ugen på dette, og der kommer jo nye programmer og hardware næsten hver dag, og jeg er NØD til at vide HVAD og HVOR jeg kan få fat i det.

Som De måske kan forstå, har vi ikke tid til "hobbys" nogle mennesker ønsker mere fritid andre ønsker at arbejde, med det offentliges øjne er det jo kun fritid der er tale om, det er jo utroligt svært af få kontakt med Dem efter kl. 14.00.
Min eneste hobby er at brygge lidt vin engang imellem, og den enkelte gang vi holder ferie (3-4 dage) er når vi besøger min kones familie i Polen, ellers arbejder vi altid. (sommetider sammenligner jeg mig selv med en landmand,! han arbejder også altid og det offentlige er også altid efter dem.)

Timer arbejdet i firmaet:

Jeg har brugt mellem 60 og 80 arbejdstimer på hverdagene hver uge og mellem 10 og 30 timer om weekenden, dette giver en total på 70 - 110 timer hver uge. For en ordens skyld vil jeg bemærke at der har IKKE været stopur på, men som selvstændig ved man ca. hvor mange timer man har FRI, så jeg vil sige at en gennemsnitlig arbejdsuge ligger på ca. 76 timer. Mine kunder betaler pr. time og normalt for 38 timer pr. uge, så for at opretholde min indkomst og firma bruger jeg ca. 38 UBETALTE timer pr. uge, det meste af den tid bliver brugt på kontoret.

Følgende er en nogenlunde dags og uge rutine:

Min daglige rutine i Y1-by:

Mandag til Fredag (normalt)

4:30 Uret ringer
Morgenmad
5:00 Checker PC for beskeder
5:15 Afgang til F1 A/S i Y2-by
6:30 -6:45 Ankomst F1 A/S hvis godt vejr
Kunde arbejde indtil ca. 17:00 - 18:00, alt afhængig af kundens arbejdsopgaver.
Ca. 18:30 - 19:00 Spiser middag
19:30 - ? arbejde på kontoret med de ovenstående arbejdsopgaver.

Weekends:-

De fleste weekend var optaget af følgende arbejde

Undersøgelse af bil og vask så den var klar til næste uges strabadser
Opdatere database med kontakter fra den forløbne uge.
Læse aviser - magasiner for at finde potentielle kundeemner.
Opgradering af min egen uddannelse
Klargøre næste uges kundeprojekter
Sende fax - emails samtaler o.s.v.
Handle ting til kontoret som min kone ikke har den fornødne tekniske indsigt til
Vedligeholde kontor og hjem

Min daglige rutiner i Y2-by var normalt som følger:

Som for Y1-by bortset fra at jeg fik 1 time mere om morgenen og aftenen. Men den sparede tid blev jo brugt til at udpakke og nedpakke mine dokumenter - værktøj og lign. Da der jo ikke var plads til et rigtigt kontor, tingene var nedpakket i magasiner og kasser i forteltet."

Der er for landsretten afgivet forklaring af sagsøgeren og vidneforklaring af BS, GE og HA.

A har bekræftet indholdet af sin redegørelse af 15. december 1998 og forklaret i overensstemmelse med denne. Han har supplerende forklaret, at han er uddannet svagstrømsingeniør. I 1989 udviklede han et computerprogram til styring af en palleteringsrobot, som GE havde udviklet. Der blev solgt en enkelt robot, og han fik i den anledning som aftalt 10.000 kr. I 1994 arbejdede han også for GE. Han tilpassede blandt andet programmerne til robotten. Det foregik om aftenen eller i weekenden og udelukkende hjemmefra. Han anvendte mellem 300 og 400 timer på dette arbejde, som han ifølge deres aftale ikke har fået vederlagt. Han tænkte ikke på, at det kunne være relevant at omtale nævnte arbejde for ligningsmyndighederne. I øvrigt arbejdede han nok en dag ugentligt fra privatboligen, idet navnlig programmeringsopgaverne for raffinaderiet krævede fred og ro. Det var ikke et krav, at hans arbejdsplads konstant var i Y2-by, hvor han, mens kontrakterne varede, endvidere ikke under hele forløbet havde et fast kontor stillet til rådighed. Det var usædvanligt, at han fik lov til at tilslutte sin bærbare computer til raffinaderiets datanet. I en periode var han i daglig forbindelse med BS, og der var møder 2-3 gange om ugen. Han har aldrig drøftet faglige problemer med HA. Hans hustru, der er bedre til dansk, end han er, hjalp ham ca. 15 timer ugentligt på bopælen med sekretærarbejde. Det fik hun 80.000 kr. for på årsbasis.

BS har forklaret, at han i 1994 var underdirektør i F1 (Danmark) A/S med ansvar for ingeniørafdelingen. Senere samme år blev han projektchef. Til afdelingen hørte en tegnestue, og afdelingen havde 10 fastansatte ingeniører, der blandt andet så på anlægsændringer og anlægsforbedringer. Da der budgetmæssigt var en grænse for antallet af ansatte, var det sædvanligt i perioder med spidsbelastning at antage supplerende arbejdskraft. På den måde blev sagsøgeren ansat. Sagsøgerens arbejdssted var i ansættelseskontrakten anført som Y2-by, idet her lå hovedkontoret. Han forventedes at være at træffe inden for normal kontortid. Den var fra kl. 8 til kl. 16. Det var vidnets opfattelse, at sagsøgeren var til stede i Y2-by 99% af sædvanlig arbejdstid. Sagsøgeren havde under hele ansættelsen eget kontor og fik stillet PC til rådighed. Når man således stillede faciliteter til disposition, var det naturligt, at arbejdet kunne udføres i Y2-by. Sagsøgeren medbragte sin bærbare computer, og han fik snart tilladelse til at tilslutte sig virksomhedens datanet. Det var almindeligt, når man havde været ansat et stykke tid. Da vidnet blev projektchef, fik han navnlig tæt kontakt med sagsøgeren, der som nøgleperson sammen med vidnet indgik i en 3-mands gruppe. Det var vidnets fornemmelse, at sagsøgeren arbejdede i flere timer, end han blev betalt for. Endvidere må sagsøgeren have arbejdet hjemme, herunder formentlig i weekenderne, eftersom han i et vist omfang programmerede, hvilket umuligt kunne nås på arbejdsstedet. På sagsøgerens 50 års fødselsdag besøgte vidnet ham i hjemmet. Her så han sagsøgerens kontor, der nok var 9 m2 stort. Det var et regulært arbejdsværelse med siddeplads til 2-3 personer. Der stod blandt andet en telefax. Når der var mest travlt i Y2-by, kan sagsøgeren efter vidnets mening ikke have haft arbejdskapacitet til at udføre opgaver for andre.

GE har forklaret, at han i 1989 indledte et samarbejde med sagsøgeren om fremstilling af en palleteringsrobot. Sagsøgeren skulle stå for styreprogrammet til robotten. Udvikling af maskinen kostede 1 million kr. For hver solgt robot skulle sagsøgeren have 10.000 kr., men det lykkedes ikke at få gang i salget, selv om der på et tidspunkt var en ordre på tre robotter til levering i Saudi Arabien. Sagsøgeren arbejdede for vidnet, når vidnet havde behov herfor. I 1994 bestod sagsøgerens arbejde i at tilpasse programmerne. Sagsøgeren arbejdede på vidnets værksted i Y3-by, undtagen når han programmerede. Det foregik i et værelse i sagsøgerens hjem, der var indrettet til kontor. Der var plads til to personer i værelset, der ikke kunne anvendes til andet end kontor. Møder foregik i sagsøgerens dagligstue. Vidnet lukkede sin virksomhed i 1995.

HA har forklaret, at han fra 1991 til 1997 var underdirektør for F1 (Danmark) A/S. Han var bekendt med den første kontrakt, raffinaderiet afsluttede med sagsøgeren. Der var en del lignende kontrakter. De kontraktsansatte indgik på lige fod med de fastansatte. Hvis det havde været meningen, at sagsøgeren skulle udføre arbejdet fra hjemmet, ville timelønnen have været højere. Det var vidnets opfattelse, at sagsøgeren hovedsageligt opholdt sig på raffinaderiet. Vidnet har underskrevet de senere kontrakter med sagsøgeren. De var standardservicekontrakter og blev anvendt også ved indgåelse af aftaler med for eksempel håndværkere.

Sagsøgeren har om fradrag for arbejdsværelset i sagsøgerens daværende hjem gjort gældende, at værelset og indretningen heraf opfylder de krav, der i nyere praksis stilles for at anerkende fradragsret. Værelset var en nødvendig forudsætning for sagsøgerens erhvervsmæssige virksomhed, og det kunne kun anvendes til arbejde. Sagsøgeren har drevet sin virksomhed fra hjemmeadressen - om dagen og om aftenen - og han kunne ikke varetage sine arbejdsopgaver, medmindre han arbejdede hjemmefra. Hustruen har endvidere hjulpet ham i arbejdet, således at de tilsammen arbejdede omkring 55 timer i hjemmet. Arbejdet fortsatte, efter at de flyttede i campingvogn. Sagsøgeren havde ikke hjemmeboende børn og har gentagne gange anvendt sin stue i forbindelse med afholdelsen af møder. Sagsøgeren har endvidere måttet bruge sit loft til opbevaring af konsulentvirksomhedens materiale. Denne virksomhed var sagsøgerens eneste indtægtskilde, hvorved bl.a. skal henvises til Østre Landsrets dom af 25. september 1998 gengivet i TfS 1998.692. Fradraget skal ansættes til en forholdsmæssig andel af udgifterne til husleje, herunder lys, varme og vand. Det selvangivne fradrag for indretning af arbejdsværelset er betydeligt mindre sammenholdt med det, sagsøgeren skulle have betalt for leje af et tilsvarende arbejdsværelse hos tredjemand. Der skal også tages højde for, at sagsøgeren i 1994 arbejdede for GE.

Hvad angår de af sagsøgeren selvangivne kørsels- og driftsudgifter, har sagsøgeren gjort gældende, at udgifterne først og fremmest er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det var nødvendigt for sagsøgeren at være i besiddelse af en bil for at kunne medbringe sin bærbare PC m.v. til raffinaderiet i Y2-by. Endvidere omfattes forholdet af ligningslovens § 9 B., stk. 1, litra b), idet F1 A/S' raffinaderi i Y2-by ikke var sagsøgerens faste arbejdssted. Sagsøgeren arbejdede dels på raffinaderiet, dels i hjemmet, hvorfor der har været tale om kørsel mellem arbejdspladser. Sagsøgeren kunne selv tilrettelægge sit arbejde og havde ikke mødepligt. Han havde endvidere arbejde for GE.

Til støtte for den subsidiære påstand er det gjort gældende, at såfremt Landsretten måtte finde, at der i et vist, men ikke i et fuldt omfang kan gives sagsøgeren medhold, må sagen hjemvises til fornyet behandling ved den lokale ligningsmyndighed med henblik på fornyet opgørelse af fradragenes størrelse.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at det er med rette, at skattemyndighederne har nægtet sagsøgeren fradrag for selvangivet udgift til arbejdsværelse, og at skattemyndighederne alene har indrømmet sagsøgeren et ligningsmæssigt fradrag for kørsel mellem sagsøgerens bopæl og F1 A/S' raffinaderi i medfør af ligningslovens 9 C.

Vedrørende arbejdsværelset har sagsøgeren hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at han i indkomståret 1994 på sin private bopæl skulle have indrettet et særskilt arbejdsværelse med en sådan kvalificeret indretning, at dette værelse skulle være gjort uanvendeligt som opholdsrum for sagsøgeren og sagsøgerens hustru. Værelset har efter bevisførelsen ikke skiftet karakter, så det ikke længere kan anses for anvendeligt som opholdsrum. Det er efter fast retspraksis ikke tilstrækkeligt, at der blot er tale om sædvanlig kontorindretning.

Hertil kommer, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at værelset i væsentlig grad er blevet benyttet til sagsøgerens arbejde om dagen. Det bemærkes i den forbindelse, at F1 (Danmark) A/S, der efter de afgivne forklaringer i realiteten må anses for sagsøgerens eneste arbejdsgiver/hvervgiver i det omhandlede indkomstår, havde stillet kontorfaciliteter til rådighed for sagsøgeren. På grundlag af sagsøgerens egne oplysninger kan det lægges til grund, at sagsøgeren rent faktisk benyttede dette kontor både inden for og uden for normal arbejdstid.

For så vidt angår de selvangivne kørsels- og autodriftsudgifter, har sagsøgte gjort gældende, at der ikke er hjemmel til fradrag herfor i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., om driftsomkostninger, idet der er tale om udgifter til privat kørsel mellem sagsøgerens bopæl og sagsøgerens arbejdsplads på olieraffinaderiet i Y2-by.

Kørslen kan endvidere hverken anses for omfattet af litra a) eller b) i ligningslovens § 9 B., stk. 1, idet sagsøgerens befordring mellem bopælen og raffinaderiet fandt sted i mere end 60 arbejdsdage, og idet befordringen ikke kan anses for sket mellem 2 arbejdspladser - men derimod mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Herved bemærkes, at sagsøgerens bopæl ikke kan anses som en arbejdsplads i ligningslovens § 9 B., stk. 1, litra b)'s forstand.

Der er således alene adgang til et ligningsmæssigt fradrag i medfør af ligningslovens § 9 C som opgjort af skattemyndighederne.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at i det omfang landsretten måtte give sagsøgeren medhold i, at denne har fradrag for udgift til arbejdsværelse, bør sagen hjemvises til de stedlige ligningsmyndigheder med henblik på en fornyet talmæssig gennemgang af fradragets størrelse og dokumentationen herfor.

Landsrettens bemærkninger:

Det er under sagen ubestridt, at sagsøgeren er selvstændigt erhvervsdrivende.

Efter praksis kan fradrag for arbejdsværelse i hjemmet som udgangspunkt ikke indrømmes. Undtagelse herfra gøres kun, hvis værelsets særlige indretning gør værelset uanvendeligt til almindeligt boligformål, eller den indkomstskabende aktivitet, der udføres fra værelset, ikke kan udføres andetsteds, og dette enten har givet sig udslag i indretningen af værelset eller i den tidsmæssige udstrækning, hvor værelset tjener den indkomstskabende aktivitet.

Bevisbyrden for, at der undtagelsesvist kan indrømmes fradrag for arbejdsværelse i hjemmet, påhviler sagsøgeren.

Således som arbejdsværelset har været beskrevet for landsretten, fremstår det som et almindeligt kontor, der ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der kan anses for sædvanlig indretning af et arbejdsværelse i hjemmet, og hvor indretningen ikke har medført merudgifter ud over, hvad der må anses for sædvanligt ved indretningen af et kontor i en bolig. Sagsøgeren har da også kunnet videreføre sit arbejde efter den 16. september 1994, hvor han flyttede i campingvogn. Efter bevisførelsen for landsretten er det endvidere ikke sandsynliggjort uden for enhver tvivl, at værelset ikke kan anvendes til almindeligt boligformål for sagsøgeren eller hans familie.

Hertil kommer, at det må lægges til grund, at sagsøgeren kun i begrænset omfang har anvendt kontoret til arbejde, jf. herved bl.a. sagsøgerens egen redegørelse af 15. december 1998. Dette bestyrkes endvidere ved de afgivne vidneforklaringer, hvorefter sagsøgeren på F1 A/S i Y2-by havde et kontor/en kontorplads med PC'er, og at han rent faktisk i betydeligt omfang regelmæssigt var på arbejdspladsen og anvendte arbejdspladsens faciliteter på lige fod med de øvrige medarbejdere. I det omfang, der i 1994 tillige skulle være udført arbejde for GE, er dette, jf. GEs vidneforklaring, i vidt omfang tillige sket uden for arbejdsværelset - i Y3-by, hvor GE havde værksted.

Retten finder ikke nødvendigheden af hustruens medvirken for godtgjort, men i det omfang det lægges til grund, at hustruen har arbejdet i sagsøgerens virksomhed, har det arbejde været af så begrænset karakter, at det ikke kan tillægges betydning ved sagens afgørelse.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at han opfylder betingelserne for undtagelsesvist at kunne opnå fradrag for arbejdsværelse efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der kan alene opnås fradrag for befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., såfremt befordringen vedrører erhvervsmæssigt udstyr, og hvor befordringen i bil har været en nødvendig forudsætning for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Retten finder ikke, at befordringen i bil har været en nødvendig forudsætning for sagsøgerens transport af transportabel PC'er m.v., hvorfor der ikke vil kunne tillægges sagsøgeren fradrag efter denne bestemmelse.

Efter ligningslovens § 9 B., stk. 1, litra b), kan udgifter til befordring mellem arbejdspladser fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter forarbejderne til bestemmelsen, ligningsvejledningen samt retspraksis er der ikke hjemmel til fradrag, hvis "den ene" arbejdsplads tillige er den pågældendes bopæl.

Da det er uomtvistet, at sagsøgeren ønsker fradrag for befordring fra sin arbejdsplads/bopæl til F1 A/S findes betingelserne for fradrag efter ligningslovens § 9 B ikke at være til stede.

Sagsøgte vil således være at frifinde.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 14.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.