RPL § 507, stk. 1, fastslår, at pengekrav kan fuldbyrdes i så stor en del af skyldnerens formue, som efter fogedrettens skøn er tilstrækkelig til dækning, ikke blot af kravet, men også omkostningerne ved fogedforretningen og udgifterne til opbevaring af det udlagte, indtil det kan sælges på tvangsauktion. Er der efter skatte- og afgiftslovgivningen stillet sikkerhed, skal denne bruges til at dække opståede restancer, inden der skrides til udlæg, jf. ovenfor i afsnit G.4.2 og SKM2006.365.SKAT.

Der kan som absolut hovedregel ikke foretages udlæg i aktiver, der ikke tilhører skyldneren. Adgangen i INDOG § 12, til at foretage et såkaldt subsidiært ægtefælleudlæg er således en lovbestemt undtagelse hertil.

Det er derfor nødvendigt at foretage en afgrænsning af skyldnerens formue over for formuegenstande, der tilhører andre.

Om forholdet mellem ægtefæller skal der henvises til bl.a. afsnit E.

Til illustration af problemstillingen kan her nævnes UfR 1997, 504 ØLK, hvor en skatteyder overførte sine virksomheder til tre af ham stiftede andelsselskaber med begrænset ansvar (a.m.b.a.). Told- og skattemyndighederne begærede for skatteyderens personlige skat udlæg i aktiver, der nu fremtrådte som tilhørende a.m.b.a.'erne, idet det anførtes, at der forelå en omgåelse af selskabslovgivningens regler, eftersom driften burde være sket i aktie- eller anpartsselskabsregi. De tre a.m.b.a.'er havde således ikke kunnet anerkendes som sådanne ved registreringsanmeldelsen, og driften i disse var blot en videreførelse af den tidligere i personligt regi foreståede drift. Landsretten imødekom udlægsbegæringen, idet a.m.b.a.'erne ikke kunne anses som selvstændige retssubjekter, hvilket begrundedes med, at der på nær en række saldobalancer ikke forelå andre regnskabsmæssige oplysninger, fx årsregnskaber, der kunne belyse selskabernes drift og økonomiske stilling. Se tilsvarende UfR 1997, 507 ØLK (om et s.m.b.a.).

I TfS 1998, 644 VLK, fastslog Vestre Landsret, at organiseringen af et a.m.b.a. ikke havde været forsvarlig, og at den indkærede medstifter ikke havde godtgjort, at det begrænsede ansvar var kendeligt for tredjemand. Der blev derfor statueret et personligt ansvar. Det var også tilfældet i en anden sag om et a.m.b.a. Østre Landsret udtaler således i præmisserne i sin utrykte dom af 21. juni 1995, 6. afd. nr. B-0477-94: "Efter oplysningerne om selskabets oprettelse og drift kan det fastslås, at selskabet ikke tjener til opfyldelse af et ønske i en medlemskreds om etablering af et samvirke til løsning af opgaver i fælles interesse, men reelt alene er etableret for at tjene stifternes personlige økonomiske interesser."

Nævnes kan også TfS 1999, 134 ØLK. I denne sag var en skatteskyldner, A, ansat som daglig leder af et anpartsselskab, der havde hans mor som direktør. Ved en fejltagelse blev et beløb på ca. 261.000 kr. overført til A's bankkonto, selv om det rettelig tilkom selskabet. I 1998 foretog en kommune udlæg i A's konto for en større personlig skatterestance. Såvel fogedretten som Østre Landsret fandt, at der var sket en sådan sammenblanding af selskabets og A's midler, at selskabets ret ikke var beskyttet over for A's personlige kreditorer, hvorfor udlægget blev opretholdt. Se om udlæg i bankindeståender i øvrigt nedenfor i G.5.8.7.

Ved kendelse afsagt af Østre Landsret 10. februar 2004, jf. SKM2004.149.ØLR, stadfæstede landsretten et udlæg foretaget af en kommune i et maleri, der befandt sig i skyldnerens hjem. Skyldneren gjorde gældende, at det tilhørte tredjemand. Fogedretten stadfæstede dog udlægget under henvisning til, at der var en formodning for, at maleriet tilhørte skyldneren, når det befandt sig i hans hjem. Under landsretsbehandlingen fremlagde skyldneren en erklæring fra en antikvitetshandel, hvori det bekræftedes, at tredjemand for flere år siden købte maleriet i pågældende antikvitetshandel. Landsretten stadfæstede imidlertid på trods heraf fogedrettens kendelse under henvisning til de af fogedretten anførte grunde og til, at den fremlagte erklæring ikke tilstrækkeligt sandsynliggjorde, at maleriet tilhørte tredjemand.

Ved kendelse afsagt af Østre Landsret den 14. januar 2004, jf. SKM2004.152.ØLR, blev et udlæg ligeledes stadfæstet, selv om skyldneren forklarede, at det udlagte indbo tilhørte hendes søn. Skyldneren og dennes søn var interesseforbundne parter og deres samstemmende forklaringer om ejerskabet og indboet kunne ikke tillægges vægt. Skyldneren og dennes søn kunne ikke dokumentere, at sønnen havde erhvervet ejerskab til indboet gennem arv eller gave. Der var en formodning for, at skyldneren ejede indboet i sit eget hjem.

I SKM2005.6.ØLR opretholdt Østre Landsret et udlæg foretaget i et bankindestående på skyldnerens konto, selv om skyldneren hævdede, at en vis del af indeståendet tilhørte hans kæreste. Der var ikke andre, der havde fuldmagt til skyldnerens konto, og beløbet var heller ikke adskilt fra skyldnerens øvrige formue. Der forelå derfor ikke den til en beskyttelse mod udlægget fornødne individualisering. Se eventuelt også SKM2010.335.ØLR vedrørende udlæg i bankkonto med 2 ejere, der er refereret i afsnit G.5.1.1.1.

I SKM2005.405.ØLR hjemviste Østre Landsret en udlægssag til fornyet behandling hos fogedretten, efter at denne havde bestemt, at ToldSkats udlæg i nogle smykker skulle ophæves. Smykkerne blev under udlægsforretningen båret af skyldneren. På trods af skyldneren og dennes ægtefælles samstemmende forklaringer fandt landsretten det ikke godtgjort, at smykkerne tilhørte skyldnerens hustru. Landsretten lagde navnlig vægt på, at skyldneren bar smykkerne under udlægsforretningen, og at der for så vidt angik det ene af smykkerne var uoverensstemmelse mellem den vægt, der var angivet på en kvittering, hvoraf fremgik, at smykkerne var købt af hustruen, og smykkets faktiske vægt. Som følge heraf fandt landsretten, at ToldSkats udlæg i smykkerne havde været berettiget og derfor ikke burde have været ophævet af fogedretten. Sagen blev derfor hjemvist til fogedretten til fornyet behandling.

I SKM2007.245.ØLR stadfæstede Østre Landsret fogedrettens kendelse om, at SKATs udlæg hos skyldneren den 21. august 2006 skulle opretholdes. Udlægget foretoges for et krav på 433.072,58 kr. i kontanter på 312.050 kr. og 2.475 euro, der var blevet tilbageholdt af politiet i forbindelse med en ransagning. Desuden foretoges under forretningen, der foregik på politigården, udlæg i nogle guldkæder mv. Skyldneren forklarede, at kontanterne tilhørte hans tidligere samlever, der havde optaget et banklån og foretaget en omprioritering med et provenu på ca. 300.000 kr. Fogedretten, hvis præmisser blev lagt til grund i landsrettens kendelse, lagde til grund som ubestridt, at samleveren på udlægstidspunktet i nogen tid ikke havde boet sammen med skyldneren, og da ingen del af kontanterne hos skyldneren var individualiserede som tilhørende samleveren, fandtes det tilstrækkeligt godtgjort, at de tilhørte skyldneren, jf. RPL § 507, stk. 1. Selv om SKAT ikke straks fik de udlagte penge, var betingelsen i RPL § 521, 1. pkt., opfyldt, idet pengene var beslaglagt af politiet og således ikke i skyldnerens besiddelse.

I SKM2007.749.BR stadfæstede fogedretten to udlæg foretaget af SKAT i to tysk indregistrerede biler. Skyldneren (rekvisitus), en dansker, gjorde forud for hovedforhandlingen gældende, at bilerne ejedes af hans ukrainske hustru, og vedlagde som dokumentation to servicekontrakter, hvoraf fremgik, at hustruen havde indgået aftale med et tysk selskab, G3 (et GmbH). Heraf fremgik, at G3 var "Halter", hvilket indebar, at G3 i forhold til tredjemand og især de tyske færdselsmyndigheder var ansvarlig for køretøjets lovmæssige drift, mens hustruen var "den civilretlige ejer". Under hovedforhandlingen gjorde skyldneren gældende, at bilerne ejedes af G3. Registreringsattester var ikke fremlagt. Rekvirenten fremlagde en købskontrakt, hvoraf fremgik, at den ene bil var købt af skyldneren, og en servicekontrakt vedrørende den anden bil mellem skyldnerens selskab v/skyldneren og G3, hvilken kontrakt var ældre end kontrakterne mellem hustruen og G3, men af samme indhold. Rekvirenten fremlagde endvidere betalingspåkrav fra selskabet G4, der viste, at bilerne var brugt i Danmark. Fogedretten stadfæstede udlæggene og fandt det dermed ikke bevist, at bilerne tilhørte enten G3 eller hustruen.

I SKM2008.414.VLR stadfæstede Vestre Landsret et udlæg foretaget af SKAT i nogle smykker, der var i politiets varetægt. Skyldner havde gjort gældende, at 1 armlænke tilhørte datteren og at 2 brilliantringe tilhørte skyldners mor og kun var udlånt. Landsretten opretholdt udlægget i armlænken, idet der ikke var overensstemmelse i de afgivne forklaringer og at det derfor måtte formodes, at armlænken tilhørte skyldner. Udlægget i ringene blev tillige opretholdt, da skyldners mor ikke gav møde under den mundtlige forhandling og afgav nærmere forklaring om købet af ringene og udlånet til datteren.

I SKM2009.199.VLR fandt Vestre Landsret, at fogedretten ikke havde haft grundlag for at ophæve et udlæg, som SKAT havde foretaget i 2 halskæder af guld og 1 armbånd af guld, som rekvisitius bar under udlægsforretningen. For fogedretten forklarede rekvisiti moder, at smykkerne tilhørte hende, hvilket hun havde afgivet en efter udlægsforretningen udarbejdet skriftlig erklæring om. Fogedretten fandt det herefter tilstrækkeligt godgjort, at smykkerne tilhørte rekvisiti moder og ophævede udlægget. Landsretten lagde dog vægt på, at der gjaldt en forhåndsformodning for, at rekvisitius, som bar smykkerne, også var ejer af disse. Landsretten udtalte hertil, at rekvisitius ikke ved fremlæggelse af en erklæring, der var udarbejdet efter udlæggets foretagelse og ved forklaring afgivet af rekvisiti moder, havde afkræftet denne formodning.

I SKM2010.125.ØLR fandt Østre landsret, at det var med urette at fogedretten havde ophævet et af SKAT foretaget udlæg i en guldkæde. SKAT havde i forbindelse med en aktion foretaget udlæg i bl.a. en guldkæde, som skyldner bar under aktionen. Skyldner havde gjort gældende, at guldkæden var udlånt af en kammerat. Kammeraten havde samstemmende forklaret, at han som guldsmed havde lavet guldkæden for en kunde, der ikke havde kunnet betale. Han havde derfor beholdt guldkæden og udlånt denne til skyldner for at denne kunne promoverer smykket for ham, så han derved kunne få lidt gratis reklame. Østre landsret hjemvist sagen til fornyet behandling i fogedretten, idet landsretten udtalte, at der er en forhåndsformodning om, at skyldner der bar halskæden, også er ejer af denne og at denne formodning ikke fandtes afkræftet ved den fremlagte kvittering og den fremlagte udlånskontrakt.

I SKM2010.126.ØLR fandt Østre landsret, at det var med urette at fogedretten havde ophævet et af SKAT foretaget udlæg i en guldkæde. SKAT havde i forbindelse med en aktion foretaget udlæg i en guldkæde, som skyldner bar. Skyldner havde gjort gældende, at guldkæden tilhørte hans bror. Under fogedsagen forklarede skyldner og dennes bror samstemmende, at guldkæden rettelig tilhørte broderens søn, der havde arvet denne efter farfaren. Østre landsret hjemvist sagen til fornyet behandling i fogedretten, idet landsretten udtalte, at skyldner ikke ved sin forklaring, der delvist var bekræftet af hans bror, kan anses at have afkræftet formodningen om, at guldkæden tilhørte ham.

I SKM2010.150.VLR stadfæstede Vestre Landsret et udlæg foretaget af SKAT i en bil, der var solgt til tredjemand i Tyskland. SKAT havde gjort gældende, at der ikke var tale om et reelt ejerskifte, men alene en proformaaftale med det ene formål at unddrage bilen fra, at den gøres til genstand for udlæg for rekvisiti skatterestancer. Fogedretten fandt det, uanset det fremlagte om bilens registrering til trediemand i Tyskland ikke godtgjort, at der var tale om et reelt ejerskifte. Fogedretten lagde vægt på, at det ikke fandtes godtgjort, at rekvisitus fik betaling for bilen, og at rekvisitus, selv om bilen angiveligt skulle være solgt til tredjemand i Tyskland, fortsat havde rådighed over bilen uden tidsbegrænsning for iværksættelsen af den påståede reparation af bilen sammenholdt med det tidsmæssige sammenfald mellem rekvirentens inddrivelse af sit tilgodehavende og den indgåede aftale om bilen. Det blev derfor lagt til grund, at der var tale om et proforma arrangement. Landsretten stadfæstede udlægget af de grunde, som fogedretten anførte.

I SKM2010.386.ØLR havde SKAT efter henvendelse fra politiet foretaget udlæg i kontantbeholdning på 22.000 kr. Skyldner gjorde gældende, at 20.000 kr. af de 22.000 kr. var udleveret af en ven til køb af 2 stole. Fogedretten bemærkede, at det har formodningen for sig, at rede penge, som skyldner er i besiddelse af, tilhører ham. Denne formodning blev ikke afkræftet. Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse.

I SKM2010.758.ØLR havde SKAT fortaget udlæg i guldkæde med vedhæng. Vedhænget var forsynet med et G3 logo, og udlægget blev foretaget i forbindelse med et motorcykeltræf. Skyldner havde gjort gældende, at guldkæden tilhørte skyldners far og var udlånt til skyldner. Østre landsret stadfæstede fogedrettens kendelse, idet Landsretten tiltrådte, at der var en forhåndsformodning for, at skyldner, som bærer af guldkæden, også var ejer.

I SKM2010.761.ØLR blev et udlæg i kontantbeløb på 27.000 kr., som skyldner havde på sig under udlægsforretningen, stadfæstet både af fogedretten og Østre Landsret. Skyldner forklarede under sagen, at beløbet var en muslimsk skat, som han dagen efter udlægsforretningen skulle have sendt til fattige mennekser i Marokko. Tre vidner forklarede, at de havde betalt beløb til skyldneren, der ifølge sin forklaring slet ikke rådede over egne midler i den størrelsesorden. Fogedretten, hvis begrundelse landsretten tilsluttede, fandt, at formodningsreglen, hvorefter rede penge, som en person har på sig, må antages at tilhøre personen, ikke var blevet afkræftet ved skyldnerens og de tre vidners forklaring.

I SKM2010.717.VLR havde SKAT foretaget udlæg i en motorcykel, der efter skyldners udsagn tilhørte en ven. Skyldner og vennen forklarede samstemmende om ejerforholdet. Landsretten lagde vægt på, at vennen ikke havde godtgjort, at han havde midler til køb af motorcyklen, han kunne ikke fremlægge en købsaftale og kunne ikke oplyse navnet på sælger. Skyldner havde derimod midler til køb af motorcyklen, han havde i et chatforum betegnet sig som ejer af motorcyklen og havde haft rådighed over motorcykler herunder fået den omlakeret.