Dato for udgivelse
03 jan 2002 16:15
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29. oktober 2001
SKM-nummer
SKM2002.2.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
II 463/2000
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Konkurs, insolvens, håndpant, rådighedsberøvelse, underpant, bank, salgsfuldmagt, momsafregning, bestyrelse, direktør, erstatningsansvar
Resumé

I forbindelse med afvikling af et insolvent leasingselskab havde EE Bank A/S som selskabets bankforbindelse opnået en uigenkaldelig salgsfuldmagt til selskabets leasingaktiver - en række lastvognstog. I perioden op til leasingselskabets konkurs realiseredes de til EE Bank A/S såvel håndpantsatte som underpantsatte aktiver. EE Bank A/S oppebar i denne forbindelse den som følge af salget udløste moms.

I forbindelse med en af Told og Skat i denne anledning anlagte erstatningssag fastslog Højesteret, at der ikke ved at give meddelelse til leasingtager - der var koncernforbundet selskab med sammenfaldende ledelse og ejerkreds - var sket en effektiv rådighedsberøvelse, hvorfor den skete håndpantsætning ikke skulle anerkendes. EE Bank A/S havde som underpanthaver ikke krav på, at salgsmomsen blev anvendt til fyldestgørelse af bankens krav, uanset om selskabet blev søgt afviklet ved, at driftsmidlerne blev solgt på tvangsauktion, ved frivilligt salg eller ved realisation efter selskabets konkurs.

Højesteret fandt endvidere, at banken, der måtte have indset, at leasingselskabet var ude af stand til at opfylde sine forpligtelser til at afregne salgsmomsen, utvivlsomt havde pådraget sig et erstatningsansvar over for Told og Skat som følge af, at banken havde medvirket til salgene, der, henset til den økonomiske situation i selskabet, indebar en retsstridig tilsidesættelse af hensynet til Told og Skat

I forhold til ledelsen fandt Højesteret, at ledelsen havde haft føje til at lægge til grund, at EE Bank A/S som hidtil ville foranledige momsen betalt, hvorfor Højesteret frifandt ledelsen.

Reference(r)

Dansk rets almindelige erstatningsregel

Parter:
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Boris Frederiksen)
mod
A,
B,
C,
D og
EE Bank A/S
(advokat Kjeld Kaalund)

Tidligere instans: 
Vestre Landsrets dom af 3. oktober 2000, 3. afdeling 

Afsagt af dommerne:
Hornslet, Poul Sørensen, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard og Jytte Scharling.

Appellanten, Skatteministeriet, har gentaget sin påstand.

De indstævnte, A, B, C, D og EE Bank A/S, der ikke har gentaget afvisningspåstanden, har påstået stadfæstelse, subsidiært at de indstævnte eller enkelte af disse skal betale et mindre beløb end det påstævnte med procesrente fra sagens anlæg.

Højesterets bemærkninger.

Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten, at håndpantsætningerne til EE Bank A/S af H1 Leasing ApS' driftsmidler har været uden retsgyldighed, og at banken herefter alene havde underpant i driftsmidlerne. Banken havde derfor ikke krav på, at salgsmomsen blev anvendt til fyldestgørelse af bankens krav, uanset om selskabet var blevet søgt afviklet ved, at driftsmidlerne blev solgt på tvangsauktion, ved frivilligt salg eller ved realisation efter selskabets konkurs.

Ifølge salgsfuldmagten forestod banken for selskabet at sælge driftsmateriellet. Det måtte for både selskabet og banken stå klart, at selskabet var insolvent. Banken måtte endvidere indse, at selskabet var ude af stand til at opfylde sin forpligtelse til at afregne salgsmomsen, når banken som sket anvendte salgsmomsen til egen fyldestgørelse.

Højesteret finder det under disse omstændigheder utvivlsomt, at banken har pådraget sig erstatningsansvar over for Skatteministeriet.

Efter det anførte måtte selskabet have føje til at gå ud fra, at banken som hidtil ville foranledige momsen betalt. På denne særlige baggrund finder Højesteret ikke tilstrækkeligt grundlag for også at anse de øvrige indstævnte for erstatningsansvarlige. Højesteret tiltræder derfor, at disse indstævnte er frifundet.

Højesteret tager herefter Skatteministeriets påstand over for EE Bank til følge og stadfæster i øvrigt landsrettens dom.

Thi kendes for ret:

Indstævnte, EE Bank A/S, skal til appellanten, Skatteministeriet, betale 5.350.592 kr. med procesrente fra den 19. december 1996.

Landsrettens dom stadfæstes for så vidt angår frifindelsen af de indstævnte A, B, C og D.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal EE Bank A/S betale 750.000 kr. til Skatteministeriet.

I øvrigt skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsret og Højesteret til nogen anden part.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.