TL § 17, stk. 1, BKG § 71, stk. 1 For at sikre at alle skibe og luftfartøjer indgiver ankomst- og afgangsmeddelelse, skal havne- og lufthavnsmyndigheder samt virksomheder, der driver havne og lufthavne, indberette skibe og luftfartøjers forventede og faktiske ankomst og afgang til SKAT.
Havne som indberetter oplysninger om skibes ankomst til SafeSeaNet, skal dog ikke indberette skibes forventede og faktiske ankomst og afgang til SKATs manifestsystem, da SKAT får oplysningerne fra Søværnets Operative Kommando (SOK).
Lufthavne skal heller ikke indberette oplysninger om ankomst og afgang for luftfartøjer i rutefart, der ankommer eller afgår efter en forud meddelt fartplan.
Indberetningen skal indgives elektronisk, enten on-line eller via filoverførsel, til SKATs manifestsystem.
Oplysninger om skibe og luftfartøjers forventede ankomst skal indgives inden transportmidlets ankomst. Tilsvarende skal oplysninger om skibes og luftfartøjers forventede afgang indgives inden transportmidlets afgang.
Oplysninger om skibe og luftfartøjers faktiske ankomst skal indgives umiddelbart efter transportmidlets ankomst, ligesom oplysninger om skibe og luftfartøjers faktiske afgang skal indgives umiddelbart efter transportmidlets afgang.
Der er ingen eksakt tidsfrist for indberetning af skibe og luftfartøjers faktiske ankomst og afgang, men havne skal være opmærksomme på, at SKAT ikke kan give attest for varers udførsel, før SKAT har modtaget oplysninger om skibets faktiske ankomst og afgang.
Oplysningerne om skibe og luftfartøjers forventede og faktiske ankomst og afgang indsendes løbende. Ved ændringer af tidligere indsendte oplysninger, indsendes de nye korrekte oplysninger. TL § 18, stk. 1 og 2, BKG § 71, stk. 2, 3 og 8Skibets fører skal ved et skibs ankomst, hvorfra skibet kommer, og hvilken ladning det medfører elektronisk til Manifestsystemet. Pligten til at anmelde gælder for alle skibe, der ankommer fra ikke EU-lande og skibe, der ankommer fra EUs toldområde med ladning og/eller proviant, som der ikke er betalt told eller afgifter af eller med ladning indladet i et ikke EU-land Reglerne for anmeldelse af fragtskibe og færger er nærmere beskrevet i afsnit D.?.?.?
UndtagelserPassagerskibe i rutefart er undtaget fra bestemmelserne om anmeldelse, når SKAT forud har modtaget fartplan. TL § 18, stk. 3, BGK § 70SKAT har fastsat tilsvarende undtagelser for visse andre skibe, se afsnit D.1.1.5 Lettelser i kontrollen. |