åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.
TL § 56, stk. 1Told- og skatteforvaltningen kan meddele provianteringsvirksomheder bevilling til fritagelse for punktafgifter af varer, for hvilke der kræves godtgørelse af eller fritagelse for punktafgifter, eller som tilføres fra andre provianteringsvirksomheder.

I en provianteringsvirksomhed er der således mulighed for at opbevare punktafgiftspligtige EU-varer, f.eks. øl, vin, spiritus og tobaksvarer, som er fortoldede, men ikke punktafgiftsberigtigede. Når EU-varerne tilføres provianteringsvirksomheden, fritages de for punktafgifter, eller betalte punktafgifter godtgøres.

Hvis ikke-EU-varer skal oplægges med toldmæssig virkning, skal dette ske på et toldoplag, se afsnit A.13.1.

TL § 56, stk. 2Provianteringsvirksomheder kan meddeles bevilling for:

1) Varer bestemt til udførsel fra EUs toldområde.

2) Varer bestemt til proviantering af skibe og fly i EUs toldområde.

3) Varer bestemt til brug for diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer i EUs toldområde.

4) Varer bestemt til brug for udenlandske militære styrker, der er på øvelse i EUs toldområde, samt til danske styrker, der er på øvelse uden for det danske toldområde.

Vedrørende spørgsmålene om, hvor meget og til hvem, der kan fraføres varer fra provianteringsvirksomheden, se afsnittene D.2 om proviantering, D.5 om varer til diplomater og internationale organisationer og D.6 om varer til NATO-personel.