FormålFortoldningsproceduren anvendes til at bringe varer i fri omsætning i EU.

Ved fortoldning tilvejebringes grundlaget for beregning af det told- og importafgiftsbeløb (i det følgende afsnit kun benævnt told), samt moms, der påhviler de indførte varer. Desuden udgør fortoldningen en del af grundlaget for udenrigshandelsstatistikken.

Endvidere sikres, at de regler, der måtte være fastsat i EU eller i Danmark, overholdes i forbindelse med indførslen, se afsnit A.5 om varebestemmelser.

Det legale grundlagReglerne om fortoldning findes for størstepartens vedkommende i Toldkodeksens afsnit IV samt i Gennemførelsesbestemmelsernes afsnit VI og VII.

Endvidere findes reglerne i Toldlovens kapitel 4 og i Toldbehandlingsbekendtgørelsens kapitel 1.