Vestre Landsrets dom af 2. Marts 2001, 8. afdeling, S-2233-00

Afsagt af landsdommerne:
Stig Glent-Madsen, Bjerg Hansen og Henrik Gjørup (kst.) med domsmænd

Parter:
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Lars Broni, Hinnerup)

Randers Byret, 4. afdelings dom af 29. juni 2000, SS 4.00182/00

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift fra Politimesteren i Randers er modtaget den

T er tiltalt for overtrædelse af

1.
skattekontrollovens § 13, stk. 1, ved
med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt i sine selvangivelser for indkomstårene 1993-1994 at medtage indtægter ved selvstændig virksomhed på 458.239 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter med et samlet beløb på 273.242 kr.,

2.
skattekontrollovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1, ved
med forsæt til skatteunddragelse for indkomstårene 1992 og 1995 ikke inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om indkomstansættelserne at have underrettet X-by kommune om, at de pågældende ansættelser var for lave med 168.803 kr. hidrørende fra selvstændig virksomhed, hvorved det offentlige blev unddraget skatter med et samlet beløb på 85.094 kr.,

3.
arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk 2, jf. stk. 1 , pkt. a ved
med forsæt til at, unddrage staten bidrag at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget vedrørende året 1994, hvorved det offentlige blev unddraget bidrag med et samlet beløb på 19.746 kr.,

4.
momslovens § 81, stk. 3. jf. stk. 1, nr. 2. jf. § 47, stk, 1, 1. punktum oq stk. 5, § 52, stk. 3, 1. punktum og bekendtgørelsen § 92, jf. § 62, stk. 1, pkt. 1, ved
med forsæt til afgiftsunddragelse den 28. november 1991 og i perioden 1. oktober 1992 til 31. december 1995 at have drevet registreringspligtig virksomhed uden at være momsregistreret, ved at have opkrævet moms ved at have ladet udfærdige fakturaer med deklareret moms og at have undladt at opbevare regnskaber, regnskabsbilag eller andet regnskabsmateriale i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår, alt hvorved det offentlige blev unddraget moms med et samlet beløb på 157.204 kr.,

5.
straffelovens § 279, ved
a) i ugerne 48-52 i 1991 fra Den Kristlige A-kasse uberettiget at have fået udbetalt 11.245 kr. i understøttelse,
b) i ugerne 1-51 i 1992 fra samme A-kasse uberettiget at have fået udbetalt 128.802 kr.,
c) i ugerne 19-52 i 1994 fra samme A-kasse uberettiget at have fået udbetalt 85.612 kr. og
d) i ugerne 1-10 i 1995 fra samme A-kasse uberettiget at have fået udbetalt 25.400 kr.
idet tiltalte undlod at oplyse personalet i A-kassen om, at han i samme periode havde indtægter ved selvstændig virksomhed, og således ikke var berettiget til den udbetalte understøttelse, hvorved han påført kassen tab svarende til de udbetalte beløb.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af H.F., J.K. og E.G.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Efter tiltaltes egen forklaring lægges til grund, at driften efter den af tiltalte oplyste overdragelse fortsatte på samme måde som hidtil, idet det var tiltalte der udførte arbejdet, udskrev faktura og modtog betaling fra kunderne, ligesom det var ham, der havde hele kontakten med kunderne. Endvidere lægges til grund, at der ikke på faktura eller andre steder var oplysning om N.N.N.-gruppens giro- eller bankkonto, ligesom tiltalte ikke har dokumenteret, at pengene er videreafleveret til N. N. N.-gruppen eller andre. Tiltalte har heller ikke kunnet give oplysning om navne på ledelsen eller andre medarbejdere i det selskab, hvor tiltalte ifølge sin egen forklaring var ansat. Herefter - og idet den forklaring som er afgivet af H.F. er af en sådan karakter, at denne vidneforklaring ikke kan tillægges nogen betydning - finder retten, at tiltaltes forklaring kan tilsidesættes, hvorefter det er ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte i de i anklageskriftet anførte år er fortsat med at drive selvstændig virksomhed. Tiltalte har endvidere med hensyn til forhold 5 i de angivne perioder uberettiget fået udbetalt understøttelser, og retten finder det derfor bevist, at tiltalte er skyldig i alle forhold.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, og § 16, stk. 2, jfr. stk. 1, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jfr. stk. 1, pkt a, momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 2, jfr. § 47, stk. 1, 1. punktum og stk. 5, § 52, stk. 3, 1. punktum og bekendtgørelsens § 92, jfr. § 62, stk. 1, pkt. 1, og straffelovens § 286, jfr. § 279.

Efter de personlige forhold og efter det iøvrigt oplyste bestemmes det efter straffelovens § 64, jfr. § 58, stk. 1, sammenholdt med § 56, stk. 2, at 2 måneder af straffen skal fuldbyrdes, mens fuldbyrdelsen af den øvrige straf gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor anført.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 525.000 kr. med en forvandlingsstraf som nedenfor anført.

Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor anført.

T H I  K E N D E S   F O R   R E T:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 6 måneder.

2 måneder af straffen skal fuldbyrdes, mens fuldbyrdelsen af den øvrige straf på fængsel i 4 måneder udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 1 år på vilkår,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden,

at tiltalte i dette tidsrum undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen,

at tiltalte indenfor en længstid på 1 år efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse udfører samfundstjenste i 150 timer.

Tiltalte betaler en tillægsbøde på 525.000 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 60 dage.

Tiltalte betaler inden 14 dage 251.059 kr., med sædvanlig procesrente fra den 29. juni 2000 til Kristelig Arbejdsløshedskasse, X-by.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Vestre Landsrets dom af 2. Marts 2001, 8. afdeling, S-2233-00

Randers Byret, 4. afdeling, har den 29. juni 2000 afsagt dom i 1. instans (SS 4.00182/00).

Tiltalte T har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, navnlig således at fængselsstraffen i det hele gøres ubetinget.

Anklagemyndigheden har bemærket, at beløbsangivelsen i forhold 3 - i overensstemmelse med den ændring af anklageskriftet, der fandt sted for byretten - alene skal være på 13.584 kr.

Anklagemyndigheden har påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning.

Tiltalte og vidnerne H.F., J.K. og E.G. har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er for landsretten endvidere afgivet vidneforklaringer af S.S. og L.B.

Tiltaltes og vidnernes forklaringer er gengivet i retsbogen for henholdsvis den 14. december 2000 og den 20. februar 2001.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Det er ved landsrettens stillingtagen til skyldspørgsmålet af hele afgørende betydning, om det kan anses for bevist, at tiltalte har drevet selvstændig virksomhed og i givet fald hvilke perioder.

Faktura nr. 1739 af 28. november 1991 er ikke blevet dokumenteret under sagen, og der er ikke oplyst noget om betalingen af fakturaen. Hverken efter den forklaring, der er afgivet af vidnet S.S., eller det i øvrigt oplyste er det således bevist, at tiltalte den 28. november 1991 drev selvstændig virksomhed.

De næste fakturaer i sagen er fra oktober 1992, og der foreligger herefter fakturaer frem til udgangen af 1995.

Anklagemyndigheden har ikke ved vidnet L.B.s forklaring for landsretten eller ved den øvrige bevisførelse bevist, at tiltalte før den 1. juni 1993 har modtaget betalinger og disponeret over modtagne pengebeløb på en sådan måde, at han derved må siges at have drevet selvstændig virksomhed.

Tiltalte har forklaret, at betalingerne fra slutningen af 1992 fandt sted til N.N.N., men at det efterhånden blev ham, der udfærdigede fakturaer og modtog betalinger. I slutningen af maj 1993 blev der herefter oprettet en konto i Sparekassen Kronjylland, som tiltalte havde den fulde rådighed over. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at tiltalte i hvert fald fra dette tidspunkt har udført det arbejde, som er omfattet af fakturaerne, at det var ham, der udskrev fakturaerne, at betalingerne vedrørende fakturaerne i alt væsentligt skete til kontoen i sparekassen, og at det alene var tiltalte, der hævede beløb på kontoen - både til dækning af de udgifter, der var forbundet med arbejdet med reparation af trailere, og til dækning af hans egen arbejdsløn. Det lægges endvidere til grund, at der ikke i N.N.N./A.Z. ApS' regi er udarbejdet regnskab, herunder momsregnskab, vedrørende aktiviteterne i A-by.

Der er således en lang række holdepunkter for, at tiltalte fra omkring den 1. juni 1993 har drevet selvstændig virksomhed med reparation af trailere m.v. i A-by.

A.Z. ApS har imidlertid indberettet til skattevæsenet, at tiltalte fra selskabet i 1993 modtog løn med 141.793 kr. Beløbet har tiltalte efter sin egen forklaring modtaget i form af hævninger på kontoen Sparekassen Kronjylland. Det må efter bevisførelsen henstå som uafklaret, hvilket arbejde tiltalte har udført for det nævnte beløb, men anklagemyndigheden har ikke ført det til domfældelse under en straffesag fornødne bevis for, at lønnen udelukkende eller i det væsentligste vedrørte arbejde, som tiltalte udførte på Sjælland.

Efter det således oplyste findes det ikke bevist, at arbejdslønnen vedrørende de fakturaer, som er udstedt i perioden fra den 1. juni 1993 til den 31. december 1993 , overstiger den indberettede løn for 1993, og det findes derfor ikke bevist, at tiltalte har drevet selvstændig virksomhed i 1993.

I 1994 har tiltalte efter det oplyste modtaget løn fra A.Z. ApS i ugerne 1-18. Uanset at arbejdslønnen i følge fakturaerne for denne periode kan opgøres til et beløb, der overstiger den af A.Z. ApS indberettede løn på 52.609 kr., findes det heller ikke for denne periodes vedkommende med den til domfældelse under en straffesag fornødne styrke bevist, at tiltalte den nævnte periode har drevet selvstændig virksomhed.

Der er ikke fakturaer vedrørende trailerreparationer i perioden fra den 28. februar 1994 til den 1. juni 1994, men der er herefter løbende fakturaer frem til og med den 19. februar 1995, hvorefter der ikke er fakturaer før den 31. marts 1999. Der er fra den 1. juni 1994 til den 19. februar 1995 faktureret arbejdsløn excl moms med 183.260 kr. i 1994 og med 18.779 kr. i 1995. I perioden fra den 1. juni 1994 til den 19. februar 1995 har tiltalte ikke modtaget løn fra A.Z. ApS, men derimod arbejdsløshedsunderstøttelse fra Kristelig Arbejdsløshedskasse.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte i den nævnte periode i 1994/95 har udført det arbejde, som er omfattet af fakturaerne, at det var ham, der udskrev fakturaerne, at betalingerne vedrørende fakturaerne i alt væsentligt skete til den konto i sparekassen, som han havde rådighed over, og at det alene var tiltalte, der hævede beløb på kontoen - både til dækning af de udgifter, der var forbundet med arbejdet med reparation af trailere, og til dækning af hans egen arbejdsløn.

På denne baggrund findes det bevist, at tiltalte i perioden fra den 1. juni 1994 til den 19. februar 1995 har drevet selvstændig virksomhed.

For resten af 1995 er der efter det oplyste indberettet løn til tiltalte fra B.B. Group med 119.602 kr. Dette beløb overstiger den opgjorte arbejdsløn excl. moms ifølge fakturaerne for resten af 1995, og det findes således ikke bevist, at tiltalte drev selvstændig virksomhed i perioden efter den 15. februar 1995.

Landsretten kan tiltræde de opgørelsesmetoder vedrørende skat og moms, som i forbindelse med sagen er anvendt af Told og Skat. Indtægterne ved den selvstændige virksomhed kan således opgøres til arbejdslønnen excl. moms, mens det unddragne momsbeløb kan opgøres som momsen af den fakturerede arbejdsløn.

Det lægges herefter til grund, at tiltalte har drevet selvstændig virksomhed i perioden fra den 1. juni 1994 til den 19. februar 1995, men ikke i de øvrige perioder, der er omfattet af tiltalen. I relation til de enkelte tiltalepunkter indebærer dette følgende, idet det bemærkes, at det findes bevist, at tiltalte var klar over, at der skulle betales skat og moms af i hvert fald den fakturerede arbejdsløn i perioden:

I forhold 1 findes tiltalte skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, ved i 1994 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt i sin selvangivelse at medtage indtægter ved selvstændig virksomhed på 183.260 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter i størrelsesordenen 90.000 kr.

l forhold 2 findes tiltalte skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1, ved ikke at have givet den i tiltalen beskrevne underretning om, at indkomstansættelsen i 1995 var for lav med et beløb på 18.779 kr. hvorved det offentlige blev unddraget skatter i størrelsesordenen 9.000 kr.

I forhold 3 findes tiltalte skyldig i overtrædelse af arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra a, som beskrevet i tiltalen, dog således at det unddragne bidrag opgøres til 9.163 kr.

I forhold 4 findes tiltalte for så vidt angår perioden fra den 1. juni 1994 til den 19. februar 1995 skyldig i overtrædelse af de bestemmelser, for hvilke der er rejst tiltale. Det unddragne momsbeløb fastsættes til cirka 50.000 kr., idet bemærkes, at der ikke efter bevisførelsen er grundlag for at anse nogen del af det momsbeløb, som er betalt fra A.Z. ApS, for at vedrøre aktiviteterne i A-by.

i forhold 5 findes tiltalte skyldig i bedrageri for så vidt angår tiltalens punkt c og d (ugerne 23-52 i 1994 og 1-7 i 1995), idet han - samtidig med at han drev selvstændig virksomhed - uberettiget fik udbetalt ialt 94.120 kr. i arbejdsløshedsunderstøttelse.

Straffen fastsættes i medfør af de i byretsdommen nævnte bestemmelser i skattekontrolloven, arbejdsmarkedsfondsloven, momsloven og momsbekendtgørelsen samt i medfør af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 279, idet det bemærkes, at de i forhold 4 nævnte bestemmelser i momsbekendtgørelsen nu findes i bekendtgørelse nr. 1133 af 17. december 1999 § 94, stk. 2, jf. § 63, stk. 1, 1. pkt.

Straffen fastsættes efter en samlet vurdering, herunder navnlig at tiltalte i forhold 5 er fundet skyldig i bedrageri for et beløb på 94.120 kr., til fængsel i 5 måneder.

Efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold og under hensyn til, at de forhold, som tiltalte er fundet skyldige i, er begået for mere end 6 år siden, er det forsvarligt i det hele at gøre straffen betinget med vilkår som fastsat nedenfor.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 150.000 kr. med en forvandlingsstraf på hæfte i 40 dage, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse skal tiltalte betale erstatning til Kristelig Arbejdsløshedskasse med 94.120 kr.

T h i    k e n d e s    f o r    r e t:

Tiltalte T straffes med fængsel i 5 måneder, der i det hele gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, og at han i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 150.000 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 40 dage.

Tiltalte skal til Kristelig Arbejdsløshedskasse, X-by, betale 94.120 kr. med procesrente fra den 29. juni 2000, til betaling sker.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for byretten, mens statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Erstatningen skal betales inden 14 dage.