Rubrikken indeholder dit fradrag for befordring (kørsel) mellem hjem og arbejde. SKAT beregner beløbet ud fra oplysninger om din bopæl, dit arbejdssted og antallet af arbejdsdage. Du får fradrag for kørsel ud over 24 kilometer om dagen.

Tjek oplysningerne
Klik på lommeregneren ud for rubrikken for at tjekke oplysningerne om bopæl, arbejdssted og antal arbejdsdage. SKAT har som regel de rigtige oplysninger, men det er dit ansvar at kontrollere dem.

I skattemappen under Personlige skatteoplysninger mv. ­­­­> Befordringsfradragkan du se, hvordan vi har beregnet dit fradrag.

Sådan ændrer du beløbet
Hvis SKAT mangler oplysninger, eller hvis de er forkerte, skal du selv rette dem.

Klik på lommeregneren ved rubrikken og ret de forkerte oplysninger. Når du trykker Overfør sum, kommer det nye beløb automatisk til at stå i rubrikken.

Se en video om, hvordan du beregner befordringsfradraget (02:07).

Efter 1. november 2012 kan du ikke længere bruge den automatiske beregner. Du skal så selv beregne dit fradrag og skrive det rigtige beløb i rubrikken, hvis du har ændringer.

Relevant information
Sådan beregnes befordringsfradraget (kørselsfradraget)
Transportvejen
Din bopæl
Hvis din arbejdsgiver betaler transporten
Befordringsfradrag, hvis du har mere end 100 km til arbejde
Kørsel over Storebælt og Øresund
Erhvervsmæssig befordring (inkl. kørsel mellem arbejdspladser)
Andre særlige forhold for befordringsfradrag