Vestre Landsrets dom af 12. februar 2001, 12. afdeling, S-2430-00

Afsagt af landsretsdommerne:
Vogter, Fabrin og Henrik Tosti (kst.) med domsmænd

Parter:
Anklagemyndigheden mod
T2
og
T1 (begge advokat A1, Aby)

Åbenrå Byrets dom af 22. september 2000, SS 256/00, SS 351/00

Ved politimesterens anklageskrift af 14. juni 2000 som berigtiget under domsforhandlingen tiltales

T.1

for overtrædelse af.

1.

Skattekontrollovens § 13, stk. 2 samt arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra a,
ved i sine selvangivelser for 1995, 1996 og 1997 til N.N. Kommune groft uagtsomt at have angivet sine skattepligtige indkomster og dermed også bidragsgrundlagene for lavt med i alt 695.197 kr., idet hun udeholdt indtægter fra virksomheden Skovhuset, og hvorved det offentlige blev unddraget i alt 316.547 kr. i skat og 48.138 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

2.

Momslovens § 81, stk. 1 nr. 1,
ved i perioden fra 1. januar 1995 til 30. september 1998 groft uagtsomt at have indgivet urigtige momsangivelser vedrørende sin virksomhed Skovhuset, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 213.909 kr. i moms.

Med behandling efter retsplejelovens § 925 tiltales

T.2

for overtrædelse af

1.

Skattekontrollovens § 13, stk. 1 samt arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, if. stk. 1, litra a,
ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat og bidrag, i sin ægtefælle T.1's selvangivelser for 1995, 1996 og 1997 til N.N. Kommune at have angivet den skattepligtige indkomst og dermed også bidragsgrundlaget for lavt med i alt 695.197 kr. idet han udeholdt indtægter fra ægtefællens virksomhed Skovhuset, og hvorved det offentlige blev unddraget i alt 316.547 kr. i skat og 48.138 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

2.

Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, i perioden fra 1. januar 1995 til 30. september 1998 at have indgivet urigtige momsangivelser vedrørende sin ægtefælle T.1's virksomhed Skovhuset, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 213.909 kr. i moms.

Tiltalte T.2 har erkendt sig skyldig.

Tiltalte T.1 har nægtet sig skyldig.

T.2 har forklaret, at han har gennemgået tallene og opstillingerne med Told & Skat, og at han på den baggrund er enig i de anførte beløb i retsmødebegæringen.

De har bygget virksomheden Skovhuset gennem 30 år, først som cafeteria og siden som restaurant. Senere overgik den til forsamlingshus pga. en konkurrerende virksomhed. Han har drevet den sammen med sin kone T.1, der var ansvarlig indehaver i perioden 1995-97.

Da virksomheden overgik til forsamlingshus, havde han et koncept om udlejning af lokaler, sådan at folk selv kunne medbringe deres varer og drikkevarer. Han drøftede vilkårene for en sådan drift med Told & Skat inden tiden. Han fik bl.a. at vide, at deres spiritusbevilling skulle afmeldes, for at det var lovligt at folk selv medbragte deres drikkevarer. Spiritusbevillingen blev derfor afmeldt. Indtægterne ved udlejning af selskabslokaler blev opgivet til skattevæsenet.

Derudover har der været indtægter ved levering af mad til arrangementer i Skovhuset. Disse indtægter blev ikke opgivet til skattevæsenet eller til toldvæsenet, og det er disse indtægter, sagen drejer sig om. Den manglende anmeldelse har været systematisk fra starten af driften. De har været økonomisk klemt i 30 år, og der var tale om ren overlevelse. De har skullet betale terminsydelserne. Hårdt presset må han erkende, at han godt vidste, at disse indtægter skulle have været opgivet, men han læste mange ting i aviserne, hvor han mente, at folk slap af sted med at gøre værre ting end,det. Enderne skulle nå sammen.

Det var ham, der udfyldte selvangivelserne, og T.1 skrev dem under. Han fortalte hende ikke det fjerneste om tallene og udfyldelsen, men pegede bare på det sted, hvor hun skulle skrive under. Hun spurgte, hvad hun skrev under på, og han svarede, at det var noget, som det offentlige forlangte hendes underskrift på. Han har ikke snakket med hende om tallene. Hun skrev under på selvangivelsen, før den var udfyldt. Derefter blev den overbragt til deres revisor overbragt til deres revisor M.V sammen med bilag, og M.V udfyldte derefter selvangivelsen på baggrund af T.2's oplysninger og talbilag og sendte den ind.

De er begge pensionister. Han modtager selv folkepension med netto 4.820 kr. månedlig og ATP med netto 201 kr. månedlig. Han har en gæld på ca. 862.000 kr. til BG Bank fra sin tidligere virksomhed. Han fik konstateret cancer for 31 år siden. Han har dårligt ben og dårlige lunger, idet han har enfysem. Han bruger inhalator, fordi han ikke kan få luft. Hans læge må kunne udtale sig om, om han kan tåle afsoning af en frihedsstraf. Han er ikke selv i stand til at vaske sig og er afhængig af andres pleje.

T.1 har forklaret, at hun ikke har haft kendskab til, at de pågældende indtægter ikke blev opgivet til skattevæsenet. Hun har deltaget i efterfølgende møder med Told & Skat og er på den baggrund enig i tallene i anklageskriftet og i, at der var tale om ulovlighed.

Da de startede virksomheden for 30 år siden, var de begge ukyndige og de delte arbejdet op mellem sig, så T.2 tog sig af regnskaberne og visse dele af indkøbene, mens hun var daglig leder og igangsætter. Hun har i alle de år taget sig af rengøring, indkøb, personaleplanlægning, 4 børn og en syg mand, og hun har ikke haft tid til at sætte sig ind i det regnskabsmæssige.

Det har ikke været hendes mening, at indtægterne skulle udeholdes. Hun har ikke været med til møde hos Told & Skat før opstarten af forsamlingshuset. Det var T.2, der lavede regningerne for arrangementerne og modtog betaling fra kunderne.

Regningerne var delt op med et punkt 1, der dækkede leje af lokaler, opdækning m.v. Herunder var anført "+ moms" og et momsbeløb. Desuden var der et punkt 2, der vedrørte bespisningen. Det var opført som et antal kuverter á en stykpris.

Der stod ikke "+ moms" under punkt 2, men det har hun ikke studset over. I kuvertprisen inkluderede de alt, hvad der fulgte med, bl.a. indkøb, opvask og oprydning, og hun gik ud fra, at momsen også var inkluderet på denne måde.

Det var hende, der modtog bestillingerne og talte med folk. T.2, fik at vide, hvad kunderne havde valgt fra deres menu. En sjælden gang har hun kvitteret en regning, men ellers var det T.2. Typisk blev der aftalt betaling dagen efter festen.

De havde uanmeldt toldbesøg aftenen før skærtorsdag 1995, hvor de pågældende toldfolk tog materiale med hjem. De fik at vide, at første arbejdsdag efter påske skulle de aflevere regnskab på toldkontrollantens kontor. Hvis ikke de hørte noget, kunne de betragte regnskabet som godkendt, idet hun ellers ville lade høre fra sig. De har ikke hørt noget og har heller ikke fået de mapper og papirer tilbage, som toldfolkene tog med sig. De har ikke fået nogen besked, når de har spurgt til papirerne. Efter det kontrolbesøg har hun slet ikke været i tvivl om, at alt var i orden. Hun havde fornemmelsen af, at de ikke kunne give dem helt klare svar på, hvad der gik under forsamlingshus i forhold til restauration.

Denne sag kom helt bag på hende, og hun gik helt i sort det første år. For hende har det været en lettelse, at T.2 tog sig af regnskaberne, og at hun ikke skulle spekulere på det. Dette er ikke usædvanligt for hendes generation. Hun havde fuld tillid til ham.

Hun har ikke oplevet, at de levede bedre, end virksomheden gav mulighed for. De knoklede, men der var alligevel ikke meget at gøre godt med. De har måske vedligeholdt stedet lidt bedre end før, men det er ikke de store sager. F.eks. er der købt et lille nyt tæppe, der skulle dække en plet på det gamle. Virksomheden er kørt som forsamlingshus, men folk fik noget pænt at kigge på for pengene. De har ikke i perioden 1995-1997 købt større ting til Skovhuset og heller ikke privat. Skovhuset trængte til at blive malet udvendig, men der var ikke penge til det. I den periode har hun været 8. dage i Grækenland, men det var det eneste. Hun mener således ikke, at de har levet over evne.

Hun stod som ansvarlig indehaver, bl.a. på grund af T.2's sygdom. Efter at hans ben svigtede, kunne han ikke komme rundt blandt kunderne mere. Hun overtog stedet på grund af hans gæld. Virksomheden gik ikke konkurs den gang. De reddede det ved at hun købte virksomheden, og huset kom også over i hendes navn. Stedet blev lavet om til forsamlingshus sidst i 80-erne, og på det tidspunkt var hun eneansvarlig. Omkring 1983 havde deres søn P.P. og hans samlever overtaget stedet i en periode, men de var for unge og kunne ikke klare det, og de bad hende derfor komme tilbage.

Det er rigtigt, at hun underskrev selvangivelsen, før den var udfyldt. Hun havde tillid til sin mand og til revisoren. Det var muligvis dumt, men hun stillede ikke nogen spørgsmål.

Hun ejer halvdelen af ejendommen Skovhuset, men hun har ikke haft noget med terminerne at gøre. T.2 har sagt, at hun måske burde sætte sig ind i det pga. hans svingende helbred, men det gik jo godt, og så havde han også noget at beskæftige sig med. Skovhuset ligger i den ejendom på ...vej, hvor de bor. Der er friværdi i ejendommen. Den anden halvdel af ejendommen ejes af deres søn P.P. og svigerdatteren. Derudover ejer hun et halvt hus på ...vej i A-by. Den anden halvdel ejes af en anden søn D.D. Der er en beskeden friværdi i det pågældende hus. Hun har en månedlig nettoindtægt på lige knap 6.000 kr., der udgør førtidspension.

T.2 har supplerende forklaret, at de er i færd med at sælge deres halvdel af Skovhuset for at skaffe friværdi til skattevæsenet. Deres halvdel af friværdien udgør 3-400.000 kr., men der er lidt uenighed om værdiansættelsen.

Anklageren har påstået straffen for T.2 fastsat til fængsel i 3-6 måneder, idet der ikke protesteres mod en betinget dom af hensyn til tiltaltes alder og helbred. Der påstås desuden udmålt en tillægsbøde på 575.000 kr. efter straffelovens § 50, stk. 2. Det har efter retspraksis ingen betydning for spørgsmålet om udmåling af tillægsbøde, om tiltalte har mulighed for at betale bøden.

For T.1 påstås dom efter anklagen med en bøde på 520.000 kr. i overensstemmelse med bødeberegning og indstilling fra Told & Skat. Hun var ansvarlig indehaver af virksomheden, hun var klar over, at der på regningerne var specificeret et momsbeløb for lokaleudlejning og ikke for bespisning, og de unddragne beløb udgør over 500.000 kr. i løbet af 3 år. Efter en samlet vurdering af disse forhold foreligger der grov uagtsomhed.

Forsvareren har for T.2 nedlagt påstand om en betinget dom som følge af alder og helbred. Straffen bør efter retspraksis udmåles til hæfte i 50-60 dage.

Som udgangspunkt fastsættes der i retspraksis en tillægsbøde ved siden af frihedsstraffen, men Østre Landsret har den 17. april 2000 frifundet for tillægsbøde i en sag, hvor tiltalte som følge af en trafikulykke havde meget ringe udsigt til at kunne betale, og hvor tillægsbøden derfor sandsynligvis ville føre til afsoning af forvandlingsstraf (TSA 2000 nr. 26, sag nr. 505). På denne baggrund påstås frifindelse for tillægsbøde.

For T.1 påstås frifindelse, da hun ikke har udvist grov uagtsomhed. Hun har ikke nogen uddannelsesmæssig baggrund for at gennemskue disse ting, og mange kvinder fra hendes generation har i fuld tillid overladt det økonomiske til deres ægtemand. Det var ikke påfaldende for hende, at regningerne kun angav et momsbeløb for udlejningen, idet hun troede, at momsen var inkluderet i kuvertprisen for bespisning. Hun så aldrig de udfyldte selvangivelser. De har aldrig haft mange penge at gøre med, og hun burde derfor ikke ad den vej være blevet klar over unddragelserne.

RETTENS BEMÆRKNINGER:

Ved T.2's erkendelse, der bestyrkes af sagens øvrige oplysninger, finder retten anklagen mod ham bevist.

Straffen for T.2 fastsættes efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til fængsel i 3 måneder. Blandt andet under hensyn til tiltaltes alder og helbredsforhold er det ikke påkrævet, at straffen fuldbyrdes, og fuldbyrdelsen udsættes derfor og bortfalder efter udløbet af en prøvetid på 2 år som anført nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

T.2 har ved unddragelserne opnået en økonomisk vinding for ægtefællen T.1, og betingelserne for at idømme tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2 er derfor som udgangspunkt opfyldt. Den opnåede vinding inddrages dog tillige på anden vis, idet der ud over Told & Skats krav på betaling af de unddragne beløb tillige idømmes bøde i sagen mod T.1 som anført nedenfor. På denne baggrund, og idet T.2 som uformuende folkepensionist med dårligt helbred med stor sikkerhed aldrig vil blive i stand til at betale en tillægsbøde, frifinder retten ham for påstanden om tillægsbøde.

T.1 har som ansvarlig indehaver af virksomheden overladt det økonomiske til ægtefællen T.2 og har i den forbindelse underskrevet selvangivelser m.m. blanko, hvorefter revisor har udfyldt angivelserne på baggrund af T.2's oplysninger og indsendt dem, uden at T.1 forinden har krævet dem forelagt. T.1 kan som ansvarlig indehaver overlade den praktiske udfyldelse af angivelserne til revisor eller andre, og hun ville i den forbindelse ikke blive ansvarlig for mindre eller vanskeligt gennemskuelige fejl begået af f.eks. en revisor. Da angivelsespligten påhviler hende, må det dog kræves, at hun inden indsendelsen kontrollerer, at angivelserne umiddelbart lader til at være udfyldt korrekt. Det er derfor groft uagtsomt, at hun har underskrevet angivelserne blanko og ikke efterfølgende gennemset dem før indsendelsen.

T.1 er derfor skyldig i anklagen.

Straffen for T.1 fastsættes efter skattekontrollovens § 13, stk. 2, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra a, og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, til en bøde på 520.000 kr. med forvandlingsstraf hæfte i 60 dage.

Dommens konklusion:

Tiltalte T.2 straffes med fængsel i 3 måneder.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 2 år fra dommens dato på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte T.1 straffes med en bøde på 520.000 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 60 dage.

De tiltalte betaler én for begge og begge for én sagens omkostninger.

---

Vestre Landsrets dom af 12. februar 2001, 12. afdeling, S-2430-00

Tiltalte, T.1, har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse for så vidt angår T.1 og har over for tiltalte T.2 påstået skærpelse, således at han tillige idømmes en tillægsbøde.

T. 2 har heroverfor påstået stadfæstelse.

De tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som for byretten.

Tiltalte T.1 har supplerende forklaret, at de tiltalte efter aftale med kommunen, som et revalideringsprojekt, påbegyndte virksomhed med et cafeteria i 1971. Efter ret kort tid ændrede de til restaurationsdrift. Medtiltalte havde gæld fra vistnok et byggelån, hvorfor tiltalte kom til at stå som indehaver. Medtiltalte førte kassekladden og udfærdigede fakturaerne på grundlag af oplysninger fra køkkenet. Hun har aldrig fået nogen egentlig forklaring på det økonomiske, men underskrev blot angivelserne i uudfyldt stand. Hun var aldrig til stede, når der var kontrolbesøg, bortset fra besøget før påske i 1995. Told & Skat burde være skredet ind allerede dengang. De har altid haft statsautoriseret revisor til at hjælpe sig. også deres halvdel af Skovhuset er nu solgt til sønnen P.P., for 300.000 kr. Hun er nu uden erhvervsarbejde og lever af sin førtidspension.

Tiltalte T.2 har supplerende forklaret, at han stod for alt, der havde at gøre med økonomi, herunder kassekladde og kontakten til revisoren. Der var ingen, der forklarede medtiltalte, hvad det indebar for hende at blive indehaver af en virksomhed. Det var tiltalte, der anmodede medtiltalte om at underskrive de uudfyldte selvangivelser og momsangivelser, og det var ham, der derefter udfyldte dem. Hans helbred er ikke blevet bedre. Han lever fortsat af folkepension og ATP og er uden midler, så han er uden mulighed for at kunne betale en større bøde. Hans gæld til Bikuben er aldrig blevet fastslået af retten.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Under hensyn til, at medtiltalte T.1 som nedenfor anført idømmes en bøde for de tilsvarende forhold, og at forholdene angår hende som pligtsubjekt, tiltrædes det, at tiltalte T.2 ikke i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, bør idømmes en tillægsbøde.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte T.1's adfærd i forbindelse med angivelserne vedrørende moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag har indebåret, at der foreligger grov uagtsomhed med hensyn til angivelserne. Bøden findes passende fastsat.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod T.2 og T.1 stadfæstes, således at prøvetiden for den betingede straf for T.2 regnes fra denne landsretsdom.

Tiltalte T.1. skal betale hende vedrørende sagsomkostninger for landsretten. De tiltalte T.2 vedrørende sagsomkostninger for landsretten skal betales af statskassen.