Efter reglerne om omkostningsgodtgørelse ydes der godtgørelse til omkostninger, som en godtgørelsesberettiget fysisk eller juridisk person har betalt eller skal betale til sagkyndig bistand mv. i forbindelse med en klagesag vedrørende skat, told og afgifter. Godtgørelsesprocenten afhænger af medholdsgraden i den sag, der søges om godtgørelse for.

Der ydes bl.a. godtgørelse ved klage til et skatteankenævn eller til Landsskatteretten, og ved efterfølgende domstolsprøvelse, jf. skatteforvaltningslovens (SFL) § 55. Udgifter til bl.a. sagkyndig bistand, retsafgifter, syn og skøn og sagkyndige erklæringer og udtalelser er dækket af ordningen, jf. SFL § 54, stk. 1.

HistorikOmkostningsgodtgørelse i skattesager går tilbage til 1984, hvor ordningen alene omfattede udgifter til sagkyndig bistand ved domstolsprøvelse af en skattesag. Gennem årene er ordningen blev udvidet til at dække flere sagstyper og godtgørelsesprocenten er blevet hævet løbende. I 2002 vedtog Folketinget en ny lov, som medførte, at der nu ydes 100 procent godtgørelse i skattesager, som den skatte- eller afgiftspligtige vinder fuldt ud eller i overvejende grad.

RegelgrundlagGodtgørelsen ydes efter reglerne om omkostningsgodtgørelse i skatteforvaltningslovens kapitel 19. Reglerne fremgår af lovbekendtgørelse nr. 907 af 28/08/2006 af skatteforvaltningsloven og lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Reglerne om omkostningsgodtgørelse fremgik tidligere af den nu ophævede skattestyrelseslov, men er med virkning fra 1. november 2005 beskrevet i skatteforvaltningslovens kapitel 19. Skatteforvaltningsloven er vedtaget på baggrund af fusionen mellem det tidligere ToldSkat og de tidligere kommunale skatteforvaltninger og den deraf følgende nye organisation af told- og skatteforvaltningen.

Der er med vedtagelsen af skatteforvaltningsloven og ophævelsen af skattestyrelsesloven ikke sket nogen reel materiel ændring af reglerne om godtgørelse, men alene sket ændringer som konsekvens af den nye klagestruktur på skatteforvaltningsområdet.

En ændring af ordlyden i SFL § 55, stk. 3, (tidligere SSL § 33, stk. 3) betyder dog, at der pr. 1. november 2005 ydes godtgørelse for udgifter afholdt i forbindelse med domstolsprøvelse af sager om told, afgifter og arbejdsgiverkontrol, som Landsskatteretten har afgjort uden deltagelse af læge retsmedlemmer. Se nærmere under afsnit K.4.

I lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 15 nr. 7 indsættes et nyt stk. 2 til SFL § 53 hvorved skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og fondsbeskatningslovens § 1 ikke længere er godtgørelsesberettigede. I ændringslovens § 15 nr. 8 ændres ordlyden i SFL § 55, stk. 1, nr. 5 så en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen kun er godtgørelsesberettiget, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst.

Reglernes tidsmæssige anvendelsesområdeReglerne har virkning for sager, hvor godtgørelsesspørgsmålet i sagen ikke er endeligt afgjort efter de tidligere gældende regler inden den 17. januar 2002. Det afgørende er således afslutningstidspunktet for godtgørelsessagen. 

For en beskrivelse af overgangsreglerne ved indførelsen af de nye - og fortsat gældende - regler pr. 17. januar 2002 henvises til Processuelle regler på ToldSkats område 2005-2, afsnit K.

For sager, der er omfattet af reglerne før 17. januar 2002 henvises til Processuelle regler på ToldSkats område 2002, afsnit K.

Ikrafttrædelsesbestemmelserne til lov nr. 525 af 12. juni 2009  fremgår af lovens § 22. Loven træder i kraft den 14. juni 2009, som er dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovens § 15 nr. 7 og 8 har virkning for udgifter vedrørende sager, der er indbragt eller anlagt efter lovens ikrafttræden, dette gælder også udgifter vedrørende sager, der er indbragt eller anlagt senest ved lovens ikrafttræden, men som er indbragt for en ny instans efter loven ikrafttræden.