åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "H. Klagestruktur og klagebehandling" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Reglerne om klageadgang er reguleret i skatteforvaltningsloven (SFL) samt i de forskellige told- skatte- og afgiftslove. På området for klagebehandling suppleres SFL af følgende bekendtgørelser: bekendtgørelse nr. 1035 af 25. oktober 2005 om forretningsorden for Skatterådet, bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005 om forretningsorden for Landsskatteretten, bekendtgørelse nr. 1025 af 24. oktober 2005 om afgørelse af visse klager i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om den kompetente myndighed og bekendtgørelse nr. 1036 af 25. oktober 2005 om klage i personalesager og delegering af udnævnelses- og afskedigelseskompetencen. 

Grundet etableringen af enhedsforvaltningen er der sket en forenkling i klagestrukturen, herunder i antallet af myndigheder, der fungerer som klageinstans.

Indtil 1. november 2005 var klagestrukturen i væsentligt omfang reguleret ved skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, og via sagsudlægningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002. Herudover var reglerne om klageadgang reguleret i de love, der knyttede sig til de enkelte områder. Skattestyrelsesloven og sagsudlægningsbekendtgørelsen er ophævet med virkning fra den 1. november 2005, hvorefter en ny klagestruktur træder i kraft.

Grundtrækket i den nye klagestruktur er følgende:

HovedregelHovedreglen er, at Landsskatteretten er klageinstans i samtlige klagesager, hvor SKAT, Skatterådet, et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn har truffet afgørelse. 

UndtagelserUndtaget herfra er tre tilfælde.

  • For det første, hvis sagen kan påklages til skatteankenævnet, jf. udtrykkeligt opremsningen i SFL § 5.
  • For det andet, hvis sagen kan påklages til vurderingsankenævnet, jf. opremsningen i SFL § 8.
  • For det tredje de tilfælde, hvor ministeren har udnyttet sin kompetence til at fastsætte regler om retten til at klage over SKATs afgørelser, jf. SFL § 14, stk. 2.

Skatteankenævnene og vurderingsankenævnene er således bibeholdt med den nye klagestruktur. Skatteankenævnets kompetence er i forhold til tidligere udvidet til også at omfatte afgørelser om gaveafgift. Tilsvarende er vurderingsankenævnets kompetence udvidet til også at omfatte klager over såkaldte værdiforringelseserklæringer. Skatteankenævnets og vurderingsankenævnets afgørelser kan påklages til Landsskatteretten, med undtagelse af afgørelser om forskudsregistrering, jf. SFL § 11, stk. 1, nr. 1.

Det er nyt, at den enkelte borger frit kan vælge, om en klage skal behandles af skatteankenævnet eller af Landsskatteretten, jf. SFL § 5, stk. 2. Der er ikke længere noget krav om, at sagen har ligget ubehandlet ved ankenævnet i tre måneder som forudsætning for, at sagen springer skatteankenævnet over. Ved sager om forskudsregistrering skal klage dog altid ske til skatteankenævnet. Der er ikke mulighed for at vælge vurderingsankenævnet fra.

Den nye klagestruktur betyder, at de klagesager, der tidligere blev klagebehandlet i de regionale told- og skatteforvaltninger, Told- og Skattestyrelsen eller af Ligningsrådet, nu alle skal klagebehandles i Landsskatteretten. Som en undtagelse herfra gælder, at afgørelser om ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, vedrørende fysiske personer og dødsboer kan påklages til skatteankenævnet.

Det bemærkes, at der i SFL § 13, stk. 3, 1. pkt. er givet retspræsidenten for Landsskatteretten bemyndigelse til at fastsætte regler om, at visse nærmere angivne typer af afgørelser truffet af SKAT skal afgøres uden medvirken af retsmedlemmer. Disse sager behandles uden, at der pålægges klageren at betale et gebyr. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1025 af 24. oktober 2005, hvortil der henvises.

Skatterådet har alene kompetence som 1. instans. Skatterådets kompetence er afledt. Rådet har alene kompetence i det omfang det er blevet forelagt sager fra SKAT i henhold til SFL § 2, stk. 2, og stk. 3 og § 21, stk. 4 om bindende svar, jf. herom SKM2005.449.SKAT. Skatterådet er endvidere tillagt kompetence som 1. instans i henhold til særlige skattebestemmelser. Det er en konsekvens af den nye klagestruktur, at Skatterådet ikke fungerer som klageinstans.

SKAT stiller sekretariatsbetjening til rådighed for Skatterådet, skatteankenævnene og vurderingsankenævnene, jf. SFL § 4, stk. 5, § 7, stk. 8 og § 10, stk. 6. Sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene og vurderingsankenævnene er organisatorisk adskilt fra den øvrige told- og skatteforvaltning i en særlig enhed med reference til direktionen.