DefinitionerBegrebet skat anvendes i skatteforvaltningsloven i samme betydning som i grundlovens § 43; det vil sige om indkomstskat, told, arbejdsmarkedsbidrag, moms, punktafgifter, lønsumsafgift, boafgift, ejendomsværdiskat, kirkeskat, afgift efter pensionsbeskatningsloven og andre retlige ydelser til det offentlige. Begrebet "skatteansættelse" anvendes såvel om opgørelsen af grundlaget for skatteansættelsen som om beregningen af den skat, dette grundlag fører til, samt beregningen af tillæg, gebyrer eller lignende, der er knyttet til skatteberegningen. Inden ikrafttrædelsen af skatteforvaltningsloven d. 1. november 2005 gjaldt om kirkeskat, at ændret beregning af kirkeskat som følge nye oplysninger om medlemsskab af Folkekirken, ikke var omfattet af begrebet skatteansættelse, således at de dagældende frister i skattestyrelsesloven ikke havde betydning i sådanne tilfælde, hvor i stedet for de almindelige formueretlige forældelsesfrister fandt anvendelse.

Tilfælde undtaget fra fristreglerne Uanset fristerne i skatteforvaltningsloven gælder det helt grundlæggende princip, at der kan foretages ændringer inden for det samme indkomstår, i det omfang ændringen udspringer af den skattepligtiges anmodning om genoptagelse, jf. TfS 1998.315.VLD. Hvis en sådan ændring resulterer i et modkrav i SKATs favør, vil modkravet som følge af konneksitet ikke være forældet efter de formueretlige forældelsesregler, jf. SKM2006.750.VLR.

De gældende fristregler i skatteforvaltningslovenSkatteforvaltningslovens regler om frister for skattemyndighedernes foretagelse eller ændring af skatteansættelser, henholdsvis om frister for de skattepligtiges anmodning om genoptagelse findes i SFL §§ 26-27,  31-32 og 34 a og 34 b. Disse regler, herunder ikrafttrædelse og virkning, er beskrevet i G.1.1, G.1.2, samt G.4 til G.8. 

Betydningen af tidligere gældende fristreglerDe skattepligtige kan dog vedrørende indkomstår inden 2000 fortsat behandles efter tidligere gældende fristregler i det omfang disse regler stiller den skattepligtige gunstigere end de gældende regler i skatteforvaltningsloven. Det drejer sig om de inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende bestemmelser i den dagældende SSL §§ 34 og 35, der gælder for indkomstår fra og med 1997, se nærmere herom i Procesvejledningen 2006-1, afsnit G.3. Tidligere gældende fristregler finder dog ikke anvendelse fra og med d. 1. januar 2008 i det omfang tidligere gældende fristregler måtte være i modstrid med de ændringer, der er sket i § 37 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 (følgeændringer af ny forældelseslov). Disse ændringer, der er udmøntet i SFL §§ 34 a og 34 b, er for det første, at forældelsesfristen for afledte krav af en ekstraordinær ansættelsesændring i alle tilfælde nu er 10 år i stedet for som tidligere 5 år eller 20 år,  for det andet, at 5 år ændres til 3 år i SFL §§ 27, stk. 1, nr. 7, og 32, stk. 1, nr. 1, og for det tredje, at der i sager om strafansvar kan gøres skattekrav gældende uafhængigt af fristreglerne. Der henvises nærmere til G.1.1.2.

Initiativforpligtelse vedrørende afledte ansættelsesændringerSkatteforvaltningslovens fristregler regulerer ikke initiativforpligtelsen vedrørende afledte ansættelsesændringer hos andre skattepligtige end den, hvis ansættelse er blevet ændret. En sådan ændring af en tredjemands ansættelse kan være en følge af en ansættelsesændring foranlediget af såvel myndighederne som af en skattepligtig. Da skattemyndighederne er forpligtet til at foretage korrekte ansættelser, vil der være pligt til at foranledige, at der gennemføres konsekvensændringer hos tredjemand i det omfang de foreliggende oplysninger muliggør dette, og forudsat skatteforvaltningslovens fristregler ikke er til hinder for ændringerne af tredjemands ansættelse.