Du skal indberette virksomhedens EU-salgsoplysninger i TastSelv Erhverv (skat.dk/tastselverhverv).

Læs også om at indberette om EU-salg uden moms.

Se også vejledningen EU-salg uden moms.

Indberetning af oplysninger om konsignationsaftaler

Hvis du har haft salg efter de nye regler for konsignationsaftaler af 01/01-2020 skal du indberette disse oplysninger til EU-salg uden moms.

Hvornår skal du indberette?
Du skal indberette når du indgår en konsignationsaftale, hvis du skifter forventet køber af varerne og/eller hvis du tager varerne retur. Indberetningen skal foretages til den periode handlingen foretages i. Det betyder, at laver du en konsignationsaftale med en forventet køber, men skifter den forventede køber ud med en anden i samme periode, så skal din indberetning til den periode bestå af 2 linjer: én der beskriver oprettelsen af konsignationsaftalen og én der indeholder oplysninger om skift til nye forventet køber.

Hvad skal du indberette?
Du skal indberette følgende oplysninger:

  • virksomhedens momsnummer
  • angivelsesperiode
  • købers momsnummer
  • og:
    • angivelse af, at varerne er blevet lagt på konsignationslager
    • angivelse af skift i forventet køber, og hertil momsnummer på den nye forventede køber
    • og/eller
    • angivelse af, at varerne er taget retur og der intet salg har fundet sted.

Hvis du vil indberette oplysninger om konsignationslageraftaler via filoverførsel, er der nedenfor en beskrivelse af den filstruktur, du skal anvende.

Komma-/ semikolonsepareret format

Filen består af 3 forskellige typer records (linier):

  • 0-record: startrecorden i filen som indeholder identifikationsoplysninger
  • 3-record: indeholder oplysninger om komsignationslageraftaler
  • 10-record: slutrecorden i filen som indeholder totaloplysninger

Recordtypen 0 og 10 må kun forekomme én gang i den samme fil.
Record type 3 kan forekomme flere gange - også med det samme udenlandske nummer.

Hver record skal være på 9 felter - dvs. 8 kommaer/semikoloner.

"Landekode på ny køber" og "Ny købers momsnummer" må kun være udfyldt når "Konsignationslager transaktion" har værdien 3.

Filen skal opbygges med CR (Carriage return) og LF (Line feed) erter hver record. Der må ikke være blanke linjer efter den sidste record (record type 10).

Eksempel på en fil:

0,12345678,LISTE,,,,,,
3,A1710,2020-03-31,12345678,AT,U99999999,1,,
3,A1710,2020-03-31,12345678,BE,999999999,1,,
3,A1710,2020-03-31,12345678,AT,U99999999,2,,
3,A1710,2020-03-31,12345678,BE,999999999,3,EL,999999999
10,4,0,,,,,,

Hvis filen laver i Excel, eller lignende, skal filen gemmes som en csv-fil:

Og hvis filen gemmes fra fx Notepad, skal man huske at kodning skal være ANSI, da det ellers kan give problemer i uploadningen:

Når du indberetter oplysninger om konsignationsaftaler på en kommesepareret fil, skal filen opbygges efter følgende regler:

Recordtype 0

Datanavn Udfyldelse Alfanumerisk/
numerisk
Kan/skal udfyldes Længde
Recordtype Udfyldes med værdien "0". N Skal 1
Registrator CVR-nr./SE-nr. Udfyldes med CVR-nr./SE-nr. på den virksomhed, som afsender filen og er logget på.. N Skal 8
System Udfyldes med - LISTE - da navnet ikke rettet i filen og skal stå med store bogstaver A Skal 5
Filer 6 kommaer eller semikolon hvis dette anvendes som separator A Skal 6

Recordtype 3

Datanavn Udfyldelse Alfanumerisk/
numerisk
Kan/skal udfyldes Længde
Recordtype Udfyldes med værdien "3". N Skal 1
Internt reference nr. Her kan virksomhedens interne referencenummer for angivelsen skrives. Hvis virksomheden ikke har et internt referencenummer, så angiv evt. et tilfældigt tegn, f.eks. X. A Skal max 10
Periode dato Den periode som konsignationslageroplysningerne vedrører. Sidste dag i perioden angives således: åååå-mm-dd
Fx 2020-03-31
A Skal 10
Sælgers SE-nr. Sælgers CVR-nr./SE-nr., som oplysningerne om konsignationslageraftaler vedrører. N Skal 8
Landekode Landekode for forventet køber i EU, efter ISO 3166-1-alpha-2-code, dog "EL" for Grøkenland, idet Grækenland har fået dispensation fra denne regel. A Skal 2
Købers momsnummer Den forventede købers momsnummer uden landekode. De forskellige momsnummeropbygninger kan læses her. A Skal max 12
Konsignationslager transaktion Værdien "1"angives for oprettelse af konsignationslager
Værdien "2" angives for returnering af varer fra et konsignationslager
Værdien "3" angives for skift af forventet køber af varer tidligere lagt på konsignationslager.
A Skal 1
Landekode på ny forventet køber Landekode for ny forventet køber. Anvendes kun hvis værdien "3" er angivet i "Konsignationslager transaktion" - ellers efterlades blank. A Kan 2
Momsnummer på ny forventet køber Momsnummer for ny forventede køber. Anvendes kun hvis værdien "3" er angives i "Konsignationslager transaktion" - ellers efterlades blank. A Kan max 12

Recordtype 10

Datanavn Udfyldelse Alfanumerisk/
numerisk
Kan/skal udfyldes Længde
Recordtype Udfyldes med værdien "10". N Skal 2
Antal recordtype 3 Udfyldes med det antal recordtype 3 som findes i filen. Sammentællingen bruges til at afstemme, om alle linjer med oplysninger om konsignationslagre er modtaget. N Skal max 9
Totalbeløb Anvendes ikke i forbindelse med indberetning af oplysninger om konsignationslagre. Dette felt skal derfor udfyldes med værdien "0". A Skal max 16
Filer 6 kommaer eller semikolon hvis dette anvendes som separator.  A Skal 6

Hvordan skal du indberette?

Når du har lavet din fil og er klar til at indberette skal du følge nedenstående proces:

  1. Log på TastSelv Erhverv.
  2. Tryk på "Kontakt", som du finder i øverste højre hjørne i skærmbilledet.
  3. Tryk på menupunktet "Skriv til os", som du finder i venstre side af skærmbilledet. Der åbner nu et nyt vindue op, hvorfor du skal være på om du blokerer for pop-ups.
  4. Tryk på "Moms, lønsum, told og punktafgifter".
  5. Tryk på "Moms".
  6. Tryk på "Moms og udland".
  7. Tryk på "Indberetning om varer lagt på konsignationslager"
  8. Skriv dit SE-nummer og den periode du indberetter for i feltet.
  9. Tryk på "+ Vedhæft bilag", vælg den fil du har lavet, og upload den.
  10. Skriv dit telefonnummer. 
  11. Tryk send.