Dato for offentliggørelse
30 Jun 2018 10:41
Serienummer
S nr. 14
Resumé

Denne vejledning omhandler indberetning af pensionsrettigheder i 2015 til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, fleksydelse og delpension, jfr. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om delpension. Vejledningen henvender sig til virksomheder, der er oplysningspligtige efter disse bestemmelser. For vejledning om indberetning i 2014 og før, henvises til foregående udgaver.

Hvad er nyt?

I version 2.0:

Styrelsesnavnet er rettet fra SKAT til Skattestyrelsen. Vejledningen er derudover uændret.

I version 1.9: 

Fra 2015 blev det muligt, at omlægge opsparingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til en LD-aldersopsparing. En LD-aldersopsparing svarer til en almindelig aldersopsparing, som kan udbetales skatte- og afgiftsfrit.

Til brug for LD-aldersopsparing er der tilføjet en ny skattekode 82.

Der er ændret i indgangstesten fra og med januar 2015. Ændringen er sket for, at systemet kan håndtere den tidsmæssige forskydning i pensionsudbetalingsalder og efterlønsalder, som er en følge af tilbagetrækningsreformen.

Nye valideringer:

  • Indberetning kan tidligst ske 2 måneder før opgørelsestidspunktet. Er opgørelsesdatoen f.eks. 10022015 vil indberetninger foretaget før december 2014 blive afvist.
  • Opgørelsesdatoen skal være tidspunktet, hvor der er et halvt år til, at pensionsejeren når efterlønsalderen, når der indberettes med opgørelsesmetode 1, 2, 3, 6 og 7. Er det ikke tilfældet vil indberetningen blive afvist med teksten "Opgørelsesdato skal være 6 måneder før efterlønsalder."
  • Opgørelsesdatoen skal ligge efter tidspunktet, hvor pensionsejeren når efterlønsalderen, når der indberettes med opgørelsesmetode 4 og 5. Ligger opgørelsesdatoen tidligere, vil indberetningen blive afvist med teksten "Opgørelsesdato skal være efterlønsalder eller senere."
  • Opgørelsesdatoen for en indberetning efter opgørelsesmetode 8, må tidligst være i den måned, hvor personen fylder 60 år og senest et halvt år før efterlønsalderen. Er opgørelsesdatoen uden for dette tidsinterval, vil indberetningen blive afvist med teksten "Opgørelsesdato skal være 6 måneder før efterlønsalder og efter det fyldte 60 år."

Det er præciseret, at år og måned skal indberettes med aktuelle år og måned, når der rettes i en tidligere indberetning, og ikke som tidligere oplyst, det oprindelige år og måned.

ISBN-nummer
978-87-417-0290-2
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen