Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 7. juli 2006) --- |
SKM2006.528.ØLR | Indberetning - fagforening - pensionistkontingent - fast administrativ praksis (29. august 2006) |
|
Alle udbetalinger af skattepligtige beløb er som udgangspunkt omfattet af oplysningspligten. Dette gælder, hvad enten der er tale om A- eller B-indkomst. I visse situationer er også skattefri ydelser omfattet af oplysningspligten.
Oplysning om lønindtægter og anden A-indkomst skal afgives for det kalenderår, hvori udbetaling eller godskrivning har fundet sted, jf. SKL § 7, stk. 1. Har lønudbetaling ikke fundet sted senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til beløbet, skal beløbet indgå på oplysningssedlen vedrørende det kalenderår, hvor indeholdelse er sket, jf. SKL § 7, stk. 8, KSL § 46, stk. 2 og KSLbek. nr. 993 af 19. oktober 2005, § 17, stk.1. Oplysning om honorar og provision skal gives for det kalenderår, hvori modtageren erhverver endelig ret til beløbet.
Indberetningspligten for arbejdsgivere er udvidet med en pligt til at indberette adresse på den ansattes arbejdsplads samt en pligt til at oplyse om ansættelsesperioden. Udfører den ansatte sit arbejde på en adresse, der ikke er sammenfaldende med den adresse, som den indberetningspligtige virksomhed er registreret med, skal der oplyses derom ved en krydsmarkering på oplysningssedlen. Pligten fremgår af SKL § 7 J og reglerne er udmøntet i SKLbek. § 15.