Lovændring - lov nr. 389Ved lov nr. 389 af 2. juni 1999 er der som led i elreformen sket visse ændringer af elafgiftsloven. Ved loven blev der indført et bidrag til distribution af elektricitet (eldistributionsbidrag), som trådte i kraft den 1. juli 1999.

Derudover skete der som følge af elliberaliseringen bl.a. ændring af elafgiftslovens definering af afgiftspligtige virksomheder (§ 3), jf. F.3.4, og regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde (§ 7), jf. F.3.5. Nedenfor er gengivet de nævnte nye lovbestemmelser:

"§ 3. Afgiften svares af

1. den, der leverer elektrictitet til forbrug her i landet, og
2. den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet.

Stk. 2. Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås i denne lov:
1) Netvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning.
2) Transmissionsvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning, der afsætter afgiftspligtig elektricitet til en endelig forbruger direkte fra virksomhedens transmissionsnet.

§ 7. Netvirksomheder og transmissionsvirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, skal måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der er tilsluttet virksomhedens net, samt eget forbrug af elektricitet. Virksomheden skal føre et regnskab over det nævnte forbrug samt over mængden af elektricitet, der leveres og distribueres for andre registrerede virksomheder, som kan danne grundlag for opgørelsen af de afgiftspligtige elmængder, det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.

Stk. 2. Afgiftspligtige omfattet af § 3, stk.1, nr. 2, skal måle og føre regnskab over fremstillingen, afsætningen og eget forbrug af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelsen af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.

Stk. 3. De afgiftspligtige skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for de afgiftspligtiges regnskabsførelse og for indretning af teknisk måleudtyr og montering af dette hos afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opkrævning og afregning af afgifter af elektricitet."

Lovændringen indebærer endvidere, at lovens § 9a, der omfatter den såkaldte varemodtagerbestemmelse for virksomheder, der har indgået aftale om køb af elektricitet i udlandet, jf. F.3.4.2, ophæves. Denne ændring er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 673 af 23. juni 2004 om ikrafttræden af dele af lov nr. 389 af 2. juni 1999. 

Derudover er der sket visse konsekvensændringer som følge af de nævnte ændringer.

Ovennævnte ændringer var ikke trådt i kraft ved redaktionens ophør. De ændrede regler herom er derfor ikke omtalt under de enkelte delafsnit i vejledningen.

Lovændring - lov nr. 462 Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket enkelte ændringer af elafgiftslovens registreringsbestemmelser. Det gælder bl.a. elafgiftslovens § 3, stk. 2 og § 4, stk. 2, der er trådt i kraft den 1. juli 2004. 

ElvarmeafgiftReglerne om elvarmeafgift findes i bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.

Særlig svovlafgift af elFor leverancer og forbrug af el indtil 31. december 1999 skulle der endvidere betales en særlig svovlafgift af el. Reglerne herom fremgår af lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006 om afgift af svovl. Fra 1. januar 2000 er varer, der er brugt til fremstilling af el i kraftværker og kraftvarmeværker, omfattet af svovlafgiftslovens almindelige regler. Disse fremgår af G.11.

Lov nr. 528 af 17. juni 2008 ►Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiafgiften), er der bl.a. sket følgende ændringer af energiafgiftslovgivningen:◄

• ►CO₂-afgiften på brændsel forhøjes fra 91,6 kr. pr. ton CO₂ (90 kr. pr. ton CO₂ i 2007) til 150 kr. pr. ton CO₂, svarende til den forventede kvotepris. Samtidig nedsættes energiafgifterne med ca. 4 kr. pr. GJ. Netto vil den samlede energiafgift inklusive CO₂-afgift blive den samme som før afgiftsomlægningen.◄
• ►For brændsler til rumvarme og almindelig benzin og diesel til transportformål, hvor der både er energiafgifter og CO₂-afgifter, er omlægningen neutral. Biobenzin og biodiesel falder dog netto.  Der kan betales afgift efter energiindholdet.◄
• ►For brændsel til proces og brændsel til elfremstilling uden for kvotesektoren stiger den effektive afgift til 150 kr. pr. ton. Herved bliver incitamentet til at reducere CO₂ uden for og inden for kvotesektoren ens.◄
• ►Proceslisten for brændsler til procesformål ophæves, men opretholdes for elforbrug.◄
• ►Der indføres et bundfradrag for brændsler for virksomheder med tung proces uden for kvotesytemet. Bundfradraget er et fast beløb, der kan fratrækkes den skyldige afgift vedrørende procesformål. Bundfradraget er baseret på historisk energiforbrug og afgiftsbetaling i en basisperiode.◄
• ►Der indføres en fritagelse for CO₂-afgift for ikke-kvoteomfattede virksomheder, der aftager fjernvarme fra kvoteomfattede virksomheder til procesformål.◄
• ►CO₂-afgiften på elektricitet nedsættes med 1,8 øre pr. kWh.◄
• ►Bestemmelserne i CO₂-afgiftsloven om overskudsvarmeafgift udgår.◄
• ►Elproducenterne, der ikke er kvoteomfattede, opnår kompensation for betaling af CO₂-afgift af brændselsforbruget.◄

►Skatteministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttræden af loven. Der vil blive udarbejdet og udsendt nyhedsbreve til de berørte virksomheder.◄  

Lovændringer mv.Der er de senere år sket følgende lovændringer mv.: