Forord Afgift af affald fremgår af lov om afgift af affald og råstoffer, lovbekendtgørelse nr. 1165 af 27. november 2006, se nedenstående oversigt.
Affaldsafgiften blev indført i 1987 med det formål at begrænse affaldsmængderne og øge incitamentet til genanvendelse.
Affaldsafgiften er en national afgift, der ikke er EU-harmoniseret. Den miljømæssige regulering af affald er karakteriseret ved et tæt samspil mellem EU-regulering og national regulering.
De overordnede rammer og principper skitseres i EU-reguleringen, og den væsentligste retsakt er direktivet om affald - affaldsrammedirektivet (direktiv 75/442/EØF som ændret ved direktiv 91/156/EØF).
Direktivet fastslår det behandlingshierarki, som affaldsafgiftsloven er bygget op efter, dvs. at affaldsforebyggelse er højest prioriteret. Herefter følger genanvendelse, dernæst forbrænding med energiudnyttelse, og endelig skal det affald, der ikke kan behandles på anden måde, deponeres.
Affaldsrammedirektivet er i Danmark bl.a. gennemført i Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 af lov om miljøbeskyttelse)samt affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse om affald nr. 1634 af 13. december 2006).
►
►Lov nr. 461 af 12. juni 2009 omhandler en omlægning af affaldsforbrændingsafgiften◄
►Forbrændingsafgiften af affald omlægges til en almindelig afgift på energi og CO2. Omlægningen gennemføres samlet ved følgende initiativer:◄
- ►Afskaffelse af affaldsforbrændingsafgiften
- Forhøjelse af affaldsvarmeafgiften
- Der indføres CO2-afgift ved affaldsforbrænding
- Statstilskuddet til decentral affaldsbaseret elproduktion afskaffes
◄ ►De typer affald, som i dag er fritaget for forbrændingsafgiften, berøres ikke af omlægningen, jf. dog lov nr. 527 af 12. juni 2009 vedrørende farligt affald.◄
►Loven sættes i kraft ved udstedelse af en ikrafttrædelsesbekendtgørelse.◄
►Der vil blive udarbejdet og offentliggjort nyhedsbreve rettet mod de relevante virksomheder.◄
Lov nr. 527 af 12. juni 2009►Lov nr. 527 af 12. juni 2009 omhandler en forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften.◄
►Loven er en udmøntning af Skattereformen, Forårspakke 2.0 på følgende aftalepunkter: ◄
- ►Forhøjelse af energiafgifterne på brændsler og el med hhv. 15 pct. og 5 pct. (Forventet ikrafttræden: 1. januar 2010 *)◄
- ►Forhøjelse af grøn energiafgift på el i husholdninger og erhverv med 6 øre pr. kWh. (Ikrafttræden: 1. januar 2011) For erhvervenes fremstilling udgør afgiften lidt under en tredjedel i perioden 2010-2012. Afgiften er lempet for landbrug og gartneri.◄
- ►Indførelse af energiafgift på brændsler anvendt til fremstilling i erhverv med 15 kr. pr. GJ. Afgiften udgør lidt under en tredjedel i perioden 2010-2012. Afgiften er lempet for landbrug og gartneri. *◄
- ►Mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgiske processer friholdes for afgift i overensstemmelse med EU's energibeskatningsdirektiv 2003/96 af 27. oktober 2003. (Forventet ikrafttræden: 1. januar 2010 *) ◄
- ►Med aftalen Lavere skat på arbejde fra 2007 blev energiafgifterne indekseret frem til 2015. Med Forårspakke 2.0 indekseres energiafgifterne også efter 2015.* ◄
- ►Der indføres ens beskatning af central og decentral kraftvarme. (Ikrafttræden: 1. januar 2010)◄
- ►Energiafgift på el til belysning. (Ikrafttræden: 1. januar 2010) ◄
- ►Reglerne vedrørende afgift af el til opvarmning af transformerstationer mv. præciseres, således at der betales afgift heraf. (Ikrafttræden: 1. januar 2010)◄
- ►Afgift på køling som ligestiller energi til opvarmning og nedkøling. (Ikrafttræden: 1. januar 2010) ◄
- ►Forhøjelse af affaldsafgiften via en forhøjelse af deponeringssatsen, indeksering af forbrændingsafgiften og afgift på farligt affald. Afgiften på deponeret farligt affald træder i kraft i 2012 og udgør ca. en tredjedel i perioden 2012-2014. Der ydes endvidere fradrag for bortkøling. (Ikrafttræden: 1. januar 2010) ◄
- ►Der indføres afgift på smøreolier, hydraulikolier mv. (Ikrafttræden: 1. januar 2010) ◄
* ►Loven sættes i kraft ved udstedelse af en ikrafttrædelsesbekendtgørelse. Loven har virkning fra 1. januar 2010 eller senere.◄
►Der vil blive udarbejdet og offentliggjort nyhedsbreve rettet mod de relevante virksomheder.◄
Lovændringer mv.Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:
Lov nr. |
Dato |
Ændring |
674 |
13.07.1994 |
Lovbekendtgørelse |
1223 |
27.12.1996 |
Dødsboskifteloven og dødsboskatteloven |
1224 |
27.12.1996 |
Ændringer i afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse. Afgift af kalk |
335 |
10.05.1997 |
Lovbekendtgørelse |
1098 |
29.12.1997 |
Klagestrukturen |
1099 |
29.12.1997 |
Ophævelse af genanvendelsesvirksomheders adgang til kompensation for affaldsafgiften mv. |
1107 |
29.12.1997 |
Afgift af fossile brændsler og biomasser |
570 |
03.08.1998 |
Lovbekendtgørelse |
1034 |
23.12.1998 |
Afgiftsforhøjelse |
380 |
02.06.1999 |
Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse |
165 |
15.03.2000 |
Opkrævningsloven |
359 |
22.05.2000 |
Afgiftsfritagelse i forbindelse med forebyggelse af BSE |
1029 |
22.11.2000 |
Afskaffelse af hæftestraf |
1295 |
20.12.2000 |
Afgiftsforhøjelse |
487 |
07.06.2001 |
Afgiftsfritagelse i forbindelse med forebyggelse af BSE |
1057 |
17.12.2002 |
Ændring af bl.a. afgiftspligtigt vareområde og reglerne for mellemdeponering af forbrændingsegnet affald |
127 |
27.02.2004 |
Bl.a. forlængelse af afgiftsfritagelse for deponering af aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel |
325 |
18.05.2005 |
Indsættes henvisning til strfl. § 289 i § 33, stk. 3 |
428 |
06.06.2005 |
Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen |
1408 |
21.12.2005 |
Afgiftsændring for bentonit, cement og dolomit- og magnesiumkalk samt afgiftsgodtgørelse ved eksport |
512 |
07.06.2006 |
Fritagelse fra affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner, der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning |
515 |
07.06.2006 |
Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen |
1165 |
27.11.2006 |
Lovbekendtgørelse |
529 |
17.06.2008 |
Fritagelse i forbindelse med cementproduktion*) |
►461◄ |
►12.06.2009◄ |
►Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften*)◄ |
►527◄ |
►12.06.2009◄ |
►Skattereformen, Forårspakke 2.0 - Forhøjelse af affaldsafgiften, afgift på farligt affald**)◄ |
►*) Lovændringen sættes først i kraft, når EU Kommissionen har godkendt ændringen.◄
►**) Afgiftsændringen for farligt affald sættes i kraft ved en bekendtgørelse◄
|