Den forslagsmodel, som betegnes "parcelhusfunktionen", beregner vurderingsforslag for ejendomme, der er henført til benyttelserne:

  • 01 beboelse (dog kun for ejendomme med 1 lejlighed)
  • 11 kommunalt ejet parcelhus
  • 26 med bygningsanvendelse "fritliggende parcelhus"
  • 41 beboelse på fremmed grund (dog kun for ejendomme med 1 lejlighed)

Der beregnes ikke forslag for en ejendom, såfremt nogen af de grundlæggende registeroplysninger mangler, eller der ikke er sammenhæng mellem oplysningerne, eller oplysningerne afviger betænkeligt fra, hvad der er sandsynligt. Der opsættes i så fald en særlig usikkerhedskode, som tilkendegiver over for SKAT, at denne ejendom skal gennemgås manuelt.

Bygningsværdien pr. kvadratmeter udtrykkes ved ejendommens normtal, og det samlede bygningsareal udtrykkes ved et vægtet etageareal.

NormtalletDet lokale normtal for standardhuset, se nedenfor, fastsættes med udgangspunkt i et generelt normtal for standardhuset, korrigeret for områdets afvigelse i overensstemmelse med, hvad SKAT før beregningen har skønnet er passende for området.

Det lokale normtal for standardhuset korrigeres herefter prismæssigt for afvigelser fra standardhuset, der er defineret som følger:

  • opført i 1975
  • ikke om- eller tilbygget
  • opvarmet med fjernvarme, centralvarme, varmepumpe eller tokammerfyr
  • ydermur af mursten, bindingsværk, PVC, glas, asbestfri fibercement eller "andet"
  • tag af tegl eller stråtag
  • bebygget areal, minus indbyggede arealer, 100 m2 - 120 m2

Med indbyggede arealer menes udestue, indbygget garage, indbygget carport og indbygget udhus.

Alle definitionerne relaterer sig til de registrerede oplysninger i Bygnings- og Boligregisteret (BBR).

Beregningen af det generelle normtal er baseret på statistiske analyser forud for hver vurdering. Analyserne tager udgangspunkt i alle registrerede oplysninger i BBR.

Det generelle normtal for standardhuset er til vurderingen 1. oktober 2011 fastsat til 7.225 kr. pr. m2.

Beregningen af ejendommens normtal ser ved vurderingen 1. oktober 2011 således ud:

7.225

kr.

generelt normtal for standardhuset
+/- X kr. lokalkorrektion for området

- 3 kr.

pr. år, bygningen er opført før 1975, ned til 1850

+ 150 kr.  

pr. år efter 1975, hvis bygningen er opført efter 1975

-75 kr.

pr. år, til reduktion af stigningstakt, hvis bygningen er opført efter 1995

-70 kr. 

pr. år, til yderligere reduktion af stigningstakt, hvis bygningen er opført efter 2005

+350 kr.

 hvis opførselsåret er i perioden 1915-1939

+ 51 kr.

pr. år for om- eller tilbygning efter opførelsesåret, dog kun ned til 1975

+ 18 kr.

pr. kvm., det bebyggede areal minus indbyggede arealer er mindre end 100 kvm.

- 3 kr.

pr. kvm., det bebyggede areal minus indbyggede arealer er større end 120 kvm., dog kun op til 250 kvm.

- 700 kr.

hvis opvarmningen sker ved gasradiatorer eller ovne (dog ikke el-ovne), eller hvis varmeinstallation mangler

- 225 kr.

hvis opvarmningen sker ved elektricitet

- 750 kr.

hvis ydervægsmateriale er af letbeton, eternit, træ, metal eller betonelementer

- 700 kr.

hvis tagmateriale er cementsten

- 1.050 kr.

hvis tagmateriale er eternit, asbestfri fibercement, metalplader, PVC, glas eller " andet"

- 900 kr.

hvis tagmateriale er built-up tag

- 950 kr.

hvis tagmateriale er tagpap.

Det vægtede etageareal beregnes som tidligere nævnt forskelligt afhængigt af, hvilken funktionsgruppe ejendommen tilhører, se inddelingen B.1.1.1.

 

Funktions-gruppe

101,102

Funktions-gruppe

103

Funktions-gruppe

104,105

Funktions-gruppe

106,107

Bebygget areal* 100 100 100  100

Udnyttet tagetage/1. sal

30 60 90 95
Kælderareal 15 25 25 25
Yderligere tillæg for kælderbeboelse 30 35  30 70
Garage/carport/udhus (fritliggende) 5 5 5
Garage/carport/udhus (indbygget) 45 55 60  95
Udestue 20 5  15 30

*) Bebygget areal er forskelligt fra BBR´s bebyggede areal, idet der fra BBR´s areal skal fraregnes udestue, indbygget garage, indbygget carport og indbygget udhus.

Fritliggende garager, carporte og udhusarealer indgår med maksimalt 100 m2, idet arealer herudover ikke væsentligt påvirker handelsprisen for en beboelsesejendom, som er omfattet af parcelhusfunktionen.

Forslag til ejendomsværdi beregnes ved anvendelsen af normtal og vægtet etageareal på følgende måde:

Bygningsværdi (vægtet etageareal x normtal for ejendommen)

+ Grundværdi

+ Eventuelt nedslag for ekstra fundering, jf. nedenstående.

Nedslag for ekstra fundering er givet i grundværdien i ubebygget stand, men for den bebyggede ejendom vil en køber ikke indregne et sådant nedslag i en købspris, da udgiften er afholdt. Som følge heraf gives der et tillæg for ekstra fundering i beregningen af forslaget til ejendomsværdi.