åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "S.E.4.5 Acontoskattens betaling" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Alle selskaber m.v., der er registreret hos den lokale told- og skatteforvaltning som omfattet af acontoskatteordningen, og som skal betale ordinær acontoskat, får tilsendt årets to fastsatte ordinære acontoskatterater i løbet af februar måned i indkomståret, således at selskabet m.v. kan nå at gøre indsigelse hos den lokale told- og skatteforvaltning mod fastsættelsen af raterne inden 1. rate forfalder til betaling 1. marts. I henhold til SEL § 29A stk. 5 forfalder ordinær acontoskat til betaling henholdsvis den 1. marts og den 1. november i indskomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med renten i henhold til lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.  I tilfælde af restance, med ordinære rater, kan den lokale told- og skatteforvaltning uden yderligere varsel påbegynde en inddrivelsesforretning.