| Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
| --- Afgørelser, domme, styresignaler, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 17. januar 2008) --- |
SKM2008.107.SR | Kontrollerede transaktioner - mindre virksomheder - koncernforbundne - oplysningspligt - dokumentationspligt (1. februar 2008) |
|
SKL § 3 B, stk. 5, omhandler dokumentationspligten. De skattepligtige, jf. SKL § 3 B, stk. 1, skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal indsendes til skattemyndighederne på begæring, jf. SKL § 3 B, stk. 5, 2. pkt. SKL § 6 om indhentelse af oplysninger fra den skattepligtige finder anvendelse. Den skriftlige dokumentation kan udfærdiges på papir eller elektronisk.
For indkomstår, som påbegyndes 1. januar 2005 eller senere, gælder, at dokumentationen i form af databaseundersøgelser alene skal udarbejdes på SKATs anmodning. Endvidere skal der ikke udarbejdes skriftlig dokumentation for kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige.
Told- og skatteforvaltningen har i transfer pricing-dokumentationsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006) fastsat regler for indholdet af den skriftlige dokumentation. Reglerne har virkning for kontrollerede transaktioner foretaget i indkomstår, som påbegyndes 1. januar 2006 eller senere. Fristen for indsendelsen af denne dokumentation er 60 dage efter SKATs anmodning, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.