OECD's retningslinier for transfer pricing har en central betydning, idet mange lande har tilsluttet sig principperne heri. Den danske transfer pricing-lovgivning er i overensstemmelse med OECD's retningslinier, og der er henvist hertil i bemærkningerne til loven om indførelse af LL § 2.
OECD's retningslinier indeholder i øjeblikket otte kapitler samt tre annekser:
- I. Armslængdeprincippet
- II. Traditionelle transaktionsbaserede metoder
- III. Andre metoder (avancebaserede metoder)
- IV. Administrative forhold
- V. Dokumentation
- VI. Immaterielle rettigheder
- VII. Koncerninterne tjenesteydelser
- VIII. Omkostningsfordelingsaftaler
- ANNEX 1. Overvågning af anvendelsen af retningslinierne m.v.
- ANNEX 2. Eksempler
- ANNEX 3. Guidelines for udførelse af forhåndsgodkendelser under den gensidige aftaleprocedure (De såkaldte MAP APAs: Advance Pricing Arrangements under the Mutual Agreement Procedure)