Sparekasser, der fra 1. januar 1976 er skattepligtige i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 2 a, er principielt undergivet skattepligt efter de for aktieselskaber m.v. gældende regler og skal opgøre deres skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler om indkomstopgørelse for selskaber, jf. SEL § 8, stk. 1. Dette gælder ligeledes andelskasser, der blev indføjet i SEL § 1, stk. 1, nr. 2 a, i 1994, samt foreninger, som nævnt i Lovbekendtgørelse nr. 654 af 7. august 2002 om banker og sparekasser m.v., herefter kaldet "bank- og sparekasseloven", § 52 k, der blev skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 a, med virkning fra og med indkomståret 1995.