åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "S.C.1.2.2.3 Fordringer - KGL § 3" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Selskaber skal generelt medregne gevinst og tab på fordringer i såvel danske kroner som fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. KGL § 3 omfatter gevinster og tab på alle fordringer med de undtagelser, der positivt er opregnet i loven.

I SKM2006.226.LSR havde et selskab (A A/S) forpligtet sig til at dække et andets selskabs (B A/S) driftsunderskud. Tabsindækningen på 18,6 mio. kr. for indkomstår 1999, hvor selskaberne ikke var koncernforbundne, var sket ved nedskrivning af A A/S' udlån til B A/S. A A/S fik ikke godkendt fradrag for beløbet på 18,6 mio. kr. Nedskrivningen kunne ikke anses som en gældseftergivelse omfattet af KGL, men måtte anses som et driftstilskud omfattet af reglerne i SL.

For fordringer i danske kroner blev skattepligten for selskaber indført med virkning fra og med den 27. december 1990. De overgangsregler, der blev indført for selskaber, der ikke var skattepligtige af gevinster og tab på fordringer i danske kroner før dette tidspunkt, er videreført i KGL § 41, stk. 1, og KGL § 41, stk. 15, se herom afsnit S.C.1.2.2.3.1 og LV Almindelig del afsnit A.D.2.14. Med virkning fra indkomståret 2002 er KGL § 41, stk. 15, ændret, idet der i 1. pkt. indføjedes "i danske kr.". Om opgørelse af gevinst og tab henvises til LV Almindelig del, afsnit A.D.2.13 - A.D.2.17.

For en generel afgrænsning af fordringsbegrebet henvises til LV Almindelige del afsnit A.D.2.1. For den særlige afgrænsning mellem kursgevinst og maskeret udbytte henvises til afsnit S.F.2.3.5.