Som en undtagelse fra hovedreglen om fradrag for tab på gæld er det i KGL § 7, stk. 2, fastsat, at selskaber ikke kan fradrage tab på gæld, hvis gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet. Tabsfradragsbegrænsningen omfatter dog kun gæld med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter KGL § 38, jf. KGL § 14, se LV Almindelig del, afsnit A.D.2.3.1, og kun gæld i danske kroner. Kurstab er derfor fradragsberettiget, hvis den pålydende rente er lavere end mindsterenten. Der vil således f.eks. være fradragsret for kurstab ved udstedelse af uforrentede virksomhedscertifikater. Endvidere er kurstab på gæld i fremmed valuta fradragsberettiget uanset den pålydende rentes størrelse, se dog nedenfor om ikrafttræden.

En overkurs anses for forud fastsat, når det ved udstedelsen af lånet kan forudses, at der vil opstå et tab. Reglen gælder som nævnt kun, hvis gældens pålydende rente på stiftelsestidspunktet opfylder mindsterentekravet. Bestemmelsen gælder i tilfælde af debitorskifte også den nye debitor. Hvis en gæld er omfattet af KGL § 7, stk. 2, afskæres fradragsretten for ethvert tab på gælden uanset årsagen til tabet. Formålet med bestemmelsen er at modvirke den asymmetri, der opstår, såfremt obligationsudstederen kan fradrage kurstab på gæld, hvor de tilsvarende kursgevinster hos kreditor er skattefri. Mindsterentereglen indebærer, at gevinster på obligationer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet, som udgangspunkt er skattefri for personer, der ikke er næringsskattepligtige. Som konsekvens heraf har obligationsudstederen ikke fradragsret for kurstab på sådanne obligationer.

Eksempel:

Det antages, at mindsterenten er 8 pct. p.a. Et selskab udsteder et obligationslån til kurs 100 og tilsiger indfrielse til kurs 150.

Kurstabet på de 50 kurspoint er fradragsberettiget, hvis obligationens pålydende rente udregnet efter reglerne som beskrevet i LV Almindelig Del, afsnit A.D.2.20 er mindre end 8 pct. p.a. Den pålydende rente skal således opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum, der i dette tilfælde er 150.

Tabet er derimod ikke fradragsberettiget, hvis obligationens pålydende rente udregnet på samme måde er 8 pct. p.a. eller derover.

En overkurs i forhold til værdien på det oprindelige stiftelsestidspunkt foreligger i forbindelse med et lån, hvis lånet skal tilbagebetales med et større beløb end låneprovenuet. Tilbagebetaling skal ikke nødvendigvis ske til en kurs over 100. Bestemmelsen omfatter bl.a. typiske obligationslån, hvor låneprovenuet, som følge af, at obligationerne afhændes til en lavere kurs end 100, er mindre end det beløb, som skal tilbagebetales. Bestemmelsen gælder i øvrigt ikke kun gæld, som er stiftet ved lån. Gælden er således omfattet, uanset på hvilken måde, den er opstået.

Se SKM2006.316.SR.

►Se SKM2009.531.LSR, hvor et selskab i 2003 havde optaget et syndikeret lån på 200.000.000 DKK. Lånet havde en løbetid på ca. 11 år, og sidste afdrag skulle betales i 2014. Det var aftalt, at selskabet skulle betale et "prepayment fee", hvis lånet blev indfriet førtidigt med mindst 20.000.000 DKK og før 31. december 2005. "Prepayment fee" udgjorde 1 % af lånets hovedstol. Efter sagens oplysninger skulle der ikke betales "prepayment fee" ved førtidig indfrielse efter 31. december 2005. Selskabet indfriede lånet i 2005, og selskabet betalte 1 % af hovedstolen i "prepayment fee". Landsskatteretten fandt, at det ved udstedelsen af lånet kunne forudses, at der ville opstå et tab, hvis lånet blev indfriet før 31. december 2005, og fandt derfor, at fradragsbegrænsningsreglen i KGL § 7, stk. 2 fandt anvendelse.◄

IkrafttrædenKGL § 7, stk. 2, omfatter gæld i fremmed valuta, der er stiftet før den 27. december 1990, bortset fra gæld i fremmed valuta, der er stiftet af ikke-næringsskattepligtige selskaber, jf. KGL § 41, stk. 7, 1. pkt. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For en definition af ikke-næringsskattepligtige selskaber, se afsnit S.C.1.2.2.3.1.

For selskaber, der var omfattet af LL § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i KGL § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985 omfatter KGL § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån i fremmed valuta, der er optaget før 1. januar 1986, jf. KGL § 41, stk. 7, 3. pkt. For en definition af disse selskaber, se afsnit S.C.1.2.2.4.1.

KGL § 7, stk. 2, omfatter gæld i danske kroner, uanset om gælden er stiftet af debitor eller er overtaget af debitor ved debitorskifte, jf. KGL § 41, stk. 8, 1. pkt.

For ikke-næringsskattepligtige selskaber har bestemmelsen virkning for gæld i danske kroner, der er påtaget den 27. december 1990 eller senere, jf. KGL § 41, stk. 8, 2. pkt.

For selskaber, der var omfattet af LL § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i KGL § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985 omfatter KGL § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån i danske kroner, der er optaget før 1. januar 1986, jf. KGL § 41, stk. 8, 3. pkt.

Ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 er § 41, stk. 8, 4. pkt., affattet således: For næringsskattepligtige selskaber m.v., dvs. selskaber m.v., der var omfattet af § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, har reglen om, at tabsfradragsbegrænsningen også gælder i forhold til gæld overtaget ved debitorskifte, alene virkning for gæld i danske kroner, der er påtaget den 29. maj 1991 eller senere.