Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvalter og udbetaler de »indefrosne« dyrtidsportioner, som staten indbetalte til ATP i perioden 1.september 1977 til 31. august 1979. Pengene i Dyrtidsfonden er lønmodtagernes personlige ejendom og er konteret på den enkeltes navn.
Der skal ikke betales indkomstskat af de udbetalte beløb. Der fratrækkes derimod en afgift i henhold til pensionsbeskatningsloven. Af de indbetalte beløb og renter indtil 31. december 1979 udgør afgiften 25 pct., og af renter tilskrevet efter 1. januar 1980, 40 pct.
Så længe bindingen i Dyrtidsfonden varer, er renterne fritaget for indkomstbeskatning, skd. 52.12.