Ifølge SKL § 10 B, stk. 2, jf. BKG nr. 1522 af 14. december, kap. 18, er indgåelse af aftaler om eller overdragelse af finansielle kontrakter omfattet af en indberetningspligt.
Reglerne betyder, at der skal ske indberetning til SKAT om de finansielle kontrakter og aftaler, der er omfattet af KGL § 29.
Indberetningspligten omfatter de finansielle kontrakter og aftaler;
- hvor den ene part er en person, en erhvervsdrivende person eller en person, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for kontrakten/aftalen (interessentskaber, kommanditselskaber eller lign.).
- der foretages uden for en pensionspuljeordning, rateopsparing eller en opsparing i pensionsøjemed.
Det skal dog bemærkes, at indskydes/overføres en finansiel kontrakt/aftale til en ratepension i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles dette med afståelse, uanset at der ikke sker navneændring.
- Der erhverves/afstås ved gave, arv eller arveforskud, når erhververen ikke succederer i overdragerens skattemæssige stilling.
Der henvises til SKATs vejledning om indberetning af finansielle kontrakter- og aftaler m.v. Vejledningen indeholder de nærmere retningslinier for indberetningen.