| Efter KGL § 14, stk. 2 er det et krav, at fordringer i danske kroner, som er omfattet af § 1, mindst skal forrentes med en pålydende rente lig mindsterenten for, at kursgevinsten på fordringen er skattefri for kreditor. Mindsterenten udregnes på grundlag af markedsrenten efter retningslinier, som er omtalt i afsnit A.D.2.20.
Hvis renten på en fordring opfylder mindsterentekravet, er kursgevinsten på fordringen skattefri, medmindre fordringen er omfattet af KGL § 15 om fordringer, som erhverves for lånte midler. Opfylder fordringen ikke kravet til mindsterenten, skal hele kursgevinsten beskattes. Kursgevinsten beskattes, uanset om fordringen afstås eller indfries helt eller delvis.
Afgørende for, om en fordring opfylder kravet til mindsterenten er, om fordringens pålydende rente opfylder kravet til mindsterenten på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen (stiftelsestidspunktet), jf. afsnit A.D.2.3.1.2. Er dette tilfældet, bliver kursgevinsten skattefri efter mindsterentebestemmelsen for kreditor og for en senere erhverver af fordringen.
Beskatning efter KGL § 14, stk. 2 omfatter således kun fordringer, hvis pålydende rente på stiftelsestidspunktet er lavere end mindsterenten.
Fordringens rente behøver dermed kun at opfylde mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet, for at en kursgevinst kan være skattefri. Det er derimod uden betydning, hvorledes renteudviklingen bliver på et senere tidspunkt.
Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, anses for udstedt med en pålydende rente, der er lig med eller højere end den efter § 38 fastsatte mindsterente, jf. KGL § 42, stk. 1.
Mindsterenten har foreløbig udgjort følgende:
2. okt. 1985 |
- |
1. apr. 1986: |
9 pct. p.a. |
2. apr. 1986 |
- |
30. jun. 1986: |
7 pct. p.a. |
1. jul. 1986 |
- |
31. dec. 1986: |
8 pct. p.a. |
1. jan. 1987 |
- |
30. jun. 1988: |
10 pct. p.a. |
1. jul. 1988 |
- |
16. jun. 1991: |
9 pct. p.a. |
17. jun. 1991 |
- |
17. maj 1993: |
8 pct. p.a. |
18. maj 1993 |
- |
30. jun. 1993: |
7 pct. p.a. |
1. jul. 1993 |
- |
31. dec. 1993: |
6 pct. p.a. |
1. jan. 1994 |
- |
30. jun. 1994: |
5 pct. p.a. |
1. jul. 1994 |
- |
31. dec. 1994: |
6 pct. p.a. |
1. jan. 1995 |
- |
21. dec. 1995: |
7 pct. p.a. |
22. dec. 1995 |
- |
21. okt. 1996: |
6 pct. p.a. |
22. okt. 1996 |
- |
30. jun. 2000: |
4 pct. p.a. |
1. jul. 2000 |
- |
31. dec. 2000: |
5 pct. p.a. |
1. jan. 2001 |
- |
22. nov. 2001 |
4 pct. p.a. |
23. nov. 2001 |
- |
31. dec. 2001 |
3 pct. p.a. |
1. jan. 2002 |
- |
9. okt. 2002 |
4 pct. p.a. |
10. okt. 2002 |
- |
30. jun. 2003 |
3 pct. p.a. |
1. jul. 2003 |
- |
31. dec. 2003 |
2 pct. p.a. |
1. jan. 2004 |
- |
30. jun. 2005 |
3 pct. p.a. |
1. jul. 2005 |
- |
31. dec. 2005 |
2 pct. p.a. |
1. jan. 2005 |
- |
(indtil ny offentliggøres) |
►2 pct. p.a.◄ |
Mindsterenten offentliggøres senest 5. sidste børsdag forud for den periode, hvori den skal gælde. Offentliggørelsen sker i Statstidende, i ►Bekendtgørelse◄, på børskurslisten og i diverse fagblade.
Blåstemplede fordringerHvis kravet til mindsterenten er opfyldt på stiftelsestidspunktet, bliver fordringen en såkaldt blåstemplet fordring. Det betyder, at kursgevinsten til enhver tid er skattefri for kreditor, medmindre der foreligger erhvervelse for lånte midler, jf. KGL § 15. Det er således uden betydning, om fordringens rente ikke opfylder kravet til mindsterenten på et senere tidspunkt. Omsættes en blåstemplet fordring på et sådant senere tidspunkt, bevarer fordringen den oprindelige status som blåstemplet, og kursgevinsten vil følgelig også være skattefri for den nye kreditor uden for lånefinansieret erhvervelse. Det kan derfor fastslås, at når fordringen ved udstedelsen har opnået status som blåstemplet fordring, bevares denne status.
Sortstemplede fordringerHvis fordringen ikke opfylder kravet til mindsterenten på stiftelsestidspunktet, bliver fordringen en såkaldt sortstemplet fordring. Det betyder, at kursgevinsten til enhver tid er skattepligtig hos kreditor. Det er således uden betydning, om fordringens rente kommer til at opfylde kravet til mindsterenten på et senere tidspunkt. Omsættes en sortstemplet fordring på et sådant senere tidspunkt, bevarer fordringen den oprindelige status som sortstemplet, og kursgevinsten vil følgelig også være skattepligtig hos den nye kreditor. Det kan derfor fastslås, at når fordringen ved udstedelsen har fået status som sortstemplet, bevares denne status. |