Reglerne om beskatning i forbindelse med konkurs findes i konkursskatteloven, jf. lovbek. nr. 808 af 24. august 2000, som ændret ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, lov nr. 409 af 6. juni 2002 om Post Danmark A/S, lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet Danmark, ►lov nr. 325 af 18. maj 2005 (indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse), lov nr. 365 af 24. maj 2005 (revision af reglerne om gældssanering), lov nr. 426 af 6. juni 2005 (nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen) og lov nr. 428 af 6. juni 2005 (konsekvensændringer som følge af skattereformen).◄ Efter konkursskatteloven er indkomst, som omfattes af konkursen, enten undtaget fra beskatning eller undergivet særskilt beskatning. Afgrænsningen af konkursindkomsten er fastlagt i lovens §§ 3 og 7.

For at hindre, at reglerne om underskudsfremførsel fører til fradrag for udgifter, der aldrig betales, er det i konkursskatteloven bestemt, at underskud fra tiden før konkursens slutning ikke kan fradrages efter dette tidspunkt. Den almindelige slutningsmåde er en opgørelse af boet og udlodning af konkursmassen, dvs. boets aktiver, til kreditorerne efter konkursordenen.

Konkursindkomst skal som hovedregel ikke beskattes. Der skal dog træffes bestemmelse om skattepligt, hvis det skønnes, at den samlede konkursindkomst fra konkursårets begyndelse og til konkursens slutning overstiger 100.000 kr., jf. nedenfor afsnit E.L.1.2.