Frigørelsesafgiftsloven udløser en afgift af den værdistigning, der normalt forekommer ved en ejendoms inddragelse i byzone eller sommerhusområde.   

I tilknytning hertil skal en eventuel fortjeneste ved den første afståelse/delafståelse, herunder ekspropriation, af en ejendom, efter at der er indtrådt pligt til at svare frigørelsesafgift enten beskattes i henhold til loven om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), se herom afsnit E.J.2, eller efter statsskatteloven, hvis ejendommen er erhvervet som led i den pågældendes næringsvej, se afsnit E.J.3.   

Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 577 af 7. juli 2002 om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom (frigørelsesafgiftsloven) samt skm. cirkulære nr. 64 af 18. maj 1992.    

Endvidere henvises til bekendtgørelse nr. 271 af 22. april 1992 om frigørelsesafgift af fast ejendom (frigørelsesafgiftsbekendtgørelsen).   

Yderligere henvises til ligningsdirektoratets cirkulære af 16. april 1974 om vurderingsmyndighedernes opgaver i forbindelse med frigørelsesafgiftsloven.

►Det skal bemærkes, at skatteministeren den 14. januar 2004 i Folketinget har fremsat lovforslag om bl.a. ophævelse af frigørelsesafgiftsloven, jf. L 126 2003-2004. ◄