Hvad er nyt? | Vejledningen indeholder gældende retningslinjer for registreringspligt og indberetningspligt til SKAT om:
* Personers, (herunder I/S, K/S og enkeltmandsvirksomhed) og selskaberts modtagelse af udbytte fra aktier optaget til handel og aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked.
NB: Er indberetningspligten pålagt det udbyttebetalende selskab selv, og er selskaber ikke indskrevet i den danske værdipapircentral anbefales det, at indberetningen foretages via TastSelv - Erhverv sammen med selve angivelsen af udbytteudlodningen. Det anbefales endvidere, at TastSelv løsningen anvendes således at selskabet kun i særlige tilfælde anvender de manuelle indberetningsblanketter 06.023 (indberetning af danske udbyttemodtagere og 06.024 (indberetning af udenlandske udbyttemodtagere), der er en del af indberetningsmuligheden for de selskaber der selv er pålagt indberetningspligten.
For andre end de selskaber der selv er pålagt indberetningspligt, jf. ovenfor gælder denne vejledning, samt at der ikke er tilknyttet en TastSelv indberetning og manuelle indberetningsblanketter, men en TS-Tele indberetningsordning.
Denne vejledning bliver snarest opdateret med de ændringer der er beskrevet i "Årsbreve om indberetning af renter, værdipapirer mv.", indkomståret 2011 (indberetningen i 2012).
"Årsbreve om indberetning af renter, værdipapirer mv." udgives som en selvstændig vejledning i søjlen "Virksomhed" og S nr. 51, ligesom der linkes til årsbrevet i samtlige indberetningsvejledninger.
Vedrørende vejledninger, individstrukturer og manuelle indberetningsblanketter vedrørende indberetningen årsultimo 2011 og efterfølgende indkomstår.
Alle indberetningsvejledninger, individstrukturer og blanketter mv. bliver fra og med årsultimo 2011 indkomstårsbestemte. Det betyder, at der for hvert år udgives en selvstændig indberetningsvejledning, individstrukturer og blanketter osv.
Årsbreve udgives for hvert år som en forløber, og indeholder de ændringer der er til det indkomstår der skal foretages indberetning om. Efterfølgende indarbejdes årets ændringer i indkomstårets indberetningsvejledning på de enkelte indberetningsområder.
|