Arbejdsgiverens godtgørelse eller tilskud til telefon uden for arbejdsstedet
beskattes fuldt ud jf. LL § 16, stk. 1. Med kravet om, at telefonen skal være uden for arbejdsstedet, er der primært tænkt på tilskud til telefon i hjemmet, men bestemmelsen omfatter
også tilskud til f.eks. telefon i sommerhus, telefon i bilen eller mobiltelefon.
Bestemmelsen forudsætter normalt, at tilskuddet ydes til en telefon, der er
oprettet i en anden end firmaets navn, typisk i den ansattes navn.
Betaler firmaet kun for telefonsamtaler "fra hjemmet", der efter særskilt
bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved
bilag fra telefonselskabet, foreligger der ikke et skattepligtigt telefontilskud,
men en situation hvor firmaet betaler sine udgifter efter regning. Bestemmelsen
modsvares i LL § 16, stk. 2, af, at den ansatte har ret til fradrag for erhvervsmæssige
samtaleudgifter. Den
ansatte kan få fradrag for erhvervsmæssige samtaler, i det omfang udgifterne
sammen med øvrige lønmodtagerudgifter, overstiger ►4.300 kr. (2000)◄
, jf. LL § 9, stk. 1. Abonnementsudgiften
betragtes som en privat udgift uanset hvilken brug, der gøres af telefonen,
og denne udgift er derfor ikke fradragsberettiget. Se nærmere herom
A.F.1.13.
Der
foreligger også skattepligtig telefongodtgørelse i tilfælde, hvor
arbejdsgiveren betaler den ansattes telefonregning op til et vist maksimumsbeløb.►Fra 1. januar 2001 anses arbejdsgiverens betaling af den ansattes telefonregning op til et vist maksimumsbeløb, som fri telefon og ikke som telefontilskud, jf. lov nr. 1301 af 20. december 2000.◄