Her finder I juridisk information om de internationale aftaler om automatisk udveksling af oplysninger om kryptoaktiver.
Inden for EU udveksles der i henhold til Rådets Direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (europa.eu). Danmark udveksler ligeledes med jurisdiktioner uden for EU, som har underskrevet den tilsvarende OECD aftale CARF (Crypto Asset Reporting Framework). CARF er per 2. september 2025 er underskrevet af 70 jurisdiktioner.
Under disse aftaler skal udbydere af kryptoaktivtjenester indberette oplysninger om transaktioner, der fra og med den 1. januar 2026 foretages via udbyderen, til skattemyndighederne i det land, hvor udbyderen er hjemmehørende. Første udveksling skal ske i 2027.
Det gælder følgende transaktioner:
- vekslingstransaktioner
- overførsler af indberetningspligtige kryptoaktiver.
Vekslingstransaktioner omfatter enhver veksling mellem indberetningspligtige kryptoaktiver og fiatvalutaer, fx danske kroner, samt veksling mellem en eller flere indberetningspligtige kryptoaktiver.
Den indberettende udbyder af kryptoaktivtjenester, skal oplyse om transaktioner foretaget af en kryptoaktivbruger, som kan være enten en fysisk person eller en enhed, som er kunde hos udbyderen.
Ordningen gælder både, når kryptoaktivbrugeren benytter en udbyder i sit eget hjemland, og når transaktioner foregår via en udbyder i et andet land. Danske udbydere med danske kryptoaktivbrugere er derfor også omfattet af direktivet.
Når en udbyder indberetter oplysninger til Skatteforvaltningen i Danmark om kryptoaktivbrugere, der er hjemmehørende i EU eller et land uden for EU, som er tiltrådt CARF-aftalen, skal Skatteforvaltningen dele oplysningerne med skattemyndigheden i det pågældende land.
Er I en Indberetningspligtig Udbyder af Kryptoaktivtjenester, eller er I i tvivl, om I er det, kan I læse mere på Indberetning om Kryptoaktiver.
Se vejledning til indberetning på Indberetning om Kryptoaktiver.
Vejledninger fra EU og OECD
Disse vejledninger henvender sig hovedsagelig til skattemyndigheder i jurisdiktioner, der implementerer CARF/DAC8. Men de kan også være en hjælp til udbydere af kryptoaktivtjenester, som skal indhente og afsende oplysninger, hvor de er hjemmehørende. De fleste af vejledningerne er på engelsk.
Oversigt over deltagende jurisdiktioner