Dato for offentliggørelse
28 maj 2024 14:26
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og til dels den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

Nyt i denne version (14.9):

I afsnit 6.1. Periodebegreber - forklaring er der tilføjet en mindre rettelse i beskrivelsen af dispositionsdatoen. 

I afsnit 8.2. Løn, pension og skatten heraf mv. er der tilføjet henvisninger til afsnit 17. Hjemmearbejde i udlandet mv. under beskrivelsen af indberetning af skattefri indkomst under Felt 14 Am-bidragfri A-indkomst.

I afsnit 8.3. Optjente feriepenge - generelt er der i underafsnittet "Om anvendelse af fradrag ved udbetaling af feriepenge" foretaget en mindre rettelse. Det er præciseret, at hvis medarbejderen er i et uafbrudt ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som også betaler feriepenge i perioden, kan arbejdsgiver anvende det skattekort, de normalt bruger, men der må ikke gives fradrag for selve ferieperioden.

I afsnit  8.4.2 Personalegoder, der er B-indkomst og andre felter er der tilføjet rettelser til de beskrevne satser i afsnittet "Felt 55 Værdi af andre personalegoder, der overstiger bagatelgrænsen".

I afsnit 17. Hjemmearbejde i udlandet er der tilføjet oplysninger om, at de regler for indberetning, der er beskrevet i afsnittet også gælder tilfælde, hvor en medarbejder har bopæl i udlandet og af og til udfører arbejdsopgaver udenfor sin bopæl i udlandet således, at beskatningsretten i perioder overgår til bopælslandet.

I afsnit 18. Landekoder er Makedonien omdøbt til Nordmakedonien. Landekoden MK er uændret. 

I afsnit 19. Excel- og CSV-format til indberetning er der oprettet et nyt underafsnit: 19.1 Link til lønskabeloner i Excel. Afsnittet indeholder link til lønskabeloner i Excel til brug for indberetning, der er tilpasset særlige situationer, fx medarbejdere, der bor i udlandet, honorarer og arbejdsudleje. 

Nyt i forrige version (14.8):

I afsnit 9.4.2. Indhold i skærmbilleder og CSV-filer med sumoplysninger for virksomhed og pr. medarbejder er det tilføjet, at felt 113 A-indkomst, udbetalt som feriepenge fremgår af skærmbilleder og CSV-filer med sumoplysninger for virksomhed og pr. medarbejder.   

Afsnit 17. Grænsegængere har ændret navn til 17. Hjemmearbejde i udlandet. Tidligere versioner af afsnittet har beskrevet indberetningsreglerne for personer, der bor i Sverige og arbejder i Danmark. I det nye afsnit er det præciseret, at de indberetningsregler, der er beskrevet for personer, der ikke er omfattet af Øresundsaftalen, gælder for alle personer, der bor i udlandet og arbejder i hjemme i et omfang, der medfører, at skatten af lønindkomsten ikke tilkommer Danmark.

Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen