Dato for offentliggørelse
21 Dec 2023 13:34
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og til dels den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

Nyt i denne version (14.6):

I afsnit 0. Nyhedsbrev er indsat frister for indberetninger til Årsopgørelsen 2023.

I afsnit 8.2 Løn, pension og skatten heraf mv. og afsnit 8.7 Indtægtsarter er der tilføjet yderligere beskrivelser af hjemmel vedrørende anvendelsen af indtægtsart 105 og 106. 

I afsnit 8.4.1 Personalegoder, der er A-indkomst, er der tilføjet satser for 2024 for personalegoder. Det samme gælder for Skatterådets satser for 2024 for fri kost og logi. 

I afsnit 15.2 DIS-indkomst har der tidligere været en beskrivelse af muligheden for at undlade det fulde cpr-nummer ved indberetning af DIS-indkomst for begrænsede skattepligtige personer og i stedet anvende et fiktivt cpr-nummer. Dette er ikke længere gældende. 

Nyt i forrige version (14.5):

I afsnit 5.2 Indkomstmodtagere bosiddende i udlandet er der i afsnittet "Supplerende personoplysninger" tilføjet oplysninger om, at der undtagelsesvist kan indberettes "Ukendt" til felter i de supplerende personoplysninger, hvis den indberetningspligtige pga. særlige omstændigheder ikke kan indhente de korrekte oplysninger.

I afsnit 8.1 Løntimer er der foretaget ændringer til afsnittet "Ad 2. Du skal ikke opgøre løntimer, men indberette 0 i antal når...". Udbetaling for ikke afholdte feriedage eller for den 6. ferieuge er ikke længere en del af de eksempler, hvor der ikke skal opgøres løntimer.         

I afsnit 8.5 Særlige Pensionsfelter er der foretaget ændringer til afsnittene "Felt 57 A-indkomst fra aldersopsparing" og "Felt 58 A-skat af aldersopsparing". Der har tidligere stået at der kan ske løbende indberetning til felterne, hvilket ikke længere er gældende. 

I afsnit 12. Nulangivelse er der foretaget en mindre præcisering af beskrivelsen af de pligter der gælder for en arbejdsgiver, der registreret for indeholdelse af A-skat og am-bidrag. 

I afsnit 19. Excel- og CSV-format til indberetning er indsat et nyt link til en lønskabelon, der indeholder record 6000.7 TIN og record 6000.8 TIN landekode.  

Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen