Dato for offentliggørelse
30 Mar 2023 15:52
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og til dels den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

Nyt i denne version (14.0):

Der er i nyhedsbrevet foretaget præciseringer til tidligere udsendte nyhedsbrev om indberetning af TIN (Taxpayer Identification Number) i eIndkomst.  

I afsnit 8.4 Personalegoder mv. er det præciseret, at personalegoder, der er A-indkomst og uden krav om indtægtsart kan nedarve en evt. indtægtsart fra felt 13 eller felt 14, når personalegodet indberettes sammen med A-indkomsten.   

I afsnit 12. Nulangivelse er der tilføjet eksempler på hvornår der skal indberettes en nulangivelse. I afsnittet "Hvis du undlader at indberette" er der tilføjet generelle oplysninger om rykkerforsendelser for manglende indberetning og foreløbige fastsættelser (FF). 

I afsnit 19. Excel- og CSV-format til indberetning er der indsat en vejledning til menuen "Forespørg /Kopier/Tilbagefør indberetninger" i eIndkomst.   

Nyt i forrige version (13.9):

Nyhedsbrevet er opdateret med oplysninger om indberetning af TIN (Taxpayer Identification Number) i eIndkomst.  

I afsnit 8.6 B-indkomst og øvrige felter er listen med organisationer, der er registreret som FGO i eIndkomst opdateret. 

Der er tilføjet ændringer til afsnit 17. Grænsegængere. I afsnittet "Hvordan skal der indberettes" for ansatte, der er omfattet af Øresundsaftalen, er det specificeret, at arbejdsgiver skal rette allerede foretagne indberetninger, hvis det viser sig, at de er forkerte fordi beskatningsretten, som følge af Øresundsaftalen, er overgået til bopælslandet.  

Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen