Dato for offentliggørelse
07 Feb 2023 15:18
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og til dels den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

Nyt i denne version (13.9):

Nyhedsbrevet er opdateret med oplysninger om indberetning af TIN (Taxpayer Identification Number) i eIndkomst.  

I afsnit 8.6 B-indkomst og øvrige felter er listen med organisationer, der er registreret som FGO i eIndkomst opdateret. 

Der er tilføjet ændringer til afsnit 17. Grænsegængere. I afsnittet "Hvordan skal der indberettes" for ansatte, der er omfattet af Øresundsaftalen, er det specificeret, at arbejdsgiver skal rette allerede foretagne indberetninger, hvis det viser sig, at de er forkerte fordi beskatningsretten, som følge af Øresundsaftalen, er overgået til bopælslandet.  

Nyt i forrige version (13.8):

    I afsnit 0. Nyhedsbrev er indsat frister for indberetninger til Årsopgørelsen 2022.

    I afsnit 8.4 personalegoder mv., er der tilføjet satser for 2023 for personalegoder. Det samme gælder for Skatterådets satser for 2023 for fri kost og logi.

    Der er indsat nyt afsnit 20.2 Slutafregning om indberetning af slutafregning af coronastøtte. Afsnittet henvender sig til offentlige myndigheder der udbetaler corona hjælpepakker. 

    I afsnit 8.6 B-indkomst og øvrige felter og afsnit 8.7 Indtægtsarter er det tilføjet, at felt 37 kan anvendes med indtægtsart 70 og 71. 

    Ansvarlig styrelse
    Skattestyrelsen