Nyt i denne version (12.9): I afsnit 8.2. er der ved felt 13 tilføjet ny indtægtsart: 177 Ordinær udbetaling fra Lønmodtagernes Feriemidler. Gyldig fra 1.10.2021. Bruges af Lønmodtagernes Feriemidler, når der udbetales fx ved en persons pensionering. I afsnit 8.2. er der ved felt 14 tilføjet ny indtægtsart: 116 Tidlig pension. Gyldig fra 1.1.2022. Bruges af Udbetaling Danmark ved udbetaling af Tidlig pension. Hele feriepengeafsnittet (8.3.) er ajourført, hvor hovedparten af det, der vedrører overgangsåret er fjernet. Har du brug for vejledning om overgangsåret, skal du gå til version 12.8 af denne vejledning. I feriepengeafsnittet er også tilføjet vejledning om, at arbejdsgivere med overenskomst, der ikke bruger FerieKonto eller feriekasse, kan udbetale feriepenge direkte til funktionærer når fratrædelsen er i forbindelse med, at funktionæren forlader arbejdsmarkedet (fx går på pension). Når der sker denne direkte udbetaling, skal der ikke ske særskilt indberetning til Feriepengeinfo. Kun den skattemæssige indberetning skal foretages. Dvs., de udbetalte feriepenge skal indberettes i felt 13 og felt 113, og den indeholdte skat i felterne 15 og 16. I afsnit 8.4. Personalegoder er reglerne for indberetning af jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse i felterne 69, 70 og 71 omskrevet og tydeliggjort. I afsnit 8.6. B-indkomst og øvrige felter er der ved felt 218 Se-nr. på udbetalende FerieGrantiOrdning tilføjet to ny cvr-/se-numre. I afsnit 8.7. er tilføjet indtægtsarter: 116 Tidlig pension. Gyldig fra 1.1.2022. Bruges af Udbetaling Danmark ved udbetaling af Tidlig pension. 177 Ordinær udbetaling fra Lønmodtagernes Feriemidler. Gyldig fra 1.10.2021. Bruges af Lønmodtagernes Feriemidler, når der udbetales fx ved en persons pensionering. Nyt i forrige version (12.8): I afsnit 0. Nyhedsbrev fortæller vi om en række nye valideringer på personalegoder og validering på sammenhængen i en indberetning. De første af disse valideringer træder i kraft omkring 1. september 2021. De ændringer i valideringen af "heraf-felter", der er beskrevet i afsnit 0. Nyhedsbrev, er også beskrevet under de enkelte felter i afsnit 8.2. Løn.... og i 8.4. Personalegoder.... I afsnit 5. Identifikation af indkomstmodtager, er det præciseret, at indberetninger på personer bosiddende i udlandet altid skal ledsages af navn, adr, mm. aht. udveksling af indkomstoplysninger med personens bopælsland. I afsnit 6. Lønperiode er vejledningen til Forud/Bagud-angivelsen tydeliggjort, lige som markeringens betydning for periodiseringen er tydeliggjort. Det er i underafsnittene "Vigtig info om dispositionsdatoen" og "Forud/Bagud", at ændringerne er foretaget. |