Nyt i denne version (12.3): I afsnit 0. Nyhedsbrev, er der indsat oplysninger om lovforslag om udsættelse af betalingsfrister, skattefrihed for visse gavekort og skattefrihed for coronatest mv., herunder værnemidler til ansatte og dennes husstand. I version 12.2 var der i afsnit 0. Nyhedsbrev indsat info om reglerne for hjemmearbejde for øresundspendlere under corona-pandemien. Dette er nu indsat i sit eget afsnit 17. og udbygget. Under afsnit 14. Rettelser, er der indsat et nyt afsnit 14.1. Regulering af offentlige ydelser. Det tidligere afsnit 17 er nu afsnit 18 og det tidligere afsnit 18 er nu afsnit 19. Der er indlagt ny lønskabelon i afsnit 19, da der var fejl i den tidligere (et linjeskift i teksterne i række 1 kunne ikke accepteres af systemet). Nyt i forrige version (12.2): Flere afsnit er ajourført med ny indtægtsart 176 Corona - førtidig restudbetaling af feriemidler. Indtægtsarten skal udelukkende indberettes af Lønmodtagernes Feriemidler. I afsnit 5 er det anført, at kompensation efter barselsudligningsloven skal indberettes under indkomsttype 07, lige som barselsdagpenge. Afsnit 7.2 om felt 11 og befordringsfradrag er fjernet fra vejledningen. I afsnit 8.1 er det nu anført, at der ikke skal opgøres løntimer for de feriepenge, der beskattes i forbindelse med udbetaling. Antallet skal dog angives med 0 i felt 200, hvis der ikke samtidig er almindelig løn i indberetningen. I afsnit 8.5, vedr. felt 57 A-indkomst fra aldersopsparing, er der vedrørende flytning til anden pensionstype, indsat tekst om flytning af indskud efter pensionsbeskatningslovens § 22C. I afsnit 8.6, vedr. felt 38, er det anført, at kompensation efter barselsudligningloven skal indberettes på samme måde som barselsdagpenge, der er B-indkomst - med indtægtsart 78. I afsnit 14 er der, vedr. rettelser efter indkomståret udløb, indsat en tydeliggørelse af forskellen på "rettelse" og "regulering". I afsnit 18 (nu 19) er der indlagt ny skabelon til indberetning via excel. Felt 11 er fjernet og teksten til felt 63 er tilrettet, ligesom der er indsat mere aktuelle datoer i datofelterne. |