Dato for offentliggørelse
29 jan 2021 13:00
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og til dels den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

Nyt i denne version (12.2) :

Flere afsnit er ajourført med ny indtægtsart 176 Corona - førtidig restudbetaling af feriemidler. Indtægtsarten skal udelukkende indberettes af Lønmodtagernes Feriemidler. 

I afsnit 5 er det anført, at kompensation efter barselsudligningsloven skal indberettes under indkomsttype 07, lige som barselsdagpenge.

Afsnit 7.2 om felt 11 og befordringsfradrag er fjernet fra vejledningen.

I afsnit 8.1 er det nu anført, at der ikke skal opgøres løntimer for de feriepenge, der beskattes i forbindelse med udbetaling. Antallet skal dog angives med 0 i felt 200, hvis der ikke samtidig er almindelig løn i indberetningen.

I afsnit 8.5, vedr. felt 57 A-indkomst fra aldersopsparing, er der vedrørende flytning til anden pensionstype, indsat tekst om flytning af indskud efter pensionsbeskatningslovens § 22C.

I afsnit 8.6, vedr. felt 38, er det anført, at kompensation efter barselsudligningloven skal indberettes på samme måde som barselsdagpenge, der er B-indkomst - med indtægtsart 78.

I afsnit 14 er der, vedr. rettelser efter indkomståret udløb, indsat en tydeliggørelse af forskellen på "rettelse" og "regulering".

I afsnit 18 er der indlagt ny skabelon til indberetning via excel. Felt 11 er fjernet og teksten til felt 63 er tilrettet, ligesom der er indsat mere aktuelle datoer i datofelterne. 

Nyt i forrige version (12.1):

I afsnit 0. Nyhedsbrev er indsat et afsnit om grænsegængere og hjemmearbejde - hvordan man skal forholde sig med indberetninger på personer med bopæl i udlandet, der under Coronakrisen arbejder mere hjemme end sædvanligt. 

I afsnit 17 er slutdatoen for landekode GB slettet, da der hersker en vis usikkerhed omkring brugen af denne contra XU og XI. Fra 1.1.2021 kan XI og XU anvendes, men man kan også fortsat anvende GB.

ISBN-nummer
978-87-417-0942-0
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen