Dato for offentliggørelse
18 Nov 2016 14:32
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

Nyt i denne version

Ændringerne i denne version henvender sig udelukkende til offentlige myndigheder

I afsnit 8.2., felt 13 er indtægtsarten for udbetaling af ydelser efter § 120 i lov om social service ændret fra 105 til 106, jf. aftale med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Udbetaling efter § 42 i lov om social service er uændret indtægtsart 105.

Ændringen fra indtægtsart 105 til 106 er også ajourført i den del af nyhedsbrevet, der udelukkende henvender sig til kommuner.

Der er indsat nyt afsnit 8.9. Ydelsesrefusion. Afsnittet er udelukkende til brug for offentlige virksomheder.

Hvad var nyt i forrige version (version 6.8):

Afsnit 0 Nyhedsbrev
Der er indsat et afsnit om fristerne for, at indberetninger kommer med på lønmodtagernes årsopgørelse.

Afsnit 8.3. Feriepenge-felter
Lovligt forsinkede efterreguleringer til FerieKonto
Det er nu tilkendegivet, at der i lovligt forsinkede efterreguleringer, der er markeret med FK1 i feltet Yderligere tekstoplysninger, ikke tages hensyn til markeringen, hvis indberetningen også indeholder i oplysninger om ændring af optjente feriedage. Dvs, der opkræves renter af den forsinkede afregning af feriepengene i disse tilfælde.

Feriepengeudbetaler (felt 209)
Det er tilføjet, at overenskomst, der giver ret til at anføre sig selv eller en feriekasse (ikke FerieKonto) som feriepengeudbetaler, skal kunne dokumenteres overfor Feriepengeinfo. 

Ved fejlagtig indberetning af medarbejdernummer
Da vi forventer at afskaffe brugen af Rettelsesmarkering (R-markering), er der beskrevet en alternativ måde at flytte nettoferiepenge fra ét medarbejdernummer til et andet, uden at skulle bruge R-markering.

Afsnit 9.4.2. og 9.4.3. Indhold i skærmbilleder og csv-filer fra afstemningsmenuen
Indholdet er ajourført med de nye felter 143, 147, 148 og 220. 

 

Spørgsmål til vejledningen, bedes stilet til eindkomst.proces@skat.dk

ISBN-nummer
978-87-93417-98-4