Dato for offentliggørelse
10 Jun 2016 16:00
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

Den version af vejledningen har nr. 6.1
Forrige version var nr 5.9 - der er således ingen nr. 6.0.

Varsel om nyt felt om løntimer
Når den tid en løn vedrører ikke kan opgøres, og det derfor ikke er muligt at indberette løntimerne i felt 200, skal man indberette 9-taller i feltet. Den løsning har vist sig uhensigtsmæssig. Det er derfor besluttet, at når løntimer ikke kan opgøres, skal der sættes et kryds i et felt i stedet. I online vil feltet få teksten "Ingen forhold mellem løn og timer". Feltnummer vil være 0220. I filindberetning skal feltet placeres i record 6003. Vi forventer at feltet bliver implementeret i november 2016 og skal gælde for 2017 og frem, hvor det ikke længere vil være muligt at indberette 9-taller i løntimefeltet.

Afsnitsnumre
Vejledningen er blevet tilført afsnitsnumre, efter ønske fra brugerne. 

Valideringer på identifikationsoplysninger på personer uden cpr-nr.
Den validering, der for nylig blev indført på ikke-eksisterende cpr-numre, hvor de første 6 cifre skulle afspejle den reelle fødselsdato, har vist sig uhensigtsmæssig. Valideringen er derfor nedlagt igen pr. 6. juni 2016. Der er i stedet indsat en anbefaling om formen på konstruerede (fiktive) cpr-numre i afsnit 5.

Afsnit 8.1 Detailoplysninger - felt 14
Under indtægtsart 38 til felt 14, er tilføjet at indtægtsarten også bruges til undervisningsgodtgørelse, jf. Lov om integrationsgrunduddannelse.

 

Afsnit 8.3 Ofte brugte felter
Der er ofte stillet spørgsmål til hvornår tilskud skal indberettes som AM-bidragspligtigt (felt 36) og hvornår som AM-bidragsfrit (felt 38). Generelt er tilskud til en virksomhed AM-bidragspligtigt. I den situation, skal der indberettes på et cvr-nr. Tilskud, der ikke er virksomhedsrelateret, men som kan være ydet til en enkeltperson, uden at der er tale om vederlag, eller at modtageren leverer en modydelse, er generelt AM-bidragsfrit. I den situation skal der indberettes på et cpr-nummer. Derfor er teksten til felterne blevet justeret. Herunder er offentlige tilskud generelt flyttet fra felt 38 til felt 36.

For felt 38 AM-bidragsfri B-indkomst har det været muligt at angive indtægtsart 79 Indkomst ved selvstændigt erhverv (fx domstolenes indberetning af salær til beskikkede forsvarere). Den mulighed er fjernet, da sådan salær er AM-bidragspligtigt og derfor skal indberettes i felt 36 AM-bidragspligtig B-indkomst. 

Afsnit 8.6. Øvrige felter - indtægtsart 0101 om tildeling af tegningsretter efter Ligningslovens § 7 P
I beskrivelsen af hvornår indberetning skal ske, var det fejlagtigt angivet, at indberetning skulle ske på udnyttelsestidspunktet. Der er nu rettet til: Indberetningen skal foretages når aftalen om tildeling af retten indgås mellem arbejdsgiver og den ansatte.

 

 

Spørgsmål til vejledningen, bedes stilet til eindkomst.proces@skat.dk

ISBN-nummer
978-87-93417-57-1