Dato for offentliggørelse
15 Aug 2014 08:03
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

Afsnittet "Arbejdssted" er omdøbt til "Produktionsenhedsnummer - befordringsfradrag".

Felt 11 (Under afsnittet "Produktionsenhedsnummer - befordringsfradrag") Ikke automatisk beregning af befordringsfradrag
Der er indsat et 7. punkt. Hvis en ansat permanent ikke møder ind på arbejdspladsen alle ugens fem arbejdsdage. Fx hvis medarbejderen er deltidsansat og har en fast ugentlig fridag, og derfor kun møder fire dage om ugen - så skal felt 11 markeres, så der ikke automatisk beregnes befordringsfradrag. 

Felt 21 Fri kost og logi
Satserne er ajourført med 2014-værdier.
Der var tidligere henvist til, at fri kost og logi til personale, der ikke er omfattet af Skatterådets satser, skulle indberettes i felt 36 AM-bidragspligtig B-indkomst. Det har vist sig ikke at være rigtigt. Sådanne beløb skal indberettes i felt 55 Værdi af andre personalegoder, der overstiger bagatelgrænsen.

Felt 36 B-indkomst, der skal betales AM-bidrag af
Tekst om indberetning af fri kost og logi er fjernet, da der i stedet skal ske indberetning i felt 55, jf. forklaringen ovenfor under felt 21.

Felt 55 Værdi af andre personalegoder, der overstiger bagatelgrænsen
Der er indsat nyt eksempel, jf. beskrivelserne ovenfor: fri kost og logi, der ikke skal værdisættes efter Skatterådets satser.

ISBN-nummer
978-87-7121-817-6