Dato for offentliggørelse
15 Jan 2014 12:24
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

Feriepenge.dk har brug for et medarbejdernummer, når en arbejdsgiver har den samme medarbejder ansat i flere forskellige ansættelsesforhold og feriepenge skal afregnes separat for hvert ansættelsesforhold. Derfor er der indsat et nyt delafsnit Medarbejdere med flere ansættelsesforhold under afsnittet Feriepenge-felter.

Afsnittet Feriepenge-felter er generelt ajourført, da der ikke længere eksisterer midlertidige regler. Nyt i afsnittet:

  • Medarbejdere med flere ansættelsesforhold, som nævnt ovenfor.
  • Det er tydeliggjort, at kun virksomheder, der iflg. overenskomst er fritaget for at bruge FerieKonto, må indberette eget se-nr. eller en feriekasse som feriepengeudbetaler.
  • Listen over registrerede feriekasser er ajourført.

Under afsnittet Identifikation af indkomstmodtagere, er der indsat et nyt underafsnit Medarbejdernummer, der henviser til Feriepenge.dk´s brug af Medarbejdernummer.

Vedrørende Uddannelshjælp og aktivitetstillæg, der indberettes i felt 14 med indtægtsart 87, så er den Indkomsttype, der skal bruges ved indberetning, ændret fra 24 til 06 Kontanthjælp.

ISBN-nummer
978-87-7121-753-7