Dato for offentliggørelse
04 Jul 2012 06:15
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

I denne version er der nyt vedr. følgende:

Løntimer (felt 0200)  - det er tydeliggjort, hvornår der skal indberettes løntimer og hvornår dette kan undlades, og hvornår der skal indberettes 9-taller i feltet, som fortæller at timetallet ikke kan opgøres.

Ved felt 0036, AM-bidragspligtig B-indkomst, er begrebet "vederlag" beskrevet - taget fra SKATs juridiske vejledning.

AM-bidragspligtpligtig B-indkomst (felt 0036) - punktet om uddelinger fra fonde og foreninger når disse er skattefrie er flyttet fra dette punkt til feltet AM-bidragsfri B-indkomst. Punktet har været fejlplaceret. Ligeledes er det præciseret

- at uddelinger og vederlag udenfor ansættelsesforhold, der ydes i form af naturalier, der ikke er nævnt i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2 skal indberettes i felt 0038.

- at uddelinger, hvor der foreligger en modydelse, skal indberettes her

AM-bidragsfri B-indkomst (felt 0038) - der er tilføjet et punkt om skattefrie uddelinger fra fonde og foreninger. Punktet er flyttet fra felt 0036, hvor det fejlagtigt tidligere var placeret.  Ligeledes er det præciseret

- at uddelinger, hvor der ikke foreligger en modydelse skal indberettes her

-  at uddelinger og vederlag udenfor ansættelsesforhold, der ydes i form af naturalier, der ikke er nævnt i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, skal indberettes her

ISBN-nummer
978-87-7121-494-9