Dato for udgivelse
05 Jul 2023 10:37
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé
Indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af genpåfyldelige tønder af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/1404 offentliggjort i EU-tidende L 169 af 4. juli 2023 indført en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af genpåfyldelige tønder af rustfrit stål (toldtariffens pos. 7310 10 00 10 og 7310 29 90 10) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (CN).
For så vidt angår den endelige antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told henvises til teksten i (EU) 2023/1404).
Forordningen træder i kraft den 5. juli 2023.