Dato for udgivelse
26 jul 2021 09:41
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé
Indledning af fornyede undersøgelser (ny eksportør) inden for rammerne af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2230 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af trichlorisocyanursyre med oprindelse i Kina for så vidt angår tre kinesiske eksporterende producenter, om ophævelse af tolden på importen fra de pågældende ekporterende producenter og om at gøre denne import til genstand for registrering.
Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/1209 offentliggjort i EU-tidende L 263 af 23. juli 2021 indledt fornyede undersøgelser af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2230 med henblik på at fastslå, om der bør indføres en individuel antidumpingtold på importen af trichlorisocyanursyre og tilberedninger heraf, også benævnt «symclosen» under det internationale fællesnavn (INN), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2933 69 80 og ex 3808 94 20, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (CN), fremstillet med henblik på eksport til Unionen af Inner Mongolia Likang Bio-Tech Co., Ltd (Likang) (Taric-tillægskode C630), Hebei Xingfei Chemical Co., Ltd (Taric-tillægskode C629) og Shandong Lantian Disinfection Tegcnology Co., Ltd (Taric-tillægskode C695).
For så vidt angår fornyede undersøgelser, ophævelse af tolden på importen og registrering henvises til teksten i (EU) 2021/1209.
Den antidumpingtold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/2230, ophæves, for så vidt angår den import, der er omhandlet i denne forordnings artikels 1.
Toldmyndighederne tager de nødvendige skridt til registrering af den import, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, i henhold til artikel 11, stk. 4, og artikel 14, stk. 5 i forordning (EU) 2016/1036.
Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikraftræden.
Forordningen trådte i kraft den 24. juli 2021.