Dato for udgivelse
06 Aug 2020 10:38
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé
Udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/186 på importen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina til også af omfatte importen af visse let ændrede varer af rustbestandigt stål.
Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/1156 offentliggjort i EU-tidende L 255 af 5. august 2020 udvidet den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/186 på importen af visse varer af rustbestandigt stål (KN-kode ex 7210 41 00, ex 7210 49 00, ex 7210 61 00, ex 7210 69 00, ex 7212 30 00, ex 7212 50 61, ex 7212 50 69, ex 7225 92 00, ex 7225 99 00, ex 7226 99 30 og ex 7226 99 70) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (CN) til også at omfatte importen af visse let ændrede varer af rustbestandigt stål (KN-kode ex 7210 41 00, ex 7210 49 00, ex 7210 61 00, ex 7210 69 00, ex 7210 90 80, ex 7212 30 00, ex 7212 50 61, ex 7212 50 69, ex 7212 50 90, ex 7225 92 00, ex 7225 99 00, ex 7226 99 30 og ex 7226 99 70).
For så vidt angår udvidelse af den endelige antidumpingtold henvises til teksten i (EU) 2020/1156.
Toldmyndighederne er pålagt at ophøre med den registrering af importen, som blev indført i henhold til artikel 2 i forordning (EU) 2019/1948.
Forordningen træder i kraft den 6. august 2020.