Dato for udgivelse
11 Jul 2019 08:06
Til
Importører og eksportører
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé
Ny tariferingsforordning vedr. KN-kode 7318 15 95 og ændringer til de forklarende bemærkninger vedr. position 2206 og 2208
Kommissionen har vedtaget gennemførelsesforordning 2019/1082 om tarifering i den kombinerede nomenklatur vedr. en selvlåsende bolt af stål under KN-kode 7318 15 95. Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 171 af 26. juni 2019 og træder i kraft den 16. juli 2019.
Kommissionen har desuden vedtaget ændring i de forklarende bemærkninger til KN til henholdsvis position 2206 og 2208 således, at Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-532/14 og C-533/14 (Toorank) også nævnes. Teksten er offentliggjort i EU-tidende C 219 af 1. juli 2019.
En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af vedtagne foranstaltninger.
BTO’er, der påvirkes, kan dog fortsat benyttes i en periode efter offentliggørelsen på henholdsvis 3 måneder for tariferingsforordningen eller 6 måneder for de forklarende bemærkninger, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.
Med venlig hilsen
Tariferingscentret